Hej Ronni,
Jeg smiler af dit spørgsmål. Ikke fordi det er dumt - bestemt ikke.
Jeg har gennem tiderne selv brugt rigtig mange ressourcer på at få mit regnskab til at vise resultater på de enkelte aktiviteter/kunder. Men det tager tid - og der er rigtig mange posteringer, der må baseres på et skøn.
Spørgsmålet af så om udbyttet står mål med indsatsen. For i bund og grund har du nok et ganske godt billede af resultatet på den enkelte aktivitet i hovedet.
Jeg er selv nået til den konklussion, at regnskabet skal udarbejdes på den mest simple måde - som tilgodeser de love på området, der skal overholdes - og intet mere. Dette sparer tid til revision, og årsrapport og skatteregnskab er meget hurtigere at udarbejde.
Jeg laver stadig mine statistikker - for jeg kan slet ikke lade være. Men nu er det via et udtræk fra regnskabssystemet til Excel, hvor jeg så kan måle indtjening (eller tab!) på kryds og tværs.
Det er meget mere flexibelt - og det ændrer sig hele tiden, hvad man gerne vil lave statistik på.
Min kontoplan idag - og måde at kontere på er udelukkende baseret på, at jeg skal lave en årsrapport.
Og det bedste af det hele. Det er meget nemmere - og kommer man ind i en periode, hvor der ikke rigtig er tid til alt for meget administrativt arbejde, så har man ikke bundet sig til nogle systemer, der tager tid.
Jeg vil slutte med at stille dig spørgsmålet: Bruger du regnskabet til at kalkulere fremtidige tilbud til kunder, eller bruger du den erfaring du har i hovedet til kalkulationen. Hvis du svarer ja til det sidste, så skal du overveje hvor meget du vil få ud af, at gøre regnskabet besværligt for dig selv.