Tillykke med forretningen og konceptet først og fremmest.
Synes som udgangspunkt at jeres hjemmeside er god, nem at overskue og ikke mindst er der ikke en helt masse fancy skrammel som man dybest set bare bliver distraheret af.
Når i skriver hurtig levering tror jeg det vil være fint lige at tilføje med småt at det tager fx. 1 dag eller hvor lang tid i nu klarer den på, ude på jeres forside. Det er en ting som er meget rar at vide på forhånd. Når i nu er så billige, kan i med fordel tilføje det på forsiden. Jeres hjemmeside signalerer ikke "knaldtilbud", men er langt mere ovre i ekslusivitet. I hvert fald i min optik, så tror ikke det ødelægger udseendet.
Nu hvor det er en webshop hvor der rent faktisk er valgt kundeservice over telefon, så er det nok en god idé ikke lige at behandle det som et 9-16 job. For det er det jo ikke ligefrem. De fleste mennesker handler uden for normale butikkers åbningstider mv. Tror med fordel i kan holde telefonerne åbne, om ikke 24/7 så måske til 21-22 stykker om aftenen, hele ugen.
Håber i kan bruge feedback til noget :)
Held og lykke med forretningen fremover