Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Privatforhandler

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Apr 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er interesseret i at lave lidt ekstra og tjene lidt ekstra f.eks. i form af privat salg a la Forever Living Products. Noget jeg kan gøre selvom jeg også har job og familie og uden den store risiko.

Nogle der har erfaringer med et koncept som Forever Living Products? Og kender I andre lignende koncepter med andre produkter?

Fra Skive
Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 302
Fra  SAH - Consult Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kender flere der sælger Pompdelux børnetøj ved siden af deres arbejde. Jeg tænker de får et procentsats a salget - konceptet mener jeg er meget li' Forever Living. 

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu ved jeg ikke helt hvad du søger men jeg faldt lige over et produkt der ikke er helt dumt. En lampe/smartphone oplader der kører på saltvand, og firmaet siger de søger forhandlere.

http://www.hydra-light.com/

Tilmeldt 29. Jul 14
Indlæg ialt: 108
Fra  April Storm Photo Skrevet kl. 08:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Jo, Mr. A, det er helt dumt. Undersøger du aldrig nogle af de ting du poster herinde?

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Kommenterer du nogensinde andre end mine indlæg og kommer du nogensinde selv med noget fornuftigt, nej vel? Så fej for egen dør først...

Hvorfor fantaserer du om at alle i verden har samme mening som dig AprilStormPhoto. Du tør jo ikke engang selv sige hvorfor det er dumt i fare for at udstille dig selv - haha

Hvorfor siger du ikke hvorfor dette produkt er usælgeligt i havne miljøet? Eller til lystfiskere?

Jeg prøver da i det mindste at hjælpe andre, du er bare en svagt begavet hater. Når man mellem 10-20 gange om ugen hjælper andre med deres spørgsmål så risikerer man at nævne ting som ikke alle er enige i.

Trådstarter bad om hjælp til at finde ting han kan sælge ved siden af sit job, det prøver jeg at hjælpe med. Jeg har svært ved at se du gør noget godt på Amino AprilStormPhoto. Det er svært at få øje på!!!

Tilmeldt 29. Jul 14
Indlæg ialt: 108
Fra  April Storm Photo Skrevet kl. 17:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte hvis jeg skal beskrive hvorfor jeg synes det er dumt.
Men jeg kan jo starte ved at det er et kickstarter projekt der knap nok er kommet på markedet, og lover en hel masse ting. Indtil produktet har bevist at det rent faktisk kan det, så vil jeg ikke mene det er særligt velegnet til en fritidssælger. Hvis det nu viser sig at være det lort jeg tror det er, så kommer der nok en del bøvl med reklamationer. Især hvis man også tænker lidt over prisen; den står til 44$ på deres hjemmeside, hvis det skal kunne betale sig at sælge den i dk skal man nok op omkring 500 kr, så vil folk jo gerne have deres penge igen hvis de ikke er tilfredse.
Hvis man kigger på selve produktet er det intet andet end et stort, klodset, upraktisk og grimt saltvandsbatteri med en lampe og en USB udgang i den ene ende. Som man så forsøger at sælge til folk der lever ud af en rygsæk (jeg er ikke helt sikker på hvad de skal bruge USB stikket til ude i skoven). Udover det skal den renses grundigt indvendigt mellem hvert brug og anoden og vandet skal skiftes jævnligt.
Der står intet på siden om hvad den yder i strøm eller om den er testet eller godkendt til noget som helst, så hvis dem skal sælges i dk skal dette nok ske først.
Der står godt nok at den yder det samme som 85 AA batterier, men ikke rigtigt hvordan det skal forstås.
Det kan da nok godt ske at der er nogen der vil købe skidtet, men den er da så upraktisk at den nok havner enten i kælderen eller tilbage his forhandleren.
Der findes allerede mindre og mere praktiske lamper med saltvandsbatteri.
Og fik jeg nævnt at den er grim?

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Skal vi ikke være enige om at de på deres site skriver "Our  Kickstarter  campaign was a huge success!" Og vi må så antage at de er klar til produktion, hvis de ikke allerede er igang.

Hvad med at du så fortæller mig hvornår det er at man søger at blive eneforhandler - er det når produktet er nyt eller bør man lige vente til der er 10000 der har testet produktet før dig????

Din logik er fantastisk, er du nu helt sikker på at det er normalt at forhandlere og privat personer betaler den samme pris for produkterne når de køber hos fabrikken? Hver du har købt et par sko til 500kr. og du efter en løbetur i skoven ser at du ikke løber 100 km/t så får du pengene retur??? Jeg tror du er lidt alene - der plejer at skulle være en god årsag til returhandler efter ibrugtagelse.

