Kære amino brugere, Jeg har lige startet denne webshop: https://bilgearet.dk/ og har lavet en lille statistik, for webshoppens besøgende over en lille periode. Vil hører om i har, nogle gode råd til hvordan jeg kan omdanne mine konverteringer til salg. Billedet nedenfor viser mit samlet antal besøgende, og hvilke dage der har været besøgende. Jeg har erfaret det, at markedsføring på facebook, har givet et ekstra boost. Så ved ikke om det er noget jeg skal gøre mere ud af? Mvh Lars Madsen |
Hej Lars
Først og fremmest - fedt projekt!
Du nævner at du får ekstra hits når du kører Facebook annoncer - super fedt! Men er målgruppen den rigtige? Når de ind på siden, hvorefter de blot bouncer? I så fald betaler du for klik, som ikke giver værdi på bundlinjen. Det er uhyre vigtigt at have målbare data på disse ting, da du ellers ikke ved, hvorvidt du faktisk smider penge i lokummet eller driver en god forretning.
Det smukke ved e-handel er nemlig, at (næsten) alt kan måles. Sørg for at få opsat Google Analytics, Facebook sporingspixels, så du får målbare data at gå ud fra.
Når det så er sagt, så er der masser af arbejde du kan foretage på din hjemmeside. Jeg har listet et par punkter, som er værd at kigge lidt på:
1) CTA farven (læg i kurv) er simpelthen ikke fremtrædende nok. Farverne på siden er grå og triste, og der er intet "spil" i farverne på siden.
2) Banners er fint på forsiden, men få noget mere liv. Dit banner på forsiden er super kedeligt, og formidler noget, som du ligeså godt kunne have i dit logo.
3) Skriv nogle mere indholdsrige produktsider. Husk value proposition - WIIFM (What's in it for me). Lav nogle guides som forklarer, hvorfor jeg ikke kan leve uden en mikrofiberklud til min bil. Du vinder kunder på det, og det vil give dig en stor fordel i forhold til SEO i det lange løb.
4) Lav evt. kurven mere fremtrædende
5) Checkout processen vil sagtens kunne optimeres en del, men dette vil kræve nogen tid og noget mere data at lave flot (heatmaps, behavior analyser o.l.)
Hvis du har lyst kan jeg sagtens guide dig på vej med ovenstående. Du er velkommen til at sende en e-mail, hvis du ønsker lidt konsultation med hensyn til konverteringsoptimering og markedsføring: o.lonstrup@gmail.com
Lykke til :-)
Oliver Thorsen