Der er desværre ikke så meget at komme efter i den situation, Isaac. Butikken har mistet varen og bliver desuden afkrævet et gebyr på 250 kr. (ikke 100% på beløbet), hvis man f. eks. har Nets/Teller som indløser. Typisk vil svindleren bestille varen til levering i en pakkeboks, og så er den for længst væk, når butikken bliver gjort opmærksom på svindelen. Adwords nævnes som sædvanligt som nærmest obligatorisk for en webshop, men Adwords er langt fra for alle. I mange brancher er klikprisen presset så højt op af aggressive Adwords-bureauer, at de fleste kontoer end ikke har plus på bundlinjen fra de salg, der laves gennem Adwords-annoncerne. Du nævner selv, at du kører med ret lave priser. Det lyder indikerer i mine ører, at du i forvejen har et lavt dækningsbidrag på dine salg. Første skridt er derfor at få optimeret webshoppen. Det vil give højere konvertering, og dermed bedre afkast på eksempelvis Adwords-annoncerne. Der er allerede givet mange fine råd til optimeringer her i tråden :-) Med venlig hilsen Peter |
Banken dækker ikke hvis købet er foregået på et stjålet dankort.
En tænkt situation:
Du "låner" et Dankort af en ven og beslutter at købe et sportsur til 5000 kr.
Du bestiller til en pakkeboks eller til din vens hus med flexlevering (Der hvor varen stilles uden for huset).
Når varen kommer, afhenter du den foran huset eller du har en mobil med taletidskort, og får en sms.
Måneden efter får din ven et kontoudtog fra banken. Der er en fremmed regning for 5000 kr.
Han laver en indsigelse i banken over for beløbet.
Kan butikken der solgte varen ikke bevise at vennen selv har hentet varen, hænger butikken på 5000 kr.
Banken og den der ejer Dankortet går fri og der er ingen forsikring. Det kan afhjælpes i webshoppen med 3D-Secure som gør at kunden skal indtaste en sms-kode sammen med betalingen. Men det giver ikke den fedeste kundeoplevelse.
Igår fortalte jeg om at der igen var lagt en ordre med falsk / stjålet Dankort.
Hverken E-pay, Bambora online, Clearhaus eller politiet gad gøre noget. Kortet var blevet brugt på IP-adressen 29 gange (iflg. Fraud Fighter), men så længe jeg nægter at sælge varer til manden med det stjålne kort, er der ingen beviser og dermed ingen sag.
Måske er kortet blevet brugt 20 gange siden igår ??? Jeg opdagede det denne gang men hvad med resten af de butikker hvor kortet er blevet brugt. Der er en indsigelsesfrist på 4 måneder hvis en kortholder opdager misbrug af sit Dankort, og så er den pakkeboks nok tømt.