Hej Alle, jeg er relativt ny herinde og jeg vil høre jer ad omkring hvad man gør hvis man ved man sidder inde med en vild god ide til virksomhed og man ved at behovet er der for den type virksomhed man gerne vil oprette. Hvor starter man? Hvordan finder man investorer ? Ja altså hvordan kommer man igang ? Tusind tak for hjælpen |
Hej
At starte med at beskrive og konkretisere sin idé og forretningsmodel kan være fordelagtigt. Evt. skriv en forretningsplan med vedlagte budgetter. Derefter ville jeg - hvis jeg var dig - starte med at lave en prototype af det, du ønsker. Når du starter småt, så kan du teste din idé og samtidig bevise, at der er proof of concept og proof of business; det tror jeg de fleste investorer vil forlange. Ideen alene er sjældent meget værd. Så hvis du f.eks. skal lave en app, så få lavet en prototype af appen, som du kan sende ud på markedet. Derved ser du, om folk gider bruge appen - og hvordan du kan forbedre den, markedsføre den osv.
Ellers er det bare at snakke med investorer, som du kan se være en del af projektet - dog er det ikke let at finde en investor. De skal jo også tjene penge. Men med en plan for, hvad du vil lave, hvad det vil koste, hvor meget du vil omsætte, ha´ af udgifter og meget andet, så er du godt på vej.
Har skrevet et indlæg om at starte småt, som du kan læse, hvis du har lyst: http://www.amino.dk/blogs/kasper_friis/archive/2016/12/28/start-sm-229-t.aspx