Jeg har brugt Epay som gateway til en Woocommerce webshop, inklusive aftale med Nets så det 'rene Dankort' kom med. Det har fungeret upåklageligt siden shoppen startede i marts.
For nylig lavede jeg også en Woo-shop til en, som havde valgt Stripe på forhånd som betalingsgateway (minus rent Dankort). Shoppen er ikke online endnu, men vi har lavet test-kørsler og hævet med vores egne kort og det er også gået fint
Kortgebyr.dk er som flere har nævnt et rigtig godt sted at kigge for sammenligninger af priser. Du kan evt. overveje at starte med paypal, hvis du regner med et begrænset antal transaktioner i x antal måneder. Jeg mener at huske jeg har regnet mig frem til at når du når over en snitpris på 300 kr per køb og en 30-40 køb om måneden, så kan det ikke betale sig at have Paypal pga. deres høje gebyr per transaktion (2-3 procent). Du kan selvfølgelig heller ikke køre rent Dankort igennem den, selv om det efterhånden kun er omkring 5 procent af danskerne, så vidt jeg husker, der benytter sig af et sådant.
Så selv om det er dyrt at betale både Nets, og for en gateway, i løbende abonnement, så synes jeg ligeså godt man kan snuppe dem med det samme, hvis man har nogen ambitioner med sin shop.
En sidste ting: Overvej at få integreret en udgave af mobil betaling, da flere og flere efter hvad jeg har hørt gerne vil benytte sig af denne mulighed. Og nej, I må ikke bruge f.eks. jeres private Mobile Pay-konto når I har en virksomhed med et CVR-nr. Og ja, det kræver så at man har en aftale med en gateway og en indløser, som Nets. Oveni en aftale med banken som udbyder MB. Men altså de to første ting skal I jo alligevel (nok) have.
I disse artikler har jeg skrevet mere om de forskellige løsninger og prøvet at holde dem op mod nogle cases:
http://vita-via.dk/2016/08/16/hvordan-modtage-dankort-online-i-webshop/
http://vita-via.dk/2016/04/20/hvordan-modtager-jeg-bedst-betalinger-for-boeger-paa-min-hjemmeside/
Jeg har også linket til diverse andre sider der uddyber detaljerne, f.eks. om hvad de eksistentielle forskelle er på en indløser og en gateway. :-)