Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har min ide potential, have manden

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 5. Apr 12
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal bare gå i gang - der er masser at lave hvis du gør det rigtigt. Der er aktuelt masser at lave til dem der udfører landskabspleje, dvs klip af hæk og græs, buske m.v. Typisk kombineret med vintertjeneste, hvor man salter og rydder sne om vinteren. 

Få dig et CVR nr. start som IVS selskab, opsøg et par "større/mellemstore industrikunder", som både har behov for klip og vintertjeneste. Du kan sagtens købe en mindre brugt klipper i starten, den er ikke så dyr. 

Alternativt start ved en anlægsgartner, som arbejdsmand, som har en del landskabsplejeopgaver - mange mangler arbejdskraft lige nu. Bliv inspireret og se om det er noget for dig. Mange af disse har mange andre serviceydelser med. f.eks rens tagrende, maling af træværk o.s.v.

God fornøjelse med det.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med Gronskov :) God motivation.

Tilmeldt 26. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes det er vildt fedt du tænker tanken, hvis du allerede har en service du ved folk gerne vil have så start der. Når du så har kontakt med kunden vil du få en bedre ide om hvad kunden vil have og du kan målrette dit tilbud. Det kan være mange vil betale for at du vasker deres campingvogn eller du finder ud af at det er at skovle sne der er vejen frem. 

Du vil på den måde få en bedre ide om hvilket udstyr du skal invester og hvordan du skal målrette din markedsføring.

Husk du vil lave fejl det gør vi alle men det at du starter i en ung alder giver dig en fordel det eneste du ikke må gøre er at give op når du laver fejl for det at prøve og fejle er en del af processen.

De bedste hilsner

René Aalling Jensen

 

Fra Denmark
Tilmeldt 14. May 12
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du skal ikke begynde som selvstændig før du har nogle kompetencer i forhold til at kunne passe en have. Jeg er selv opvokset med have og har en lang biologisk uddannelse og det ville pine mig at se dig arbejde i min have, hvis ikke du har forstand på det fra første minut. Jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være noget grundlag for, at nogle haveejere skulle betale for noget klamp.

Bare det at kunne passe en græsplæne kræver stor viden, hvis man skal opnå et flot resultat. Det er ikke bare at sætte sig på den selvkørende slåmaskine - det kan alle og enhver gøre. Hvis du er interesseret i at gå videre med dine drømme om at arbejde med haver kan du gå ind på YouTube og se nogle af de mange engelske klip der er om fx. at passe græsplæner. Søg på "raking and scarifying lawns" eller fx "topdressing your lawn" og du kan få inspiration til, hvordan du kan differentiere dig fra de mange firmaer, hvor de kun yder en service, såfremt de kan sidde ned på slåmaskine.

Du kunne også lave abonnementsordning for 1-2 kvm blomsterbede - mange parcelhusejere har kun en gold græsplæne + fliser i deres haver, og nogle af dem tror jeg godt ville betale sig fra at få en lille smule farve ind i deres have.

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne ikke sige det bedre end Butyrat,

Hvis Enhavemand var alvorlig så var mit svar nok lidt flabet og det er jeg ked af, det er selvfølgelig et spørgsmål om kompetencer.

Jeg siger ikke at din arbejdskraft er ubrugelig, men jeg tror du skal starte med at tage arbejde hos en havemand hvor du lige kan lære lidt om havearbejde inden du går igang. Jeg fornemmer ligesom Butyrat at du ikke kender til at man skal have viden om planter for at kunne beskære dem rigtig og på det rigtige tidspunkt af året. Når man betaler fuld pris for en havemand så forventer man at han har mere viden om haver end en selv.

Det vil nok også være nemmere at komme ind i branchen hvis du er ærlig og søger et arbejde for at lære om emnet mens du langsomt bygger din egen kundekreds du kan servicere i weekends og efter arbejde. For dine kunder kommer ikke løbende efter dig alligevel, når de vælger leverandør går de til dem de kender. Derfor vil den havemand du søger arbejde hos sikkert få flere kunder end han selv kan betjene mens den nye har svært ved at få kunder.

Jeg vil betragte det som dejligt arbejde sammenlignet med rengøring, men det er ikke noget du bliver rig af, en havemand tjener kun penge når det er godt vejr og ikke om vinteren, derfor vil jeg tro de fleste har andre indtægter. Og sne, det er altså ikke mange der vil/har brug for at få fjernet sne når de skal betale 300 kr. for at du rydder måske 20-40meter gangsti, det er noget man giver naboen en øl for hvis man ikke kan selv (og det sker 2 gange om året der falder sne der ikke kan fjernes med lidt salt). Det er muligt man har 20 timers arbejde om året med snerydning, det kan man altså ikke leve af.

Økonomisk er det langt bedre at lave rengøring hvor du som selvstændig kan tilmelde dig kommunen, jeg kender ikke lønnen men vil tro du kan få omkring 300kr. og god strøm af kunder fordi alle mangler arbejdskraft i øjeblikket.

Håber du/I betragter dette som et mere konstruktivt svar end mit forrige.

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)