Jeg overvejer at starte virksomhed, så vidt jeg har læst mig til er det smartest for mig at lave to APS selskaber, hvor den ene er et holding-selskab til driftselskabet. Men det jeg er i tvivl om er, at hvis nu jeg i en længere periode på f.eks. 6 måneder slet ikke har nogle kunder, og dermed ingen omsætning, koster det så noget at have de to APS selskaber? Fordi jeg næsten ingen udgifter til virksomheden som webudvikler, så længe jeg heller ingen kunder har. Men det er bare i tilfælde af, at jeg ingen kunder har i noget tid, vil jeg ikke risikere at der er en masse omkostninger, så det hele går i minus. Det skal lige nævnes at min plan er blot at have det som bibeskæftligelse ved siden af et fuldtidsjob (eller dagpenge, hvis jeg er så uheldig ikke at få job efter uddannelse) Jeg har ikke kunder nok til det overhovedet kan rende rundt. |
Hej,
Det lyder lidt overdrevet at starte 2 selskaber til en lille bibeskæftigelse som webudvikler. Det har du slet ikke brug for. Hvis det bliver en bibeskæftigelse ved siden af et job eller som bierhverv i forbindelse med du modtager dagpenge, er det rigeligt at du opretter en enkeltmandsvirksomhed så du får CVR nummer. Vær dog opmærksom på, at hvis det er som bierhverv samtidig med, at du modtager dagpenge, skal det godkendes af din a-kasse. Dvs. du skal kunne godtgøre, at du kan assistere dine kunder uden for almindelig arbejdstid. Og det kan man jo typisk godt som webudvikler. Men du må ikke have telefontid i arbejdstiden f.eks. Snak med din a-kasse om det.
Mvh Jakob