Nu må nogen altså lige forklare hvor fejlen ligger, det må være en fejl...hvad bruger vi 180mia kr på?

Nogen har måske opdaget det og jeg er måske lidt af en tal nørd, men jeg fik lige lyst til at undersøge nogle af de store poster i vores statsbudget og noterer mig at det for mig ser ud som om der er afsat 200mia kr. på finansloven for 2016 til beskæftigelsesministeriet. Det er ikke sikkert i andre tænker så meget over det, men for mig ser det forkert ud. Jeg gik derfor videre ind og fandt at Danmark per 1. juli 2016 havde 110000 arbejdsløse (Løkke hvilken rådgiver har bildt dig ind at du kan få 270.000 i job ved at hæve fradraget?). Nå men i mit regnestykke har man altså afsat 1,8million til hver arbejdsløs.

https://www.fm.dk/publikationer/2016/finanslov-for-2016

Jeg ved jo godt at en arbejdsløs koster max 200000 kr. så vores system afsætter 1,6million til sig selv for at hjælpe en arbejdsløs.

Det er jo næppe sådan det forholder sig, pengene bruges nok på tilskud til forskellige ting men konteres tilsyneladende som udgifter til beskæftigelsesministeriet så folk tror det er de arbejdsløse der er dyre.

Hvis de har ret i at der er 110000 arbejdsløse i Danmark og vi sætter deres  indkomst til 200000 kr. brutto så koster de arbejdsløse 22mia årligt - ca. 2% af statsbudgettet før skat!

Der er sikkert en fornuftig forklaring, men burde det ikke være nemmere for Venstre at undersøge hvem det er det får 180mia og hvad de går til, og derved finde de 20 mia det koster at have en lille gruppe på 2,5% de skattepligtige som vi indser har brug for lidt ro. Vi ved jo godt inderst inde at blandt de 2,5% af befolkning der ikke selv kan/vil finde et atbejde - hvilken arbejdsgiver er det der ønsker den arbejdskaft?

Og hvad koster en langtidsledig bistandsklient reelt? Han bor ofte i en kommunal udlejningsbolig så han koster kun det relle forbrug før afgifter som måske er 500 kr. plus 1000 kr. til mad, dermed koster de ledige i alt 2mia årligt - det er prisen hvis staten kun udbetaler skattefrie penge og slet ikke tjener penge på den arbejdsløse, resten er i forvejen blot husleje og forskellige afgifter. Hvis det reelt koster under 5mia kr. at aflønne gruppen så er vi vel enige om at staten skal have mindre for administrationen?

Hvor ligger fejlen hvis det er en fejl?

Sikke da nogle lange politiske indslag, du kommer med i disse dage - et par kommaer eller 2 ville være værdsat; spøg til side. :-)

Svaret er kort; ja, der er en regnefejl. Man kan ikke regne på, hvad en arbejdsløs koster. De koster ikke kun det, som de får i overførelsesindkomst. 

De får gratis adgang til børnepasning. De går mere til lægen. Mange får måske økonomisk hjælp, fordi de ikke har penge; tilskud til efterskole eller meget, meget andet. 

Og ja, det er meget, meget dyrt at få det administrative i det offentlige på plads. Ineffektive, uproduktive og meget, meget dyre systemer koster os kassen - og det er helt generelt. Det er det, jeg gerne vil høre de røde partier komme med en forklaring på; men måske eksisterer der ikke en forklaring? 

Så ja, prisen på arbejdsløse kunne siges i denne lidt sjove ligning:

Overførelsesindkomst+udgifter til administration+diverse tilskud+ekstra lægehjælp+ meget meget meget andet = de samlede udgifter. 

Lad mig afslutningsvis sige, at det er meget, meget komplekst dette her - det kan kun besvares med en længere analyse, som du kan få senere af mig, når jeg har får tid (haha) :-)

Kasper, tak for indslaget, ser frem til at læse din længere forklaring senere, men husk konteringerne, når man modtager friplads som arbejdsløs er det ikke en højere løn du får fra beskæftigelses kassen, det er en ydelse fra social kassen vil jeg tro. Beskæftigelsesministeriet betaler sikkert løn og de udgifter der er forbundet med at få folk i arbejde, men måske store summer på andet som vi ikke ser(jeg ikke ser).

