Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Omsætning i onlineshop på provision

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Aug 16
Indlæg ialt: 5
Fra  Stillinge Blomster & Brugskunst Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Vores historie

Min kone og til dels mig selv åbnede i juli måned 2016, en lille butik med blomster og brugskunst. Konceptet var en almindelig blomsterbutik der ligeledes handler med brugskunst, hvor brugskunstvarerne kunne samtidig købes på en online shop.
Jeg har således tilknyttet en hjemmeside via Smartweb.dk, der også fungerer som online shop www.blomster-brugskunst.dk. Jeg har selv designet siden og lagt varene ind, samt fået en smule hjælp til SEO fra Wemarket.dk. Succes kriterierne er at butikken i sig selv kan omsætte (primært blomster) nok til at dække omkostninger til drift, herunder husleje, el/vand/varme osv. og herefter en upside på salg fra online shop der med tiden kunne medvirke til at der kunne udbetales løn til min kone.
Salg fra den lille lokale butik har levet op til forventningerne, hvor omsætningen faktisk indtil videre kan dække omkostninger og lidt til. Omsætningen består dog primært af blomster, buketter, potteplanter mm., hvor brugskunst salget er langsomt stigende. Salg fra online shoppen er derimod næsten ikke eksisterende, hvor der har været 1 ordre på 2 måneder og jeg overvejer om det overhovedet er værd at bruge mere tid på.
Således rejser der sig nogle spørgsmål:
  1. Er vores ide med salg af brugskunst online værd at satse på (konkurrenter, omk. til Adwords, SEO, forbrugt tid til vedligeholdelse, osv.)
  2. Er vores side for amatøragtig og er vareantallet tilstrækkeligt
  3. Kan vi få hjælp til at salget kommer i gang - UDEN at det koster en formue
  4. Er det muligt at nogle eksperter honoreres med en form for provision, i en periode for at det kommer i gang.
Venlig hilsen
Hans-Jørn Iversen
Stillinge Blomster & Brugskunst
Tlf.: 2576 1460
Tilmeldt 16. Dec 15
Indlæg ialt: 63
Fra  www.fastelavnstønden.dk Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

1. Om jeres ide med salg af brugskunstonline er værd at satste på, er jo helt op til jer.. I har valgt et marked som jeg ved 1 google søgning, kan konstatere er meget konkurrence præget, men alt kan lade sig gøre. Spørg jer selv, hvad kan vi som de andre webshops ikke kan? Jeres produkter ligner noget man kunne købe i Bilka, så hvorfor skulle jeg ikke købe det der, næste gang jeg handler ind? I må regne med at det kommer til at koste penge, før i kan tjene penge. Og især på dette marked.

2. Jeres side ser fin nok ud. Men i bør dele butik og webshop bedre op. Jeg ville smide alt Blomsterudbringning, butikken, galleri i en fane for sig selv, da det ikke har noget med jeres webshop, eller jeres produkter i webshoppen, at gøre. Det virker som at hjemmesiden er, 40% webshop og 60% informationsside om jeres blomsterbutik.

3. Hvad er en formue for jer? Man kunne vel nok få et bureau, til at lave en pakkeløsning med noget semi godt seo,adwords og facebookmarkedsføring for 10.000 - 15.000 kroner i måneden.

4. Ja nogle freelancere vil gerne lave facebook- og adwordsannoncering på provision, hvis de vurderer at jeres marked, webshop og produkter er værd at bruge tid på.


Håber i kan bruge svarene og held og lykke med butikken og hjemmesiden!

Køb alt til fastelavn på Fastelavnstønden.dk - fastelavnstønder m.m.

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Jul 16
Indlæg ialt: 215
Fra  Gak og løjer Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :

3. Hvad er en formue for jer? Man kunne vel nok få et bureau, til at lave en pakkeløsning med noget semi godt seo,adwords og facebookmarkedsføring for 10.000 - 15.000 kroner i måneden.

Hej kan det passe at det koster 10.000-15.000 kroner hver eneste måned, for at få lavet SEO, adwords og Facebook syntes det lyder af mange penge, jeg aner intet om priserne, så det er ikke fordi jeg ved bedre, syntes bare det lyder som et stort beløb

Tilmeldt 16. Dec 15
Indlæg ialt: 63
Fra  www.fastelavnstønden.dk Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Prisen har jeg baseret ud fra priser jeg har indhentet hos forskellige bureauer, og de bureauer jeg er endt med at bruge.
Fx giver jeg personligt omkring 4000-5000 kr. i måneden for facebookannoncering, hvor klik-budgettet ikke er inkluderet. Og jeg ved at nogle af de anerkendte bureauer tager helt op til 15.000 kr i måneden for facebookmarkedsføring alene.
Så kommer Adwords og SEO oveni, som ligger i en lignende prisklasse.

Man kan selvfølgelig godt finde nogle billigere freelancere og nyopstartede bureauer, som mangler referencer.
Men husk at man ofte får hvad man betaler for. Der findes mange skrækhistorier om virksomheder der mistede flere måneders omsætning, fordi de brugte usædvanligt billige SEO bureauer, som fik dem straffet af Google.

Derfor skal man kun bruge penge på at outsource opgaverne, hvis ens webshop er i stand til at tjene dem ind igen. I dette tilfælde ville jeg nok selv prøve at sætte mig ind i sagerne, til at starte med. :-)

Køb alt til fastelavn på Fastelavnstønden.dk - fastelavnstønder m.m.

Fra Risskov
Tilmeldt 4. Nov 16
Indlæg ialt: 83
Fra  360 Marketing Skrevet kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså, om brugskunst er værd at satse på bestemmer i jo selv. :) Der er konkurrence som i alle andre brancher, og man kommer ikke sovende til noget. 

Nu nævner du ikke noget om hvilke søgeord i målrettet jer imod, men i behøver ikke satse på de mest generiske og absolut sværeste søgeord. Find noget mere målrettet hvor søgevolumen og konkurrencen er lav. Du siger i har haft et enkelt salg. Er det fordi der bare ikke har været noget nævneværdigt trafik, eller får i meget trafik som bare ikke konvertere? 

Ang siden i sig selv så synes jeg den ser ganske fin ud. Designet passer til ganske fint til formålet. Dog mangler der virkeligt noget tekst, hvilket også er en vigtig faktor når vi snakker SEO.

Tilmeldt 3. Jul 14
Indlæg ialt: 27
Fra  Aupi Clean Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans - Jørn

Ivaldi i Århus er ved, at udvikle et spændende projekt omkring hjemmesider og webshops. Prøv at ringe til Salgschef Palle Jørgensen på 20976672 og hør hvad han kan lave til dig til fornuftige priser. Du hilser bare fra Lars.

De bedste hilsner 

Lars 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)