Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Markedsføring af helt nyt tøjmærke

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Sep 16
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 18:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminos.

Vi er 3 drenge som skal til at starte et tøjmærke. Vi er i gang med at få designet et mærke, vi har været i dialog med adskillige leverandører og har fremført en virksomhedsplan. Lidt om os selv, vi er 3 unge drenge på delvist 17 og 19 år, som gerne vil være selvstændige. 2 af os er igang med en gymnasial uddannelse, HTX og STX, hvor at den sidste studerer HA(almen) og har udført HHX. Det vil sige at vi til sammen, kan bidrage med forskellig viden vi har lært fra hver vores linje.

Virksomheden vil primært have fokus på salg af T-shirts, hvor vi senere hen vil begynde at udvide vores sortiment. Vi ønsker at sælge T-shirts med god kvalitet til en fornuftig pris, som passer til markedet standarden. Værdien som vi ønsker at skabe for kunderne er blandt andet selvsikkerhed, da vi gerne vil have at vores kunder skal kunne gå med vores T-shirts med stolthed og stil. De skal føle sig trygge i vores T-shirts og de skal kunne følge at det er dem, som er i centrum til begivenheder og til dagligdagen. Pt. Er finansieringen af egen kapital, men vi søger samtidig investorer og sponsere, som er ligeså villig og ambitiøse, som os og ønsker at videre udvikle forretning indtil vi når vores mål, så vi er i stand til at finansiere os selv, og blive et velkendt tøjmærke i Danmark. 

Vi har tænkt os at starte et tøjmærke. Men hvordan skal vi markedsføre vores produkter, vi har et par idéer osv. Hvordan kan en god start være? Også mht. produktion af t-shirts. Hvor mange modeller skal vi fremstille? Skal vi starte en webshop hurtigst muligt? Hvordan får vi vores navn ud? Skal vi søge pressen? 

Mvh

Tre unge ambitiøse iværksættere

Tilmeldt 23. Sep 16
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 20:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 12:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej I "tre unge amibitiøst iværksættere"

God ide med at bumpe jeres egen post.... ;-)

Fedt, at I har tænkt jer at starte noget. Det er selvfølgelig en prøvelse, hvis (når) I skal ud og erobre markedet. Der er rigtig, rigtig mange mindre webshops, som sælger tøj - men dem ka´ I sagtens overhale. Mht. markedsføringen, så er der en masse gode ideer, men en helt grundlæggende ting er, at I skal have defineret jeres målgruppe. Hvem vil vi sælge til? Unge? Gamle? Høje? Tynde? Fodboldinteresseret? Jeg tror, I forstår min pointe - det er helt absolut nødvendigt. Dette gør, at jeres markedsføring bliver langt mere effektivt, hvor I skal betale mindre i markedsføring pr. ordre. Så man kan sige, at I skal være der, hvor jeres målgruppe er. Er det unge folk, så overvej evt. sociale medier; SnapChat, Instagram - Facebook kan selvfølgelig også bruges, fordi det bruger alle. Der er naturligvis også opbygningen af jeres hjemmeside, så I kommer frem på Google - SEO. Desuden kan investering i Google Adwords også overvejes for jer.

Jeg vil komme med 3 konkrete markedsføringstiltag, som I kan benytte eller selv tolke videre på:

1) Lav en InstaGram, hvor I løbende opdaterer med nye produkter, produktbillede af jeres fede T-shirts osv... Sådan at folk følger jer, hvis de gerne vil have pæne billeder af fedt tøj i deres newsfeed. Post løbende billeder, som I kan gøre rigtig ofte for at holde fast i jeres målgruppe - 1 gang om dagen kan anbefales! Selvfølgelig ikke 10 gange om dagen, fordi så ender folk med at unfollow jer, eftersom I "bombarderer" deres newsfeed. 

2) Opsæt en facebookside, som er gennemarbejdet med udfyldt information og pæne billeder i opslag og selvfølgelig cover- og profilbillede. En god facebookside giver jer en professionel udstråling. Desuden er Facebook jo en "trojansk hest", hvor opslag spredes hurtigere end klamydia på Roskildefestival...... :-)

3) Sørg for at få en fed hjemmeside, hvor I fra dag 1 samler ind til nyhedsbrev. Nyhedsbreve er super effektive, og det er noget, der virkelig kan fange folk! Få skrevet en fed tekst, der forklarer, hvorfor folk skal tilmelde jeres nyhedsbrev og begynd derefter at samle emailadresser ind. "Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om gode tilbud", eller noget i den stil - you get the point. 

Der er 100.000 andre markedsføringstiltag, der kan overvejes, men det handler om, I skal finde det/dem, der virker for jer. Det kommer af at prøve sig frem. 

Og ja, SELVFØLGELIG skal I tage fat i pressen! Find ud af, hvem af jer, der skriver det flotteste dansk og skriv en pressemeddelelse, som I evt. kan få en af jeres lærere til at rette igennem, eller hvis I kender en journalist eller anden, der er super til dansk. Find de blade og journalister, der tidligere har skrevet noget lign. jeres historie, og så skal I derefter tage kontakt til dem. Overvej også radiostationer osv... Det hele kan bruges! 

Og ja, jeg ville nok også få sat en webshop op, så snart I har produkter klart - I kan evt. begynde at lave webshoppen allerede i dag, så den bliver superskarp, når I er klar til launch. 

Håber, jeg kunne hjælpe. :-)

Tilmeldt 23. Sep 16
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 18:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper.

Vi vil helt sikkert tage dine gode råd med os. Vi takker pænt, for dit intiativ for at give en hjælpende hånd. Derudover har jeg et kort spørgsmål som omhandler webshop. Det er hvor mange penge vil en webshop løbe op i og hvordan skal jeg få den lavet, har du en idé om det? :)

Tak på forhånd.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 19:06
Hvor mange stjerner giver du? :

En webshop kan laves biligt. Køb f.eks. et domæne hos surftown for ca. 250,- for ET ÅR og derefter kan I selv sætte den op i WordPress - det er super simpelt, hvis I gider sætte jer ind i det. Ellers kan I finde et freelancer her på Amino, der kan gøre det. Altså, gør I det selv, er det mega billigt. Det er nemt nok. :-) "Google is your friend"

Tilmeldt 25. Sep 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså jeg har været inde og kigge på "www.surftown.dk" og de ser ud til at være super gode. De hjælper dig også med at sætte den op hvis du nu har problemer eller lign.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)