Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp, jeg får ikke nok ordrer i webshoppen.

Side 1 ud af 4 (31 indlæg)
Fra Ølstykke
Tilmeldt 28. Jul 11
Indlæg ialt: 479
Fra  Move2 - Danmark Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en webshop som hedder a24.dk og fra den bliver der solgt cykler, udstyr og reservedele. Jeg har lavet alt på webshoppen selv og nu venter jeg bare spændt på at kunderne kommer forbi. Jeg synes selv at jeg ligger nogenlunde lunt på Google og hvis man søger på ethjulede cykler, ligger jeg på side 1. Selvfølgelig bare et eksempel. Mange af de andre søgninger giver også gode placeringer.

Siden er E-mærket, søgemaskineoptimeret, priserne er OK, fragten er meget lille 39 kr. for varekøb under 500 kr. og alt spiller. Selv en chat-funktion og et ugentligt nyhedsbrev er det blevet til. (til alle 9 der vil have mit nyhedsbrev). Der er 3000 varer i shoppen og alle informationer om mig, shoppen, kundens muligheder osv. er optimeret.

Men jeg får ikke nok kunder i shoppen. 

Jeg er blevet arbejdsløs ved årsskiftet 15/16 fra en lignende butik og vil derfor gerne kunne leve at min shop i stedet for dagpenge. Derfor er økonomien ikke stor, og det vil være ærgeligt at skulle lukke butikken her på kanten af en succes.

Men hvad er der galt. Det kan da ikke være rigtigt at der ikke kommer kunder.

Shoppen er på Den Blå Avis og Pricerunner. Men det giver ikke særlig meget trafik og køb. Addwords har jeg prøvet, men jeg måtte opgive igen da jeg slet ikke kan se logikken i Addwords. Og så føler jeg at pengene løber lige ud af lommen.

Jeg ser meget positivt på gode forslag. 

a24.dk

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :

AdWords er ikke penge ud af lommen, hvis du sørger for at holde dig ajour med den data som du løbende får ind via din annoncering. I dit tilfælde ville jeg helt klart vælge at køre Google Shopping kampagner. Disse målretter sig langt mere specifikt, og kunden er afstemt med pris og produkt før du skal betale din klikspris. Ergo får du langt mere relevant trafik for pengene. Strategien er at starte med et lavere budget, og derved vente til du virkelig rammer et succesfuldt setup. Dernæst kan du så skrue budgettet op. 

I forhold til din webshop i almindelighed, så vil jeg mene at de halter en smule bagud visuelt i forhold til hvad man kan forvente af en professionel webshop. Din topbar med "cykler og tilbehør til alle" skal du have skiftet i en fart. Det ligner bestemt noget der er klattet sammen i paint eller lignende. Få lavet et top professionelt banner, som giver troværdighed omkring dit brand og dine produkter. 

Designet bør du i min optik også gennemgå. Gør det mere originalt :-)

Fra Ølstykke
Tilmeldt 28. Jul 11
Indlæg ialt: 479
Fra  Move2 - Danmark Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for et venligt lods bag i :-) Jeg vil med det samme lave et nyt topbanner... 

Jeg må jo nok finde en der kan lære mig at bruge Adwords og Google shopping.

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 15:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Mikkelsen:

Jeg må jo nok finde en der kan lære mig at bruge Adwords og Google shopping.

Håber at du kan bruge det konstruktivt :-) 

I forhold til Google AdWords / shopping er du velkomme til at kontakte mig på simon@erhvervshjemmesider.dk for yderligere dialog. 
Vi snakkes ved! 
Fra Ølstykke
Tilmeldt 28. Jul 11
Indlæg ialt: 479
Fra  Move2 - Danmark Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Takker

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Apr 13
Indlæg ialt: 1085
Fra  Firmaconnect.net Skrevet kl. 15:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Standard prestashop hvor der er lavet lidt om på farver og smidt gode ting i header lidt tilfældig.

Kunne godt bruge en gennemtænkt plan for udseende, menuopsætning osv.

Farver er kedelige kun produkter fortæller mig at vi faktisk handler med cykler.

Det virker til du har styr på programmering men egentlig ikke kigger design overhovedet.
En professionel slide med nogle call to action.

Din kurv er 5 trins hvilket er det værste du kan gøre og selv 1 pagecheckout i prestashop er noget skod.

Hvis du bruger analytics vil du opdage at kunderne forsvinder på din forside, fixer du det er næste skridt checkout.
Derefter handler det om købsflow som man kan tracke og skabe så den rammer nøjagtig dine kunder.

Men første skridt er din bevidsthed om købsflow og design som jeg ikke tror på du har set overhovedet.

Du er super i at få det rigtig ud til google og der stopper det som jeg ser din shop :)

Tingene sker på tegnebrættet og ikke mens du bygger.

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 16:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Firmaconnect.net:
Din kurv er 5 trins hvilket er det værste du kan gøre og selv 1 pagecheckout i prestashop er noget skod.

Meget enig. At blive mødt med login/bruger oprettelse er ikke kundevenligt. Du kan evt. slå guest checkout til, men det fungerer stadig ikke optimalt i PrestaShop som standard. Jeg vil mene at checkout flowet er mere kritisk end forsiden, da det sikkert er de færreste som kommer ind via forside alligevel. 

Topbanneret med de professionelle cykelryttere signalerer noget forkert, da du ikke sælger professionelt udstyr. 

