Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor kan man få produceret julepynt?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 1. Sep 14
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Er der nogen, som ved hvor kan jeg få produceret julepynt? Det drejer sig om nogle simple metalstjerner i forskellige størrelser og farver. Til at begynde med nogle 100 Max 1000 i en 3-4 forskellige modeller.
Det må meget gerne være udenfor dk.. .

Tilmeldt 1. Sep 14
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Og pæne æsker/emballage så produktet kan sælges i forretninger...

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 01:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kathrine

Når du nævner metal, så tænker jeg Indien, da Indien er et af de største produktionslande indenfor metal og jern. Når du nævner 100 som antal, så tænker jeg, at du bør kigge indenfor EU af hensyn til fragtomkostninger på så få et antal. Du nævner godt nok også 1000 og så er sagen selvfølgelig lidt en anden, men der er alligevel en større forskel på 100 og 1000 :)

Indenfor EU, så ville jeg undersøge mulighederne i DK - find eventuelt en smed der kan være behjælpelig. Der findes også enkelte "opfinderværksteder" rundt om i DK, hvor du kan få lavet prototyper, såfremt du ikke allerede har en sådan; en prototype vil også gøre det lettere for en eventuel producent at "kopiere" det mere præcist, end hvis de gør det ud fra en tegning. Indenfor EU, så er England store på markedet indenfor jern og metal, men ofte er de ikke just billige når den samlede kostpris bliver regnet ud.

Alternativt kunne Polen være en mulighed - Polen er dog primært et træ og tekstilproducerende land (med produkter af disse materialer), men det var en mulighed at undersøge dette.

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 01:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige lidt ekstra info, som du dog skal læse med et gran salt, i og med det er skrevet ud fra flere ukendte faktorer :-)

Uden at tage munden for fuld, i og med at jeg ikke kender dine designs, eller den ønskede størrelse derpå, så vil det måske koste omkring USD 1.5 pr. stk., at få fremstillet dem i Indien eller Kina (meget let vægtet beløb). Har du ikke en prototype at sende til dem, så vil du ofte også blive opkrævet et beløb for samples og en såkaldt "mould cost", som reelt dækker over deres omkostninger/tid til at lave støbeformen eller prototypen. Når jeg har forhørt mig rundt omkring, er mould cost tit og ofte omkring USD 100 - 150, men som refunderes når der sendes en større bestilling (500+). Der ud over, skal der tillægges fragtomkostninger, som ofte også kan være relativt høje. Hvis der skal en flot indpakning til også, så koster de tit også omkring USD 0.5 - 1.5 afhængig af kvalitet, materiale og design. Dertil kommer så eventuel told og moms, samt hånteringsgebyr fra shipping firmaet.

Det er eksempelvis ikke længe siden jeg betalte USD 220 for varer (i dette tilfælde fra Indien), og USD 175 i fragt, så i alt cirka USD 395. Det var for 130 præfabrikerede produkter, sendt på billigste måde med Fedex. Skal det med skib, skal det som regel helst fylde mindst 1 m3, og det er meget julepynt ;-) Men det kan fortælle dig lidt om at fragten ihvertfald kan være ret høj.

Anyway, ovenstående var sådan lidt for at give dig en ide om, hvad sådan noget kunne hænde at koste hvis du skal have det produceret i eksempelvis Indien eller Kina. Du skal se meget let på tallene, da de som sagt kan være helt anderledes for dig og dine designs :-)

 

Tilmeldt 1. Sep 14
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 08:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak Allan!

Jeg tænker at få lavet en protomodel her i Jordan hvor jeg bor og så har jeg faktisk en kontakt i Pakistan, som jeg vil forsøge at få til at undersøge mine muligheder.
Mht træ-ting, så er det Polen, du vil anbefale? Hvordan er det nemmest at komme i kontakt med en leverandør/producent?, fx gennem en 'agent? (eller hvad den slags hedder)

Tilmeldt 1. Sep 14
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Det gik lidt stærkere end forventet mht en kontakt i Pakistan.
Jeg står nu og skal bruge en prototype/typer og overvejer om 3d print kunne være en mulighed? Og hvor man får sådanne lavet?
Alternativt vil jeg som du Allan foreslå forsøge mig hos en smed eller lignende værksteder...

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 18:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Av, ved ikke lige hvordan og hvorledes - og om tingene overhovedet er anderledes, når du bor i Jordan. Men hvis det skal være indenfor EU, så vil jeg anbefale at kigge nærmere på Polen eller alternativt Ukraine og Rumænien, som også er store på træmarkedet :)

En prototype fremstillet i 3D print tror jeg godt kunne være en perfekt løsning. I Danmark ved jeg der findes sådanne værksteder eller ejere af 3D printere, der tilbyder at lave prototyper, husker dog ikke nogle specifikke, ved bare jeg er kommet forbi dem ved tidligere søgninger :) sådanne findes måske også i Jordan, dog uden jeg ved noget om det.

 

Tilmeldt 24. Apr 16
Indlæg ialt: 4
Fra  KT STÅLINDUSTRI A/S Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kathrine

Afhængig af design og din opgave kan vi måske hjælpe dig. Vi er en maskinfabrik (smed) som har laserskærer, bukkemaskiner, fræsere og en stribe andre maskiner til fremstilling af produkter i alle metaller. 

Du er velkommen til at sende tegninger, så skal jeg vurderer om det er noget for os. Du kan finde mine kontaktoplysninger på vores hjemmeside www.ktstaal.dk/medarbejdere.

Mvh 

Tobias 

Tilmeldt 1. Sep 14
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for svar og gode råd Allan.

Tobias, super! Jeg får sendt en tegning i den nærmeste fremtid. Hvad er din vurdering i øvrigt af 3d print i metal?

Tilmeldt 24. Apr 16
Indlæg ialt: 4
Fra  KT STÅLINDUSTRI A/S Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

3D print i metal er mig bekendt stadig en umoden teknologi, som både er forholdsvis dyr og meget lidt udbredt. Jeg har ikke selv nogen konkrete erfaringer med det og kender heller ikke nogen som tilbyder det. Men vi følger da udviklingen tæt om det på et tidspunkt bliver klar til normal produktion. Stort set al 3D print foregår i dag i forskellige typer plast.

Hvis man skal lave komplekse emner i stål vil man i dag fræse eller dreje det ud på et computerstyret bearbejdningscenter. Det behøver slet ikke at være nogen dyr proces, hvis man har forberedelsen på plads dvs. man har tegnet en 3D model og kan levere den i et gængs fil format fx som step-fil. Vi tegner selv i Solidworks.

Den optimale fremstillingsproces afhænger meget af hvordan det du skal have produceret ser ud og det præcise valg af materiale. Vi har en bred maskinpark og ved også hvad vores kollegaer i branchen tilbyder. Jeg vil gerne prøve at rådgive dig, hvad der er mest hensigtsmæssigt, men jeg bliver nød til at se nogle tegninger.

Se evt. mere om hvad vi tilbyder på vores maskinfabrik her 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)