Er ved at starte en webshop, og har i denne forbindelse været i kontakt med en mulig leverandør. Leverandøren (både grossist og forhandler) kan tilbyde mig en rabataftale på 35 % ved indkøb til lager. Leverandøren tilbyder også en dropshipping-aftale, hvor jeg tilbydes en fortjeneste på 10 % af mit salg. Da jeg ingen erfaring har med dropshipping-aftaler, har jeg ingen anelse om, hvorvidt de 10 % fortjeneste lyder fornuftigt i forhold til de 35% ved køb til lager. Er der nogle, der har nogle relevante erfaringer og inputs? Det skal siges, at der er tale om en meget solid forhandler/grossist, som jeg har grund til at have tillid til, når det kommer til kvalitet, rettidig forsendelse o.s.v. Jeg håber, at nogle vil give sig tid til at komme med noget relevant input, da jeg som sagt er uden erfaring på dette område og derfor har brug for jeres gode råd.
For at finde ud af hvad der er mest fornuftigt, kan du kigge på de hårde fakta (tallene) og de bløde (dig som person).
Det første vil være tallene; opstil to resultatbugetter. Find først dækningsbidraget (omsætning - købsprisen på dine varer)
Herefter trækker du alle de andre udgifter du har, fra. Hvis du køber ind til lager får du måske omkostninger her, som du ikke ville gøre ved en dropshippingaftale.
Når du har fundet resultatet for med lager og uden lager, har du et fornuftigt udgangspunkt.
Herefter skal du vurdere (såfremt at lageret giver største overskud): gider jeg alt det bøvl med at have et lager? Har jeg likviditet nok til at have dem bundet i varer? Bliver varerne forældet? Hvad vil Du have det bedste med?
Tak for dit input. Jeg tænker, at man kan kombinere de to 'indkøbsmetoder'. Planen er umiddelbart at bruge et fastsat beløb til indkøb af varer til lager. Derudover at lave en dropshippingaftale på andre varer hos samme forhandler. Dermed kan jeg have et større og mere attraktivt udvalg, som forhåbentligt kan generere flere kunder i butikken. Mit spørgsmål vedr. dropshipping vs. indkøb til lager går i virkeligheden på, om det lyder rimeligt at der tilbydes 10% på dropshipping-ordre, set i forhold til de 35% på indkøb til lager? Tror i, at der vil være basis for at få en bedre aftale på dropshipping delen, eller lyder det som en nogenlunde 'normal' forskel? Der er i øvrigt tale om en dansk forhandler/grossist.
Jeg synes det er tydeligt at din leverandør prøver at snyde dig.
Man kan ikke sige med sikkerhed hvor avancen skal ligge, men...sætter du en helt almindelig bannerreklame op der deler avancen, så får du 5-10% UDEN at du skal foretage dig andet end at vise reklamen til dine brugere (der normalt kommer til dit site for andet formål).
Skal du have en webshop der markedsfører din leverandørs produkt, så skal du reklamere for produktet og du skal taste salget ind og stå for korrespondensen til kunden. Jeg mener du bør have 35% i avance på dropship!
Skal du sælge fra lager bør du have en rabat der runder 50%.
Tak for dit input. Rart med lidt forskellige meninger om emnet. Som jeg har beskrevet, har jeg ingen erfaring på området, og derfor har jeg bare brug for så mange meninger og holdninger som muligt. Derefter kan jeg danne mig et grundlag for, hvad jeg vil gå efter i forhold til en konkret aftale. Med andre ord, er flere inputs mere end velkomne.
Lyt til fashionseller. Det er korrekt at avancen er LAV lav LAV - i dropshipping. Kun hvis du er en stor overbevisende shop, vil en leverandør lade dig løbe med fortjenesten. Der er tonsvis af dropshippere, og leverandører er generelt iskolde overfor at give dem en fortjeneste, med mindre de er store og garanterer et højt minimum af aftag
Sammenligning med bannerreklamer er meget god men forkert forstået. Bannerreklamer/affiliate giver dels ikke 10% af varens pris per salg - og giver kun penge ved salg, og minder faktisk om dropshipping. Arbejdet for sælgere er helt det samme - Han skal levere varen, pakke - sende og lave faktura, så hvorfor skulle han give mere til dropshipper end til affiliate i virkeligheden? Det er jo reklamen han betaler for. EN forskel kan ligge i, at dropshipper skal hæfte for returvarer, modsat affiliate - men thats it
Du skal være MEGET stor for at leve af dropshipping som for alt for mange bare er den lette vej ind.
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Jeg synes det er tydeligt at din leverandør prøver at snyde dig.
Man kan ikke sige med sikkerhed hvor avancen skal ligge, men...sætter du en helt almindelig bannerreklame op der deler avancen, så får du 5-10% UDEN at du skal foretage dig andet end at vise reklamen til dine brugere (der normalt kommer til dit site for andet formål).
Skal du have en webshop der markedsfører din leverandørs produkt, så skal du reklamere for produktet og du skal taste salget ind og stå for korrespondensen til kunden. Jeg mener du bør have 35% i avance på dropship!
Skal du sælge fra lager bør du have en rabat der runder 50%.
Men du vurderer jo selv hvad du vil gå med til...
35% i avance på dropshipping? Nævn et firma, der kan give det, med mindre de sælger kinagøjl, som endnu ikke er populært og nærmest er usælgeligt...
Sælger har ved dropshipping følgende forpligtigelser:
At have et varelager, det skal forrentes
At have et warehouse, det koster husleje, forsikring, vand, varme, el osv
At have ansatte til at pakke ordrene, det koster løn mm
At have emballage mm, det koster på omkostningssiden
At have risikoen for, at produkterne ikke kan sælges
mm
Og hvordan skal disse omkostninger kunne dækkes, hvis dropshipping giver 35% i avance? Så skal produktet jo koste 160% i forhold til nuværende vejl, før det nærmest går i nul...
Lad mig lige gøre det klart, at der ikke er tale om billige varer fra Kina, men derimod kvalitetsprodukter. Grossisten/forhandleren, som jeg er i kontakt med, har enedistributør-aftale på flere relevante produkter. Derudover er grossisten beliggende lige i nabolaget, således at jeg helt praktisk kan gå ind i deres butik og hente varer til mit varelager i takt med, at jeg sælger produkterne. Når jeg også er interesseret i en dropshippingaftale, er det udelukkende for at begrænse mit behov for startkapital, men samtidigt kunne tilbyde en bred vifte af produkter til mine kunder. Tanken er naturligvis, at jeg på sigt kan opbygge kapital til at forøge mit eget varelager og dermed blive i stand til at opnå en bedre langt bedre avancer. Jeg har i øvrigt ikke voldsomt travlt med at generere et overskud. Det vigtigste for mig er, at jeg minimere risikoen for at brænde inde med et varelager, samt at jeg fremstår som en seriøs webshop med et attraktivt udvalg af varer.