Well John, også tak for indslaget til dig, jeg tror da sagtens på at vi kan skabe 30000 nye jobs og hvis vi vil kan vi også skabe flere 300000 på 10 år er ikke usandsynligt AT SKABE, men der er altså kun 110000 arbejdsløse og udsættelsen af pensionsalderen med 6 måneder giver ca. 35000. Jeg siger bare at ud af de 110000 som inkluderer stofmisbrugere, alkoholikere, psykisk syge under 40år, og folk med erhvervsevne der er nedsat men over 1/3 så de ikke får pension, midlertidigt sygemeldte, folk som afviser at arbejde men som vi andre ikke vil lade begå skadelig adfærd pga økonomi. Hvem er der så tilbage? Hvem skal udføre det arbejde. Da jeg var ung sagde politikerne at der altid var 2-3% af arbejdsstyrken der var ledige pga jobskifte hvilket ikke kan undgåes, nu vil man kæmpe for at presse et tal på 2,5% endnu længere ned selv om de retteligt burde sende 50% af de ledige på pension.

Vi er så tæt på fuld beskæftigelse vi kan være!

Kasper Friis:

Sikke da nogle lange politiske indslag, du kommer med i disse dage - et par kommaer eller 2 ville være værdsat; spøg til side. :-)

Svaret er kort; ja, der er en regnefejl. Man kan ikke regne på, hvad en arbejdsløs koster. De koster ikke kun det, som de får i overførelsesindkomst. 

De får gratis adgang til børnepasning. De går mere til lægen. Mange får måske økonomisk hjælp, fordi de ikke har penge; tilskud til efterskole eller meget, meget andet. 

Og ja, det er meget, meget dyrt at få det administrative i det offentlige på plads. Ineffektive, uproduktive og meget, meget dyre systemer koster os kassen - og det er helt generelt. Det er det, jeg gerne vil høre de røde partier komme med en forklaring på; men måske eksisterer der ikke en forklaring? 

Så ja, prisen på arbejdsløse kunne siges i denne lidt sjove ligning:

Overførelsesindkomst+udgifter til administration+diverse tilskud+ekstra lægehjælp+ meget meget meget andet = de samlede udgifter. 

Lad mig afslutningsvis sige, at det er meget, meget komplekst dette her - det kan kun besvares med en længere analyse, som du kan få senere af mig, når jeg har får tid (haha) :-)

De to, med rødt, fremhævede påstande må du da meget gerne uddybe! Og evt. dokumentere.

Hej John, jeg tror du jeg tog tallet på 110.000 nedrundet fra 112.000 fra Danmarks statistik angivet for ledige per 31. juli 2016 (gider ikke lige søge igen, så vigtigt er det vel ikke).

Det er vel rimeligt at antage at folk der skifter arbejde i gennemsnit bruger måske 2 måneder på at finde et nyt (nogen springer direkte ud i et skifte mens andre går ledige i et år). dvs. hvis vi danskere i snit skifter job hvert 5. år og der er 1/6 af et år man går ledig hvert 5. år og der er 3,2mio lønmodtagere, det vil betyde at der konstant er 106.000 ledige som blot er i et jobskifte

Hvis der ifølge Danmarks statistik er 112.000 ledige, så er der altså ca. 6000 mennesker der anses for værende svære at få i gang. Men kan I ikke se at det en gang imellem er billigere for samfundet at give disse mennesker et frirum.

Hvem er så de 270.000 der skal i arbejde, du kan jo ikke finde arbejde til dem der er i jobskifte og sige det er nye i arbejde, så der er 6000 ledige plus et antal der reelt lever af deres formue fordi de ikke kan få dagpenge eller bistand.

