Hej dygtige aminoer…! Jeg er i gang med selvangivelsen for 2015 til SKAT, så jeg kan nå det inden fristen den 1. september. Jeg driver et lille og ligetil konsulentfirma. Selskabet har i 2015 haft et overskud på 31.176 kroner og et underskud på 15.356 kroner i 2014. Altså jf. SKAT’s hjemmeside: “Summeret selvangivet skattepligtig sambeskatningsindkomst før fradrag af underskud for indeværende og fra tidligere indkomstår: 31.176” “Anvendt skattemæssigt underskud fra tidligere indkomstår: 15.356” “Skattepligtig indkomst efter anvendt underskud: 15.820” “Underskudssaldo ultimo til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst: 0” Altså en foreløbig skat på 3.713 kroner, som jeg skal betale. Gør jeg bare det via Dankort med det samme eller hvordan? Ovenstående mener jeg som sådan er rigtigt, men skal jeg gøre mere i selve selvangivelsen? Altså ud over at indberette 0 i Kildeartsbestemte tabssaldi, svare om der er brugt revisor og svare nej til, hvorvidt “selskabet er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder”. Vi har haft en omsætning på omkring 200.000 kroner i 2015. Med andre ord: Er det noget jeg umiddelbart overser, eller er “det det” i forhold til selvangivelsen i denne omgang? Jeg har naturligvis sørget for at svare nej til de mere odiøse spørgsmål om, hvorvidt der har været CFC-indkomst, rentefradragsbeskæring, skattefri omstruktureringer og så videre. Tak for hjælpen. /Lasse |
Hej Lasse
Som du beskriver det der, så virker det umiddelbart korrekt. Nu kender jeg ikke dit regnskab, men husk at korrigere fra det regnskabsmæssige resultat i forhold til repræsentation, renter til skat og afskrivninger, hvis du har det, når du opgøre din skattepligtige indkomst.
Du får en skatteregning i din digitale postkasse om noget tid, skatten skal betales til november.