Jeg har gået i et stykke tid og overvejet, om jeg skal starte et projekt, hvor virksomheder kan støtte udgivelsen af min børnebog om mobning. Grunden er, at det gør ondt helt ind til i marven, når jeg hører historier om eller ser børn blive mobbet. Og jeg synes, at historierne bliver hyppigere. Jeg er ikke selv blevet mobbet eller været mobber, men når mine egne børn fortæller om det eller uforvarende kommer ud i en situation, hvor et barn bliver isoleret, kommer jeg fuldstændig op i det røde felt. Jeg kan simpelthen ikke have det. Projektet går ud på at udgive min bog, således at alle børn i 0. til 3. klasse i HELE LANDET får et eksemplar, evt. vedlagt yderligere materiale eller litteratur. Jeg håber selvfølgelig, at landets kommuner kan se ideen og også vil støtte eller i hvert fald ikke spænde ben for uddelingen af sponsorerede materialer. Jeg skriver i håb om, at I har input, som kan forbedre ideen og komme med gode indspark til, hvordan jeg kan sætte projektet i søen. I første omgang tænker jeg, at jeg vil tage fat i min egen hjemkommune for at høre til interessen. Desuden overvejer jeg et crowdfunding-projekt. Hav en god dag. Michael |
Crowdfunding er helt sikkert et godt sted at starte. Nu ved jeg ikke hvilken platform du tænker at anvende til formålet, men kan anbefale Kickstarter.
Jeg synes, at det lyder som et rigtigt projekt, og jeg håber, at det lykkedes for dig :-)