Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sparring på salg til butikker

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej iværksættere

Jeg har lige brug for lidt input og sparring fra jer :-)

På min webshop har jeg forhandlet nogle varer indenfor køkkentilbehør fra en tysk producent. Og herfra også ved hvilke af dem vi har forhandlet går godt her i landet.

Nu har jeg fået muligheden for at blive dansk distributør for dem. Der er kun én anden (online) forhandler af dem, og jeg tror der er et ganske fint potentiale for disse produkter både online men også for butikker. Alle danske ordrer vil skulle gå igennem os, og vi får en pæn stor bid af det.

Jeg har ikke før solgt til butikker, så jeg ville gerne lige bede om jeres råd til, hvordan jeg bedst muligt kommer ud og får solgt ind til butikker.

Er det bare køre rundt og besøge butikker, spørger efter ejeren eller indkøbschefen og fremvise et katalog og/eller enkelte produkter? Er det at tage på messe? At ringe rundt og bede dem om et møde, kigge på hjemmesiden, eller...?

Jeg forventer ikke, at der er nogen der afslører deres hemmeligheder, men er der nogle tips og råd i kan give mig?

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tarbal

Jeg tror det er en kæmpe udfordring at gå fra at være online forhandler til at være grossist. Det er i hvert fald en helt anden måde at drive forretning.

For det første skal du sikre dig at din prisstrategi er korrekt. Jeg formoder at du ved at blive grossist / distributør så får nogle bedre priser hos producenten?

Herudover så skal du ud og undersøge hvad potentielle forhandlere i denne branche normalt får / forventer af avance. Tilbyder du dem 50% i avance og de er vant til 70% (fordi der også skal være plads til at sætte tingene på "tilbud"), ja ås har du allerede tabt kampen.

Du bliver også nødt til at undersøge sådan noget som normale betalingsbetingelser. Og hvad regner butikkerne med at du gør for in-store markedsføring? Altså hvad forventer de at du stiller til rådighed for at fremvise dem i butikken? Roll-ups, salgsdisplays eller?

Herudover bliver ud nok også nødt til at budgettere med tid / ressourcer til opfølgende og løbende kontakt.

Og så tror jeg at din branche er meget præget af større kæder hvis det altså er forretninger som Inspiration, Imerco etc. du regner med du skal ind til?

Jeg tror det er alfa omega at du sætte dig godt ind i hvordan branchen virker før du blot kaster dig ud i det...

Held og lykke :o)

Hilsen Morten

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)