Fordele/Ulemper og faldgrupper ved Flexjob/Senior medarbejdere

Vi er som lille firma der bygger og udvikler maskiner i den situation at vi mangler kvalifikationer som vi idag køber via konsulenter, og er i den problemstilling at vi har brug for elektrisk/programmeringsmæssige kompetencer og mekanisk produktionsmæssige kompetencer, men på ingen af områderne pt. har mulighed for - og behov for fuldtidskompetencer.

Specielt elektrisk/programmeringsmæssige er essentiel at få løst, men der går meget lang tid før vi kommer i nærheden af at det kan være noget der er tilnærmelsesvis en fuldtidsstilling.

Vi har basalt brug for 2-3 medarbejdere på 25-50% hver for at få bredden af kvalifikationer.

Overvejelserne går både både på medarbejdere der er tæt på pensionsalderen (deltid mv) og enkelte med nedsat arbejdsevne.

Specielt har jeg øje på en person der har været ude for en arbejdsulykke (Flexjob), men som på papiret har gode kvalifikationer og en del blækspruttemulighed.

Vi har rigtig gode vækstmuligheder hvis vi får løst disse ting, men vi er underfinancieret i ca 18 måneder i gennemsnit på aktiviteter vi starter da der er laaang gennemløbstid fra lead til ordre til penge i kassen.

Vi skal financiere størstedelen af aktiviteterne ved de ting vi sparer på konsulenter, og vinder ved øget salgsfokus, og vi finansierer primært via drift, da jeg finder risikoforholdene ved at investere beskattede midler fuldstændig uacceptable i Danmark, hvorfor jeg ikke vil gældssætte for at opbygge.

Hvad skal vi være opmærksomme på, og hvad er fordelene og ulemperne som I ser det ved senior/flexjob medarbejdere til jobfunktioner der ikke er på fuld tid.

Har desværre ingen svar til dig, men er også interesseret i erfaringer med Flex-jobbere.

Det er ikke meget man hører om den (nye) Flex-jobber-ordning. Gad vide, om det er, fordi den ikke fungerer?

Tak for kommentaren, og ja det er sørgeligt at man som potentiel arbejdsgiver til en Flex Jobber er så dårligt hjulpet. Det er trist både for de der har det svært med at komme på arbejdsmarkedet igen. Der er mange dårlige historier, men denne ordning burde være til for de rigtig mange der har behov for både lidt og megen hjælp, men det synes at gå op i administration. 

Så vidt jeg kan se er der ingen fordele for en arbejdsgiver hvis man følger systemets intention, men en øget risiko. Det er sørgeligt for alle parter og direkte ond overfor de mennesker der har brug for en håndsrækning.

Jeg er selv fleksjobber, efter arbejdsskade.
Arbejder 12 timer pr uge i kontorregi.

Jeg vil starte med at spørge om i hvilken by du har har behov for en fleksjobber?
(Spørger, da mange fleksjobbere har behov for at have deres arbejdsplads tæt på hjemmet.)

Den nye fleksjobsreform er i mine e øjne mere simpel for arbejdsgiveren.
Arbejdsgiver skal kun lægge 12 timers løn for mit virke - det resterende, fra de 12 til de 37 timer, er en økonomisk sag mellem fleksjobberen og kommunen, da det er kommunen der skal supplere lønnen op.
Jeg mener at tillægget fra kommunens side hedder 98% af det der svare til dagpengesatsen, op til de 37 timer.

Så i min optik er den nye ordning klart at foretrække for arbejdsgiveren.

Øvrigt:
Har du eller nogen andre herinde behov for at blive sat i kontakt med kompetente kræfter fra en fleksjobbers side, i 4600 Køge og omegn, så skriv til mig på dyrbyen@hotmail.com.

Da jeg gik ledig som fleksjobber, var jeg en del af et lokalt projekt, der hedder Jobklubben, og er styret af nogle virksomhedskonsulenter fra Køge Jobcenter.

Déri Jobklubben er der uden tvivl muligheder for at finde god arbejdskraft, da der er et hav af forskellige faggrupper blandt de ledige fleksjobbere.

Og jeg skal gerne hive fat i Jobklubben og i virksomhedskonsulenterne, for at sætte den rette medarbejder i kontakt med jer der søger netop den pågældende arbejdskraft.

Hilsen Mikael, Køge.