Hej,
Som jeg forstår det, så lover de dig "første placering på Google", dette må jo så være nr.1 på side 1.
Er det overhovedet muligt at opnå første placering på den måde i løbet af 3 måneder?
Det korte svar på dit spørgsmål
"Det er ikke umuligt".
Det lange og uddybende svar
Jeg kender personligt ikke klikker.dk, og det kan sagtens være de yder nogle gode kvalitets Linkbuilding- og SEO ydelser. Det de har skrevet til dig mht. sideopbygning:
- Du skal have en side, som matcher dit søgeord. Enten forsiden eller en underside.
- Tekstlængden skal være min. 600 ord.
- Søgeordet skal indgå i Overskriften (H1)
Title Tag & Metabeskrivelsen på siden.
- Søgeordet skal indgå i
URL’en, såfremt der er tale om en underside.
- Din side skal have pagespeed på min 75/100.
- Du skal have tilmeldt din side til Google My Business.
Dette er en almindelig god tilgang til almindelig On-Page SEO, samt at tilmelde sig Google Business kan varmt anbefales.
At få de 15 links og følge deres guide, vil helt sikkert forbedre din placering på denne søgesætning. Men hvis et SEO firma, eller en såkaldt SEO ekspert lover dig, at din side vil opnå første placering på Google, så lyder det jo super godt. Forhåbentlig vil de være i stand til at hjælpe dig til denne placering. Men det er bestemt ikke noget, at en SEO virksomhed kan love dig! SEO virksomheder kan generelt ikke give sådanne bestemte garantier på grund af de konstant skiftende algoritmer i søgemaskinerne.
Hvis de (Klikker.dk), som du skriver lover dig en 'første placering på Google' indenfor 3 måneder, så skal du kun indgå en "No Cure No Pay" betaling, da dette er yderst usikker udmelding, og som sandsynligt ikke vil kunne indfries. Øjeblikkelig tidsbegrænsede SEO resultater involverer ofte en SEO praksis, der er imod retningslinjer for webmastere, der er sat af søgemaskiner. Derfor er jeg hverken vild med "No Cure No Pay metoden" eller en kort tidsmæssig horisont, da SEO tager tid. Jeg anbefaler hellere et længerevarende SEO samarbejde (SEO Projekt, SEO til fast pris eller abonnement), da det ofte giver det bedste resultat, hvor du bl.a. ikke er begrænset af antallet af søgeord mv., samt vigtigst af alt, der loves ikke mere end man kan holde.
Held og lykke