Hey der ude Nu hvor jeg går med tanken om at lave en virksomhed som sælger plakater, så ville jeg gerne vide hvordan det var med rettigheder osv. Må man bare bruge fx. billeder fra google eller skal man have en grafiker på så det kun er en selv der har motivet/billedet? Tak på forhånd |
Som tommelfingerregel er det ret simpelt:
- Hvis det ikke er noget du selv har lavet, eller har fået lov til / købt lov til (licens), så må du ikke bruge det.
Så hvad du end finder via Google, kan du som udgangspunkt godt regne med at du ikke må bruge.
Men der er jo steder på nettet - f.eks. store billedbaser - hvor man kan betale for en licens til at måtte bruge et givent billede. Og så ellers bruge det til f.eks. at lave plakater. Prøv at Google "Royalty free images" og lignende.
- Og lad for himlens skyld være med bare at snuppe nogle billeder du finder via Google m.m. i troen om at der ikke er nogen som opdager det.
Det kan blive rigtig dyre lærepenge. Jeg har selv lige haft en sag med en af vores konkurrenter, som har været lidt for glade for nogle billeder af tryksager fra vores hjemmeside, og bare har kopieret billederne og brugt dem hos dem selv. Det blev dyrt for dem i den sidste ende.
/Jesper