Jeg har min mail hos Meebox, og jeg oplever nøjagtig det samme.
Jeg har tidligere oprettet tickets på det, men der går 1-2 uger, så er problemet der igen, og jeg har affundet mig med det indtil jeg finder et alternativ.
Det er med stor sandsynlighed fordi du ikke har opsat SPF/dkim, eller er spamflagged i deres systemer.
Det store problem med både Google og Microsoft er at ofte ryger de pågældende mails ikke engang i spamfilteret, men slettes bare uden modtageren videnende eller accept.
Når man sender på vegne af et domæne (typisk sin firmaemailadresse) skal man sørge for at afsender-serveren er verificeret med SPF/dkim, så man på den måde siger at den pågældende server har ret til at sende mails fra det pågældende domæne.
Når man sender transactional mails, f.eks. ordrebekræftelser eller andre ting direkte fra sin webserver, er det ikke altid nok med korrekt SPF/dkim, og vi bruger altid sendgrid.com, til at sende transactional email igennem, for at sikre de ikke bliver slettet eller ryger i spam i den anden ende.
Her forslår jeg en Office 365-plan som løsningen, og tilfældigvis er det faktisk også et produkt jeg sælger ;-)
Her koster en Exchange Online med 50GB 25,20 kr. excl. moms.
For folk som bruger email professionelt vil jeg personligt aldrig vælge en emailudbyder som uden videre sletter mine indgående emails, uden at give mig en notifikation eller minimum putte den under spam.
Microsoft har ydermere et problem, nemlig at selvom man er tilmeldt deres servicecenter, så man får besked såfremt en server ryger i deres spamfilter, så er det ikke alle deres forskellige filtrer der gives besked om, kun nogle af dem. Så selvom man er tilmeldt deres egen service er man som mailudbyder ikke sikker på at få besked fra dem, i tilfælde af et spamflag.
Mine erfaringer med Microsoft både som kunde hos dem, og som afsender til dem er meget dårlige, i forhold til hvad jeg ville forvente af så stor en udbyder.