Min kæreste og jeg bor i Los Angeles, og da vi er i Danmark (eller andre steder i Europa) i juli og august, vil vi høre, om der er nogen herinde, der vil på ferie eller skal arbejde i Los Angeles i den periode og leder efter en lejlighed. Vi lejer den ikke ud for at tjene penge på den, men kun for at dække vores udgifter på den, da vi sagtens kan finde på sjovere ting end husleje at bruge vores penge på. Så hvis du - ligesom os - altid har drømt om at bo i USA, har du muligheden for at afprøve den amerikanske drøm over sommeren. Vores lejlighed ligger lige overfor et Regus kontor, så der er god mulighed for at få arbejdet, mens du nyder fantastiske Los Angeles.
Lidt om vores lejlighed: 70 kvm stor, lys lejlighed med trægulv. Lejligheden ligger i det hippe NoHo Arts District, og man kan være stort set alle de cool steder på en halv time med bil. Huslejen er 15.000 pr. måned. Vi håber på, at vi kan finde nogen, som gider leje den for en hel måned eller to, hvis det passer ind. Herudover skal I selvfølgelig have nogle flybilletter, og jeg vil anbefale Norwegian, som har en masse billige flybilletter, og de flyver direkte fra København til LAX. Det kan klart anbefales, at man vælger et direkte fly, så man ikke skal bruge sin energi på at skifte fly. Den tur har vi taget mange gange, og det kan anbefales. Vi har en Queen size bed og en sovesofa, så der er potentielt mulighed for at fire mennesker kan overnatte her - dog er lejligheden åben, så den passer bedst til to mennesker. Skriv, hvis I har interesse! Og del gerne. :) Det ville være dejligt, hvis vores fine hjem i verdens bedste by ikke skal stå tomt sommeren over! PS: Jeg er 9 timer bagud i forhold til Danmark, så jeg svarer først i morgen, når jeg vågner. I kan bare skrive her eller sende en PM (privat besked) til mig på Amino. Så kan jeg sende mere info og vise lejligheden frem til interesserede. |
Hej Hans,
Hvor er det bare godt skrevet det der! :) Hvis jeg ikke allerede havde bestilt sommerferie, og at der var økonomi til det, så var jeg klart sprunget på! Godt gået....
Hilsen,
Caspar