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 12. Jan 16
Indlæg ialt: 397
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Hvis bare det var så let at man kunne vente på at kunderne kom forbi :D

Teknisk har du vidst styr på det hele så ja, din SEO burde være der, med meget få fejl:

"/best-sales" redirecter til "/index.php?controller=404" som sjovt nok giver en 404. Det er linket ude til venstre med anchor "Mest solgte", som bl.a. dukker op når man bruger søgefunktionen.

Så er der nogle få sider som giver en 404-fejl, men for brugeren giver en fin oplevelse. Jeg ved ikke om det betyder noget for din ranking på Google når det er kun er 7 ud af 20.000+ links på din side, men her er de:

http://a24.dk/Croozer%20kid%201%20-%202010%20model%20og%20frem%20til%202013
http://a24.dk/content/28
http://a24.dk/387-arbejdsbelysning-lygter
http://a24.dk/315-7-speed-kranksaet
http://a24.dk/314-8-speed-kranksaet
http://a24.dk/308-sadler-til-bmx
http://a24.dk/306-sadler-til-triathlon

Du har sider med meta-keywords, fremadrettet behøver du ikke bruge du tid på det, de gør ikke noget for din ranking.

Jeg synes ikke din side pæn. Der foregår efter min mening alt for meget på en gang. Det ligner at du har bygget en pæn side og derefter tilføjet flere ting, uden at kigge på designet i sin helhed. Der er dog stadig nogle småting der skulle være lette at rette for at forbedre brugeroplevelsen:

Chatten dækker for knapperne til at fjerne cookie-baren, det eneste jeg kan gøre er at åbne chatten, da den ligger øverst.

Sammen med emærke-boksen i højre side er det 3 elementer der følger mig overalt på siden når jeg kigger rundt, de bliver meget hurtigt træls at se på. Jeg ville fjerne alt undtagen chat. Eventuelt få den der cookie-bar til at blive en firkant i venstre side i stedet.

Menuen er på to linjer, med "facts" på en linje for sig selv.

Det er fint at du er emærket, bruger miljøvenlig pakning og er CO2-neutral, men jeg tror at logoerne er bedre placeret nede i footeren i en meget mindre størrelse.

Fri fragt skal der skiltes meget mere tydeligt med på forsiden. Du kan eventuelt overveje om ikke der skal være fri fragt fra 499,- og op, grundet dine xx9 priser. Det er i hvert sådan en lille ting der ville få mig personligt til at finde en anden leverandør, hvis jeg skal betale 39,- i fragt fordi produktet er 1,- for billigt.

Dit link til emærket (det store i bunden) bør du ændre til dit eget certifikat i stedet for produktkategorien - lige nu er det et link direkte til at se dine konkurrenter :p https://certifikat.emaerket.dk/a24.dk

Andre har været inde på selve købsflowet, jeg ville vente med adwords og anden betalt trafik til efter der var styr på disse ting.

God vind!

Head of SEO hos Kendskab. Kontakt mig!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Dine menuer er alt for rodet og uoverskuelige. Hvis jeg havde besøgt siden som kunde, havde jeg straks opgivet at finde de varer, jeg er interesseret i.

Dine priser er væsenligt højere end din største konkurrents priser. Her tænker jeg på cykelpartner.dk, som har er succesfuld professionel webshop.

---

1) Start med at få en grafiker til at hjælpe dig med at lave en flot og overskueligt theme til din webshop. Vælg gerne en der har noget erfaring med konverteringsoptimering, så dette bliver tænkt ind i designet.

Få samtidig grafikeren til at designe i sæt bannerannoncør, som du kan brug i din online markedsføring.

2) Brug google analytics til analysere dig frem til, hvor kunder falder fra. Og arbejds med at forbedre disse sider.

Som amino plus kan du hente e-bogen konverteringskarma gratis. Tjek om der ikke skulle være et par guldkorn i bogen, som du kan bruge på din webshop.

http://www.amino.dk/plus/rabatklub/kategorier/E-boeger.aspx 

---

Med ovenstående på plads, kan du gå i gang med at annoncere på fuld skrald.

Google adwords er en meget avanceret og effektiv måde at annoncere på. Det kræver viden og erfaring at få et optilmalt resultat ud af adwords, så det kan godt betale sig at søge hjælp til opsætning og optimering af dine kampagner.

https://www.partner-ads.com/dk har flere annoncører fra cykelbranchen, så de har sikkert også nogle velbesøgte cykelsider som partnere. Du kan sikkert få reklamer på nogle af partnernes hjemmesider, hvis du opretter dig som annoncør.

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 20:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er sikker på, at din shop kan optimeres også designmæssigt, fx kan jeg kun se toppen af den på min bærbare, og så fylder banner osv. altså rigtig meget på skærmen. 

Selvfølgelig skal teknikken virke, og det er utrolig vigtigt,at det er supernemt at lægge i kurv og tjekke ud. Den ville jeg se på allerførst. 

Derefter ville jeg, før jeg optimerede noget som helst andet, se på nyhedsbrevet.

Det er helt nede i bunden af shoppen og næsten ikke til at se! Det skal være synligt og gerne på alle sider bortset fra betalingssiderne. 

Og noget andet: Jeg ved altså ikke, hvorfor jeg skulle tilmelde mig et nyhedsbrev, for jeg har en million mails i indbakken allerede. 

Så giv mig en god grund. ;)

Giv en rabat - giv tips om cykler - giv adgang til konkurrencer. Bare giv mig en god grund til,at jeg skal tilmelde mig, og så få sendt nogle mails, mens du arbejder med resten. 

Det tror jeg, du bliver glad for, og du bliver ekstra glad, hvis du på et tidspunkt falder lidt på Google, for så har du en lang liste med mailadresser, du må skrive til. 

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Side 1 ud af 4 (31 indlæg)