Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bogføring af faktura for bogudgivelse

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Jun 16
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har udgivet en bog ved et selvudgiverforlag, dvs. jeg har betalt forlaget for en række ydelser knyttet til udgivelsen, derunder trykningen. Fakturaen jeg har fået indeholder følgende service/produkter:

1) Redaktørarbejde/korrekturlæsning
2) Grafisk opsætning af bogen
3) Tryk af bøger
4) Miljøbidrag (et mindre beløb på 250 kr. – jeg formoder, at det er koblet op på trykningen)
5) Pressearbejde (dvs. udformning og udsendelse af pressemeddelelse + udsendelse af anmeldereksemplarer til aviser m.m.)
6) Opsætning af E-bog samt tilføjelse af denne til diverse salgs-portaler
7) Distributionspakke

Spørgsmålet er, hvordan jeg skal bogføre disse ydelser (jeg anvender Dineros regnskabsprogram)? Punkt 1-4 har jeg tænkt mig at bogføre under Vareforbrug ved at oprette en ny konto dedikeret til bogen (i Dinero vil det fx sige konto 2010). Så vidt jeg har forstået, skal jeg bruge summen af disse omkostninger til at beregne fremstillings-stykprisen for bogen, og ved årets afslutning skal jeg så lave en vareregulering, hvor jeg flytter ikke-solgte bøger over i 'Varebeholdning' (konto 52000 i Dinero), så jeg kun trækker de omkostninger fra i årsregnskabet, der svarer til antal solgte bøger. Vil dette være en korrekt fremgangsmåde?

Punkt 5 må vel kunne bogføres under 'Salgsfremmende omkostninger (fx konto 4000 i Dinero). Men hvordan håndterer jeg, at jeg i forbindelse med dette punkt har bidraget med X antal bøger, som jeg har foræret gratis væk til aviser m.m. med henblik på omtale? Skal jeg bogføre X antal bøgers produktionsomkostning under konto 4000? Eller skal jeg bare bogføre dem som salg af X antal bøger solgt til 0 kroner?

Punkt 6 er jeg også i tvivl om. en E-bog har jo ikke en stykpris på samme måde som den fysiske bog. Der kan jo i princippet sælges uendeligt mange E-bøger uden ekstra omkostninger, når den først er fremstillet. Hvad gør man her?

Endelig er der punkt 7, som er en såkaldt distributionspakke. Servicen inkluderer, at forlaget registrere bogen i de gængse systemer (så boghandlere kan finde bogen), at de har købt og registreret et ISBN-nummer for bogen, at de har lagt bogen på deres egen hjemmeside (hvorfra man kan købe den) samt at de står for distributionen, hvis nogen køber bogen via en boghandler eller deres hjemmeside. Skal jeg evt. splitte dette beløb op i 2 (det er et mindre beløb på 1500 kroner) bogføre den ene halvdel under salgsfremmende omkostninger og den anden halvdel under vareforbrug (konto 2010)? Det skal tilføjes, at hvis forlaget sælger og distribuerer bogen gennem deres hjemmeside, så er det at betragte som et kommisionssalg. Dvs. jeg sender forlaget en faktura for det antal bøger, de måtte sælge.

Jeg ser frem til at høre jeres svar!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)