Kan du overhovedet læse? Der står den virker i 250 timer og har et energi output svarende til hvis du havde købt 85 AA batterier. Det har ikke betydning for andre end dig, men hvis du vil kan du da sikkert regne energi mængden ud.

Det er vel nok heldigt at verden er indrettet på en måde så der kun kommer ting til salg som DU synes er pæne. Og ALLE er afhængige at en rygsæk på størrelse med en ært når man tager på tur. Hvorfor bruger du din ærtehjerne på at finde eksempler på ting den ikke dur til, normalt tænkende personer ville lede efter ting en ny ting dur til!!!

Ja jeg har set een anden saltvandslampe, men da jeg kiggede var den ikke i produktion, og de ville dække det asiatiske marked før Europa. Jeg oplyser om dette produkt fordi de faktisk søger forhandlere og ikke blot er en af dine fantasier. Men istedet for at angribe mit sobre forslag kunne du have givet trådstarter nogle forslag til produkter der er bedre end dette som han kan på eneforhandling af.

Fantaserer du om at gøre mig økonomisk ansvarlig for samtlige sites jeg gennem livet linker til, så er du dummere end græs, ligesom dine evnesvage argumenter for at jeg ikke må hjælpe andre.

Tilmeldt 29. Jul 14
Indlæg ialt: 108
Fra  April Storm Photo Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen min ven,

Der står ganske rigtigt at deres kickstarter kampagne har været en succes, altså har de fået de penge de skulle bruge. Hvis du går ind på deres kickstarter side, så siger den sidste opdatering fra 31. maj, at den stadig er på prototypestadiet.

Jeg læser ingen steder at trådstarter ønsker at være eneforhandler af noget som helst, men ønsker at tjene lidt ved siden af sit arbejde UDEN risiko. Jeg synes stadig der er en vis risiko forbundet med dette produkt.

Hvis jeg var blevet lovet af en producent at mine nye løbesko ville
sende mig igennem skovbunden med 100 km/t, så ville jeg da bestemt
kræve mine 500 kr tilbage når jeg
konstaterede at det ikke passede.

Selvfølgelig vil man som forhandler nok kunne få en bedre pris end 44$,
men selv hvis du går den ned i 30$ skal du stadig op omkring de 500 kr hvis du skal betale transport, moms, skat osv og stadig tjene lidt på det.

Du kan jo ikke bruge de 250 timer og 85 AA batterier til noget hvis du ikke ved hvor meget strøm lampen sluger.

Nu har jeg selv en rygsæk på 120 liter, og den her lampe får ikke lov at komme i nærheden af den. Jeg har en udmærket petzl pandelampe der kører på gode gamle AAA batterier, og jeg har intet med i skoven der passer i et USB stik. Jeg kender heller ingen andre der ville slæbe det her monstrum med nogen som helst steder.

Jeg ved ikke hvilke fantasier det er du hentyder til.

Jeg ytrer heller intet sted at du skal være økonomisk ansvarlig for noget som helst, ej heller at du ikke må hjælpe folk. Jeg prøver bare at fortælle at jeg mener at produktet er lavet af lort, og at der ikke er nogen fornuftige mennesker der vil købe det. Men det kan da sagtens ske at det bliver et hit, jeg vil bare ikke anbefale et til en med et ønske som trådstarters.

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Kære ven, det at du ikke kan finde nogen form for anvendelse er en subjektiv behandling af en problemstilling fra din hjerne...din hjerne er efter al sandsynlighed langt fra fra andre menneskers formåen siden det er en problemstilling der er vigtig for dig, om det er rimeligt at jeg i fuld offentlighed tillader mig at oplyse trådstarter om et nyt produkt der er ledigt til forhandling. (som jeg har intet med at gøre).

At du har svært ved at se anvendeligheden på dine skovture, er et udsnit af din begrænsede hjerne, andre med større viden end dig kunne nævne flere områder hvor det er relevant at have en lyskilde på saltvand, jeg nævnte to områder. Så argumenterer du jo som en 5 årig når du prøver at modbevise at den kan bruges med, at fordi du ikke vil have den med på skovtur, kan den ikke bruges andre steder. Tåbeligt!!!

Jeg ser slet ikke noget i vejen for en pris på 500 kr. - hvor fattig er du? Du giver gerne 200 kr. for en pandelampe der lyser op for dig selv, men synes at en lampe med lys til 4 personer skal koste det samme som din pandelampe og bruge den samme energi. Kendte man en bådejer er det da en fed gave at give ham.