Hvis man vil have flere pensionister til at yde det de kan og investere deres kapital til nytte for landet, så må man fjerne modregning af de offentlige ydelser. (svarende til 30% bruttoskat for ft. pensionister, 50% af pensionen plus hjælpemiddelstøtte tages fra dig for pensionister).

Lige et par kommentarer:

Kasper Friis:

Og ja, det er meget, meget dyrt at få det administrative i det offentlige på plads. Ineffektive, uproduktive og meget, meget dyre systemer koster os kassen - og det er helt generelt. Det er det, jeg gerne vil høre de røde partier komme med en forklaring på; men måske eksisterer der ikke en forklaring?

Kasper Friis:

Overførelsesindkomst+udgifter til administration+diverse tilskud+ekstra lægehjælp+ meget meget meget andet = de samlede udgifter. 

Mr. A:

Kasper, tak for indslaget, ser frem til at læse din længere forklaring senere, men husk konteringerne, når man modtager friplads som arbejdsløs er det ikke en højere løn du får fra beskæftigelses kassen, det er en ydelse fra social kassen vil jeg tro. Beskæftigelsesministeriet betaler sikkert løn og de udgifter der er forbundet med at få folk i arbejde, men måske store summer på andet som vi ikke ser(jeg ikke ser).

Betegnelsen "arbejdsløse" er ofte dybt, dybt misforstået. Lad mig forklare: Når du får at vide, at der f.eks. er 110.000 arbejdsløse i Danmark, så er det ikke så mange danskere, der er arbejdsløse. Nej, det er det antal arbejdstimer, der er gået til spilde. Så det vil sige, at hvis vi har Niels og Dennis, der begge har været arbejdsløse i et halvt år - ja, så tæller de som 1 arbejdsløs for et år. Det samme gælder naturligvis, hvis vi har fire personer, der har være arbejdsløse et kvart år - you get the point. 

Desuden skelnes der også mellem "Bruttoledighed" og "Nettoledighed". Bruttoledighed indeholder; arbejdsløse dagpenge- og kontakthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Nettoledighed derimod omfatter kun dem, der er arbejdsløse kontant- eller dagpengemodtagere. Der findes derfor mange forskellige tal mht. ledigheden i Danmark, som alle er rigtige, men de kan fortolkes på mange måder. 

Så regnestykket er desværre oversimplificeret, når du blot fremstiller et matematisk regnestykke, hvor du dividerer omkostningerne med antal arbejdsløse. 

Og som jeg nævnte i mit tidligere indslag, så er der også en masse omkostninger forbundet med arbejdsløse, som ikke er lige til at spotte. Så det, som systemet afsætter til sig selv, går alligevel til den arbejdsløse i et vis omfang. Tilskud til børnepasning. Tilskud til barnets efterskole- eller lejrskoleophold. At have en jobkonsulent siddende for at snakke med en arbejdsløs koster også penge - taxameteret holder aldrig pause. Desuden kan der også være en masse følgevirkninger ved at være arbejdsløs. Mange af de langtidsledige lever et liv af dårligere kvalitet - BEMÆRK; dette er ikke for at være generaliserende eller fordomsfuld; that´s the true story. De går mere til lægen, ryger flere cigaretter, snakker med flere psykologer, som de får tilskud til af det offentlige, osv.. osv.... Dermed er der også omkostninger forbundet med at have folk i aktivering. Løntilskud til virksomheder, f.eks. Denne store regning består af mange regninger, der ikke tænkes over. 

Men lad os lige få nogle facts på bordet. Tal er trods alt det eneste, vi har, der er sande. 

Kilde: Økonoisk redegørelse fra december 2014 fra økonomiministeriet: Kontanthjælp, 20,3 mia kroner, arbejdsløshedsdagpenge, 14,8 mia kroner.... Jeg er godt klar over, at det er mange penge, men taget i forhold til den KÆMPE offentlige sektor vi har i Danmark på ca. 1.100 mia. kroner i udgifter om året, så er 20,3 mia. kroner og 14,8 mia. kroner pludselig småpenge; hhv.  1,8% og 1,3%.