Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Enkeltmands-biks, ansatte, negativ moms og dét der er værre :D

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Feb 16
Indlæg ialt: 39
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære kloge hoveder :)

Jeg har nogle spørgsmål i forbindelse med at jeg har ændret min virksomhed fra at være en ren webshop - til at være en ren ydelses-virksomhed. Før solgte jeg reservedele til biler - nu laver jeg bilerne i stedet. Plus handyman-arbejde. Plus meget mere, he he :) jeg ville hellere ud og se verden i stedet for at se den på en skærm.

Se i øvrigt firmaet på www.restec.dk.

Nå.. Nu til spørgsmålene:

1. Jeg vil udføre handyman-opgaver, og har læst at private folk kan benytte et fradrag til disse opgaver. Er det korrekt? I så fald hvor meget, og hvordan fungerer det helt specifikt?

2. Jeg vil benytte mig af venners arbejdskraft (venner med den korrekte uddannelse inden for fagene), og betale dem på en faktura fra dem som privatpersoner. Jeg kender reglerne med cpr-nummer, ingen moms, indberette B-skat via eIndkomst og så videre, MEN... = hvor meget arbejde må de udføre før det bliver betragtet som A-indkomst? Der vil jo unægteligt være en del faste opgaver, f.eks græsslåning, snerydning osv. (og nej det behøver man jo ikke være uddannet raketforsker for at udføre, det er mere hvis der skal laves VVS-arbejde som eksempel, at jeg benytter en uddannet VVS-montør - som i det her tilfælde ikke har sit eget firma).

3. Jeg har ikke fået udbetalt negativ moms overhovedet, og jeg har indberettet negativ moms 2 gange. Godt nok småbeløb. men SKAT skal fandme ikke løbe om hjørner med mig, for når det er den anden vej rundt - ja så skal de jo nok være der :D jeg har haft fat i min bank - og firmakontoen ER oprettet som Nem-Konto, så det er ikke derfor... Det drejer sig om 100 kroner og 230 kroner, så som i kan se - småbeløb. Men af med pengene, dét skal de sgu!

4. Hvis der er noget Martin Thorborg har lært mig, så er det begrebet "Call to action", som andre nok vil nikke genkendende til... Er der én der gider tage et kig på min hjemmeside og svare mig på om der går noget galt i opsætningen? Jeg synes jeg har forsøgt at lave den så salgsorienteret og så kundevenlig som muligt, men måske tager jeg fejl.

Tak for hjælpen! :)

/ Jesper.

Er du også træt af dyre værkstedsregninger?

www.restec.dk - Autoreparationer | Reservedele | Service

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 21:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er helt sikkert andre der kan give bedre svar på de 3 første punkter, så jeg har kun en kommentar til websitet.

Når jeg ser websitet, synes jeg ikke at det er tillidsvækkende at der tilbydes så mange forskellige typer opgaver. Jeg sidder og tænker, at en medarbejders dag starter med at skifte olie på en bil. Derefter tager han ud og opsætter WiFi. Derefter ud og klippe hæk, og afslutter så dagen med at pudse vinduer.

Vil jeg have en havemand til at skifte olie på bilen? Nej. Vil jeg have en automekaniker til at opsætte mit WiFi? Nej. Vil jeg have en vinduespudser til at klippe min hæk? Nej.

Der er sådan lidt "Jack of all trades, master of none" over det. Og det ville afholde mig fra at kontakte jer.

Websitet ser ellers meget godt ud, det er overskueligt, nemt at navigere rundt i og virker tillidsvækkende (layout mæssigt). Men de mange forskellige ydelser forvirrer, for hvad er i gode til? Ingen er gode til alt.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 14:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper.

1. Du tænker nok på håndværkerfradraget: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947018.

2: Jeg kender ingen grænse for dette, når blot det ikke er et "lønmodtager-lignendende" forhold med faste timer pr. uge osv. og heller ikke egentlig erhvervsvirksomhed.

3: Ring til Skat. Selvom beløbene er små, skal de jo afregnes, så du kan få tillid til systemet. Iflg. http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=2135208&chk=212649 er det indenfor 3 uger, og jeg kender ingen petitessegrænse her.

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 2. Feb 16
Indlæg ialt: 39
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for hjælpen til alle :) jeg har nu opdateret hjemmesiden, og rettet vores kompetencer lidt mere til, så det er til at forstå. Hvis i har tid og lyst kan i tage et kig på den igen.

Er du også træt af dyre værkstedsregninger?

www.restec.dk - Autoreparationer | Reservedele | Service

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

COBS:
1. Jeg vil udføre handyman-opgaver, og har læst at private folk kan benytte et fradrag til disse opgaver. Er det korrekt? I så fald hvor meget, og hvordan fungerer det helt specifikt?

Korrekt - du kan google "håndværkerfradrag" så er det let at læse om hvad der er for - f.eks. havearbejde og rengøring - Du sender regning med dit CVR på og du skal specificere arbejdsløn og materialer. Fradragets værdi svarer sådan nogenlunde til momsen og lidt til for kunden. http://www.haandvaerkerfradrag.dk/det-kan-du-faa-skattefradrag-for.asp 

COBS:
2. Jeg vil benytte mig af venners arbejdskraft (venner med den korrekte uddannelse inden for fagene), og betale dem på en faktura fra dem som privatpersoner. Jeg kender reglerne med cpr-nummer, ingen moms, indberette B-skat via eIndkomst og så videre, MEN... = hvor meget arbejde må de udføre før det bliver betragtet som A-indkomst? Der vil jo unægteligt være en del faste opgaver, f.eks græsslåning, snerydning osv. (og nej det behøver man jo ikke være uddannet raketforsker for at udføre, det er mere hvis der skal laves VVS-arbejde som eksempel, at jeg benytter en uddannet VVS-montør - som i det her tilfælde ikke har sit eget firma).

Der er ikke en facitliste men det der lyder ikke som honorar arbejde og B indkomst. Det er ikke en enkelt eller to afsluttede selvstændige opgaver umiddelbart, så jeg ville vælge A indkomst helt automatisk. Ellers kan du hænge på en evt manglende skattebetaling fra dem. Du kan bare køre via deres bikort, så trækkes skatten som den skal, og er jo helt samme som hvis du kørte B indkkomst. Du vil ikke vinde en skattesag på at disse mennesker er honorar, de er bikort a-indkomst (ud fra jeg forventer de bruger deres fradrag på anden indkomst) Er deres arbejde for dig deres hovedindkomst, så kør hovedkort så de får deres fradrag via sig.

COBS:
3. Jeg har ikke fået udbetalt negativ moms overhovedet, og jeg har indberettet negativ moms 2 gange. Godt nok småbeløb. men SKAT skal fandme ikke løbe om hjørner med mig, for når det er den anden vej rundt - ja så skal de jo nok være der :D jeg har haft fat i min bank - og firmakontoen ER oprettet som Nem-Konto, så det er ikke derfor... Det drejer sig om 100 kroner og 230 kroner, så som i kan se - småbeløb. Men af med pengene, dét skal de sgu!

undskyld jeg siger det - men fald lidt ned. Der er inde i skattekonto et minimum for hvad der udbetales, og det er samme for hvad de opkræver. Er man under minimum så venter udbetaling og opkrævning til næste moms. Er det nu 100 kr fra første moms og så nu 230 kr så er du måske nu over det minimum, og så kommer pengene. Check din skattekonto bare, så ser du alt

Lidt ro på her vil gavne dig selv

god vind med projektet

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)