Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ændring af ansættelsesforhold, hjælp til det juridiske

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. May 15
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Vi har en timelønnet på 23 timer, som vi skal give fuldtid her fra næste måned.

Hvad skal vi gøre i forhold til kontrakt osv? Skal vi bare udfærdige en helt ny ansættelseskontrakt? 

Da vi ansatte hende som timelønnet, 23 timer, var det med prøveperiode i 3 mdr. 

Kan vi lave en ny prøveperiode på 3 mdr. med den nye kontrakt? Eller hvordan er regler for det?

Mvh Flemming

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skriver ny ansættelseskontrakt hvor der de første 3 måneder er tale om ansættelse på prøve med et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.

Brug Google til at se hele "funktionærloven".

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Tilmeldt 19. May 15
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jørgen:

Du skriver ny ansættelseskontrakt hvor der de første 3 måneder er tale om ansættelse på prøve med et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.

Brug Google til at se hele "funktionærloven".

Ok og det er helt i orden, selvom hun allerede har haft 3 måneders prøveperiode? Det tænker jeg nemlig siden der er tale om et helt nyt ansættelsesforhold. Vil bare gerne gøre tingene rigtigt :)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Flemming

Hvis der er tale om en ubrudt ansættelse, er der ikke tale om et nyt ansættelsesforhold.

Funktionærer tager deres anciennitet med, også når de får andre opgaver / andet job i den samme virksomhed.

Det betyder også, at du ikke kan aftale en ny prøvetid.

Du skal lave en ny kontrakt, så du er sikker på, at få rettet alle forhold rigtigt til.

vh Gitte

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Som Gitte skriver - anciennitet følger med og ikke ny prøvetid

Det giver slet heller ikke mening at ville lave prøveperiode for en person man kender godt internt og derfor flytter over i noget andet (hvor personen måske skulle have været hele tiden - uanset I kaldte det timeløn)

Prøveperiode bruger man jo, til folk man slet ikke kender.

I skal bare have en helt alm god funktionærkontrakt - 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. May 15
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 12:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Super. Tak.

Prøveperiode var mere fordi der har været lidt uenigheder/misforståelser det sidste stykke tid. Men vi har gerne ville give hende en chance, og vi har brug for fuldtid til stillingen.

Hurtigt spørgsmål, kan man bare rette i nuværende kontrakt og lave 23 timer om til 37 timer så personen stadig er timelønnet? Eller hvordan hænger det sammen?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

funktionærloven er ikke en tilvalgslov. HVIS hendes arbejde er funktionær arbejde - så SKAL hun være funktionær (og vil være det hvis I fyrer hende som timelønnet og hun går til sin fagforening)

Udfører man funktionær arbejde ER man funktionær uanset hvad der står i en aftale. Google funktionærloven og du finder masse om det, også hvad det er for ting der afgør om man er funktionær - som det kunne lyde som om hun er.

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Roskilde
Tilmeldt 12. Jul 11
Indlæg ialt: 8
Fra  Serop ApS Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej FL

For det første skal du nok finde ud af, om vedkommende er funktionær eller ej. Det fremgår ikke nogen steder, hvad hun laver, så det er rent gætværk at tale om funktionærkontrakter og funktionærlov.

Dernæst - selv om hun er funktionær med fast arbejdstid - er det stadig muligt at aftale en timeløn. Det er bare meget usædvanligt, og vil i mange tilfælde være upraktisk. Men funktionærloven tager ikke stilling til lønforhold, så det vil ikke være ulovligt ift. Funktionærloven.

Og for at vende tilbage til det du startede med: Det er noget pjat at genindføre "prøvetid" i forbindelse med en omlægning af arbejdstiden. Giv hende en regulær advarsel, hvis der er problemer og du måske gerne vil af med vedkommende.

Er hun funktionær kan du ikke gøre noget ved opsigelsesvarslerne. Er hun ikke funktionær, så kan I frit aftale de opsigelsesvarsler I har lyst til. (Her går jeg ud fra, at vedkommende ikke er omfattet af nogen overenskomst).

Endelig: Man retter ikke i kontrakter - ever! Never!! Lav en ny kontrakt, eller lav et tillæg med de ændrede arbejdstider og hvornår de træder i kraft, og få begge parters underskrift på det. 

Venlig hilsen

Steen Andersen

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg vil ikke komme ind på selve det kontraktmæssige. Det er der andre som allerede har været inde på. 

MEN til gengæld vil jeg råde dig til lige at få afklaret det med overensstemmelser/misforståelserne - inden vedkommende bliver fastansat. Bare det at du skriver det får nogle alarmklokker til at ringe i mit hoved. Af ren erfaring vil jeg sige at du SKAL have afklaret dette inden du fastansætter vedkommende. Så snart vedkommende er fastansat, så er opsigelsesvarslet også længere og det kan også være svære at fyre vedkommende hvis problemerne fortsætter.

Det andet med at fastansætte og så regne ned at de måske løser problemerne, er lidt ligesom de dårlige parforhold hvor man vælger at få et barn for at løse problemerne. Jeg tror ikke på at Jeres uoverensstemmelser bliver mindre når vedkommende bliver fastansat - måske tværtimod...

/Jesper 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)