Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til konstruktion af personlige virksomheder

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Aug 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 18:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Jeg er ny herinde samt til iværksætteri, så jeg beklager på forhånd hvis jeg skriver noget vrøvl. :-)

Jeg har i øjeblikket gang i to projekter, men har endnu ikke oprettet virksomheder. Det ene projekt går ud på at jeg sælger e-bøger på nettet igennem en tredjepart (projekt A), dvs. at jeg ikke håndterer betaling osv. fra kunderne. Dette håndteres af en online platform jeg bruger, og jeg bliver betalt af dem via PayPal. Dette giver stigende afkast, og jeg vil derfor gerne have det registreret som en personlig virksomhed, med to formål. A) at udbetale løn til mig selv, hvis der skulle være råderum til det, og B) at investere i mit andet projekt (projekt B).

Tanken er at investere størstedelen af indtjeningen for salget af e-bøger i mit andet projekt, og i den forbindelse er jeg i tvivl om, hvordan setuppet skal se ud, ifht. virksomhedsform. Da der stadig er tale om projekter med beskedne beløb og som endnu ikke har bevist, at jeg kan leve af det på fuld tid, foretrækker jeg at oprette enkeltmandsvirksomheder, da det både er billigere og nemmere end selskaber. Det er som sådan også nemt nok hvis der var tale om virksomheder som intet havde med hinanden at gøre, men jeg er i tvivl om jeg kan gøre dette når der skal investeres penge fra virksomhed A til virksomhed B. I selskabs-regi vil det jo svare til at have to driftsselskaber samt et holdingselskab som pengene gik igennem, for på den måde at slippe for at betale skat. Jeg er dog usikker på, om man kan lave en tilsvarende konstruktion med enkeltmandsvirksomheder (personlige virksomheder), da sådanne virksomheder så vidt jeg ved ikke kan eje kapitalandele i andre virksomheder.

Hvis muligt, vil jeg som sagt gerne undgå at oprette selskaber i starten, for at holde tingene simple/billige, og så evt. oprette selskab når/hvis engang det bliver nødvendigt.

Så mit spørgsmål går egentlig på, om jeg kan have to enkeltmandsvirksomheder hvor den ene investerer penge i den anden, uden at jeg skal udbetale pengene privat og dermed betale skat først - eller om sådan en model kun er mulig med selskaber og et holding selskab? Da det er to hele forskellige projekter som ikke har andet til fælles end pengestrøm, ville det være super at holde adskilt i forskellige virksomheder, men kunne jeg alternativt holde begge aktiviteter i samme enkeltmandsvirksomhed? Jeg tænker her på, om det vil være nemt at skille aktiviteterne ad på et senere tidspunkt, fx hvis jeg vil omdanne til selskaber og lave en holding konstruktion, eller om det er noget bøvl? Generelt, har I nogle forslag til hvordan jeg kan gøre dette uden at oprette selskaber i starten, og gerne så simpelt som muligt, da jeg som sagt er ny i iværksætteri, regnskab, osv.?

Jeg håber at ovenstående giver mening og at jeg ikke vrøvler alt for meget... :-)

På forhånd tusind tak for hjælpen!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46448
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

det korte svar er, at du kun kan have EN personlig enkeltmands virksomhed - som dog kan dels i to eller flere SE og også i to momsregistreringer

Du kan benytte VSO til ikke at betale andet end selskabsskatteprocent 22% i acontoskat af overskuddet
Man slipper ikke for skat ved selskaber og holding. Der betaler man også 22% selskabskat af fortjenesten - inden man så kan rykke den op i holding, men det er ikke noget der giver skattebesparelse med holding i sig selv. Man kan skattemæssigt lige så godt beholde pengene i drift

Jeg synes du skal holde det simpelt og holde alt i EN virksomhed, når du skriver du gerne vil uden om selskab - og evt bruge VSO til kun at betale 22% aconto, helt som i selskaber. Det vil normalt altid betyde man skal have lidt hjælp til regnskabet 

Overvej en masse ny viden om personlig virksomhed og selskaberne IVS og APS, med og uden holding, skat, moms, regler, omkostninger ved begge + masser af inspiration i letlæste http://startup-linkguide.blogspot.dk/2016/04/start-up-den-komplette-ivrkstter-bog.html 

vh John Hannover

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 11. Aug 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 11:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John

Tusind tak for dit svar!

Ah, jeg vidste ikke at man kun må have én enkeltmandsvirksomhed - det forenkler så situationen hvis jeg ikke skal oprette selskab. Sorry, det var mig der ikke fik formuleret mig korrekt ifht. holding. :-)

Jeg tror jeg gør som du anbefaler og holder begge dele i én virksomhed og benytter VSO som du skriver. Lidt ærgerligt at skulle have revisor hjælp ifht. VSO, men det kan jeg leve med.

Hvis nu jeg på et senere tidspunkt vil adskille de forskellige aktiviteter i virksomheden og skille mit ene projekt ud i et selskab, ved du så om dette er besværligt eller om det er ligetil?

Tak for linket - jeg skal helt sikkert have læst nogle af dine bøger (har i forvejen nydt godt af god info fra din side). :-)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46448
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :

ban01:

1

Jeg tror jeg gør som du anbefaler og holder begge dele i én virksomhed og benytter VSO som du skriver. Lidt ærgerligt at skulle have revisor hjælp ifht. VSO, men det kan jeg leve med.

2

Hvis nu jeg på et senere tidspunkt vil adskille de forskellige aktiviteter i virksomheden og skille mit ene projekt ud i et selskab, ved du så om dette er besværligt eller om det er ligetil?

1 du kan indrette din bogføring efter VSO (let evt ved ikke at hæve noget som helst selv) og så kan du vente til året er gået, og du ved om du vil tage personlig skat af det hele (kan være en fordel hvis du ligger i bundskat faktisk) eller bruge VSO - det kan besluttes når året er kendt - og det behøver ikke være reg revisor - en god økonomiperson med rutine i VSO er godt nok

2 let hvis du gør det rent regnskabsmæssigt bare  - klart mere besværligt og kræver revisorhjælp hvis du skal omdanne noget til selskab

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 11. Aug 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Fantastisk, det giver god mening. Tusind tak for hjælpen!

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)