Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Finansiering af computerspil - hvad vil en investor gerne se?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Gråsten
Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er i gang med at udvikle et computerspil.

På nuværende tidspunkt har jeg ikke synderligt brug for en investor men det varer nok ikke så længe før det ser anderledes ud.

Grundlæggende kan produktet deles op i 2 væsentlige dele:

1. Kode - Jeg er professionel softwareudviklerne og har forudsætningerne for at skrive denne selv. Muligvis vil det være nødvendigt at tilkøbe noget third-party kode men det vil i så fald være noget jeg selv kan finansiere - vi snakker priser på 100-1000 kroner for de interessante scripts.

2. Indhold - her er det først og fremmest grafik der trækker tænder ud, herunder 3d-modeller, animationer og textures.

Basal proof-of-concept version kan sagtens laves med assets der sælges på forskellige markedspladser: Unity Asset Store, Turbosquid, Textures.com etc. I alt taler vi om i omegnen af 1-2000 kroner før jeg i princippet har "alt" der skal til.

Dette er dog ikke nok hvis man også vil sælge spillet, for man har naturligvis brug for et unikt udseende.

Et absolut minimum vil være unikke spilbare karakterer - her taler vi i omegnen af 50.000 for at få noget jeg vil være tilfreds med. Med en lille smule - eller en hel del - held kan det lykkes at finde samarbejdspartnere på det område der lige som jeg selv er interesserede i at lægge nogle "interessetimer" uden garanti for indtægt, men det er ikke noget jeg sætter næsen alt for meget op efter, da det vil kræve ikke bare at de er dygtige - og dygtige 3D og 2D kunstnere hænger ikke på træerne - men også at deres ideer og visioner er kompatible med mine.

Derudover vil der være brug for grafik til monstre, omgivelser, effekter etc. Der er i princippet ikke noget loft for hvor dyrt sådan noget kan være - for store spilstudier er 10 millioner småting - men i forhold til mine ambitioner vil det nærmere være i omegnen af 200.000. Her har jeg kun meget begrænsede kompetencer.

Så mit dilemma er lidt hvornår jeg skal søge en investor? Vil der være nogen der kan se visionen allerede ud fra proof-of-concept, eller bør man være noget længere i forløbet?
Så hvis i var mig, ville i:
1. Søge en investor efter færdiggjort proof-of-concept (egen investering på de 5000 kroner).
2. Forsøge at skaffe - evt. låne - de 55000 for at lave en god alpha-version der mere tydeligt kan vise hvad spillet "er". Det er lidt usikkert om dette er muligt.
3. "Færdiggøre" spillet med tilgængelige assets indenfor POC budgettet på 5000 kroner, og forsøge at markedsføre det, på trods af at det ville være mere ønskværdigt at have i det mindste unikke spilbare karakterer. Håbe på der kommer lidt penge ind den vej og så investere dem i videreudvikling, med risiko for at ens spil vil blive opfattet som "Asset flip"?

4. Noget helt andet - f.eks. POC som gratis prerelease version kombineret med crowdsourcing?

Tilmeldt 4. May 16
Indlæg ialt: 669
Fra  Papan Games - Papangames.dk Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper,

Jeg har ikke læst hele dit opslag.
Men jeg ville kigge på hvad gør folk på Kickstarter, for at få personer til at Crowdfunde deres projekt.
Jeg tænker folk, har en masse billeder, prototyper, film, gameplay osv. som de ligger op, så investorer kan se hvad det er for noget. :)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 23. Feb 13
Indlæg ialt: 169
Fra  Smykkelivet.dk I/S Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville helt klart foretrække nummer to (lån), da dt giver dig mulighed for at udvikle dit spil på dine vilkår. Det kræver at du tror på dit projekt og er villig til at tage den risiko der er.

I det sekund du bringer en investor med ind i spillet, vil du blive åndet i nakken med det konstante spørgsmål: "Snart færdig, så jeg kan tjene på min investering?"

Du skal også tænke på hvor stor en ejerandel du skal sælge til din investor, hvis du vælger den vej. Da du ikke har nogen indtægt (formoder jeg), ville en mulig investor helt klart presse mere på for en højere ejerandel. 

Men en investor ville nok gerne se: gameplay, billeder og så naturligvis også en forretningsplan som indeholder alt fra markedsføringsplaner, revenuestreams, budgetter og alt det andet pjat. 

Crowdfunding kunne være en sjov idé, omend du nok skal gøre det på engelsk for at ramme en så bred gruppe gamere som muligt. 

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sidder selv og roder med Unity og spil og jeg vil helt sikkert gå efter punkt 1. Lav en proof-of-concept hvor du sagtens kan have en del af grafikken som bokse eller grafik du kan finde gratis.

Husk på at det er gameplayet som sælger... hvorfor tror du at Minecraft har fået den succss det har fået :D

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)