Hej Amino, Jeg vil høre, om nogen herinde kan vurdere, om følgende er lovligt eller ikke. Jeg har forresten læst følgende tråd: http://www.amino.dk/forums/t/278630.aspx Jeg driver en virksomhed, hvor jeg sælger ydelser via abonnementer. Betalingerne for disse abonnementer bliver inddrevet via en udenlandsk subscription service, som integrerer med Stripe. Det betyder, at alle fakturaer sendt til mine kunder gemmes i denne subscription service, og at Stripe så én gang om måneden overfører et samlet beløb til min konto for alle disse abonnementer. Kan jeg i E-conomic blot bogføre hele denne indtægt samlet (via et finansbilag), eller skal hver enkel faktura fra mit subscription system overføres enkeltvis til E-conomic? Det vil stort set være umuligt for mig manuelt at afstemme E-conomic, Stripe og mit subscription system. Alle fakturaer gemmes som sagt i det eksterne system, så jeg kan altid fremvise disse og påvise, at alle indtægter er bogført. Mvh Anders |
Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være decideret ulovligt. Det kan være noget rod, men ulovligt er det ikke.
Fra lovens egen mund: (modificeret):
"Hver enkelt transaktion skal registreres. Flere ensartede transaktioner kan dog sammenlægges og registreres som et beløb, såfremt de har reference til og kan dokumenteres ved andet bilag, fx en kassestrimmel i en detailvirksomhed. "
Samt
"Afgrænsning af kontrolsporet kan være vanskelig, men bør altid tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds forhold. En vurdering af virksomhe- dens årsregnskab og/eller skatte- og momsregn- skab samt de data mv., der indgår heri, kan være en god indgangsvinkel til at få klarlagt en ramme for kontrolsporet. "
Det er muligt at der er andet som du også skal være opmærksom på - men noget af det meste primære er, om du har momsmæssigt blandede ydelser. Hvis du sælger både momsbelagte og momsfri ydelser/produkter, så kan du komme noget så heftigt i klemme, ved ikke at specificere salgene nærmere.
Men det er altid nemt at skræmme. Jeg har aldrig hørt om, at der har været problemer med at "batch-bogføre", så længe der ikke er individuelle momsmæssige forhold, som gør sig gældende for de respektive transaktioner.