Pludselig skal man overfaldes med tåbeligheder og 5 årig argumentation som at når Mr.A siger ikke helt dum ide så kan du sagtens lægge mig i munden at det sagtens kan blive et hit - hvor er din hjerne?

Hvor er det at dette firma har lovet noget du bevisligt kan sige er en løgn?  Som hvis en sko handler siger du løber 100 km/t med gode sko. En gang imellem er en løgn så stor at man siger alle burde være klar over det var en løgn, og så er det ikke strafbart(så skal han ikke give dig pengene tilbage fordi du burde have kendt sandheden!). Hvis du ikke har et formål med dine dårlige argumenter, så lad dog være med at ytre dig.

De har lavet en lygte og siger den lyser i ca. 250 timer, hvorfor skal JEG redegøre for energi output? Det er ikke solgt som en generator, den sælges for at give lys til en gruppe mennesker og de siger der er ca. 250 timers lys. Hvis du mangler produkt info så henvend dig til producenten. Din pandelampe er sikkert god til dit formål - at opholde sig alene ude i skoven sammen med sine tanker...

Du aner jo ikke hvad produktet er lavet af!!! og alligevel ytrer du dig om at det er lavet af lort - Du har set et billede af et produkt og fantaserer om at resten af verden, ligesom dig hader alt nyt hvis det ikke i sig selv er noget der løser lige netop dit problem.

Du har intet at komme med!!! Hvis du mener mit forslag er verdens dårligste, så må du jo hellere finde en stribe produkter, hvor du forventer at trådstarter med mindre arbejde og risiko, kan tjene flere penge ved fritids arbejde. Jeg tror du havde hjulpet trådstarter bedre ved at oplyse ham om bedre emner end dem jeg giver, du beviser intet ved at trådstarter ikke bruger min info, du vinder ved at komme med produkter og info der er bedre, kan du det?

Du har ekstremt svært ved at vise empati, og har nul forståelse for at andre besidder viden du ikke har, og at der er forskelligt forståelse af ting er helt udenfor din sfære. Om et produkt er godt eller dårligt er en subjektiv vurdering - men du kender jo ikke produktet!!! 

I øvrigt er et svar i åbent forum noget alle kan læse, og nok var denne produkt info til trådstarter, men andre har da også mulighed. Havde det entydigt været til trådstarter havde han fået det i en pm.

Tilmeldt 29. Jul 14
Indlæg ialt: 108
Fra  April Storm Photo Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes meget hurtigt du bliver personlig og ret så ubehagelig i din tone. Men jeg vil da forsøge at svare på dit indlæg alligevel.

Jeg formulerede mig måske lidt vagt, men det jeg prøvede at forklare er, at jeg befinder mig lige midt i den målgruppe du beskrev før. Jeg vandrer, jeg fisker, jeg er et aktivt friluftsmenneske. Jeg har ikke selv en båd men har mange venner der har en. Jeg kender ingen der ville være interesserede i dette produkt. Det opfylder ingen behov som ikke kan opfyldes bedre af andre produkter. Det er bare større og mere upraktisk end andre løsninger. Hvis jeg gav den til en der havde en båd ville den højst sandsynligt aldrig blive brugt.

Det var dig selv der kom med det ret dårlige eksempel med løbeskoene. Men man kommer ikke udenom, at hvis man som forhandler sælger et produkt på nogle påstande, så skal produktet også kunne disse ting.

Jeg skriver ingen steder at du skal redegøre for batteriets energi output, jeg skriver bare at det ikke fremgår nogle steder, og at man ikke kan beregne det udfra de data der er tilgængelige. Man har jo ingen chance for at gætte sig til hvor effektivt det her batteri er.

Når jeg skriver at jeg mener det er lavet af lort, så mener jeg ikke bogstaveligt at det fysisk er lavet af fæces. Jeg mener at det er et ubrugeligt stykke udstyr.

Jeg har ikke en stribe produkter klar til at præsentere for trådstarter, jeg prøver blot at hjælpe ved at sige at dette produkt ikke egner sig til det han/hun gerne vil. Så jeg kommer nok ikke til at "vinde" i denne omgang, jeg vidste faktisk heller ikke at det var en konkurrence.

Om et produkt er godt eller dårligt er ikke en subjektiv vurdering. Det afhænger blandt andet af om det overhovedet virker, hvor effektivt det er og om det opfylder et behov hos forbrugeren.

Jeg tror det eneste seriøse marked der er for hydra light er blandt preppere, og det er altså ikke et særligt udbredt fænomen i Danmark. Den kan garanteret sælges som varmt brød med lidt reklametid på infowars.com, men jeg tror ikke den holder her i landet.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)