Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Beskatning og andet vedr amerikansk aktieselskab

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 29. Jun 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer,

Vi er en håndfuld danskere, der skal til at starte et partnerskab med en amerikaner. Vi vil have både danskere og amerikanere i både bestyrelse og direktion.

Kender i nogen, der er eksperter i den slags setups? Jeg ville høre hvad faldgruberne evt er ved at starte en amerikansk C Corp, selvom virksomheden primært føres fra Danmark?

På forhånd tak.

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis det er noget I er seriøse omkring så kontakt Big4 - de har specialistafdelinger og kan trække på lokale rådgivere også. Det koster lidt (2000 kr./timen) men til gengæld får du det rigtigt første gang. 

Jeg har arbejdet en del med denne slags og gør det fsva. stadig så her lidt kort input. 

Skattemæssigt er et US C Corp at sammenligne med et dansk kapitalselskab, dvs. at C Corp er et skattesubjekt. Generelt set vil C Corp være skattepligtigt til US qua registrering der. I så fald skal I som udgangspunkt ikke være særligt opmærksomme på noget specielt vedr. C Corp. Afhængig af jeres respektive ejerandele kan I overveje om I skal eje jeres shares gennem et dk selskab for at undgå US kildeskat

Jeg forstår også at I får del i ledelsen fra DK. Såfremt C Corp's daglige ledelse varetages i DK er der risiko for at C Corp vil være skattepligtigt til DK også. 

Såfremt C Corp er skattepligtigt til både US og DK skal de kompetente myndigheder ved forhandling afgøre hvorledes beskatningsretten skal fordeles mellem DK og USA. Involveringen af de kompetente myndigheder trækker ofte processen i langdrag. 

Hvis I ikke vil starte med en full-blown big4 analyse ville jeg som alternativ hertil overveje at anmode om et bindende svar fra skat vedrørende "den daglige ledelse". Såfremt SKAT afviser at daglig ledelse varetages i DK vil der ikke umiddelbart være nogen problemer. Selve spørgsmålet omkring ledelsens sæde kræver en masse faktum men bortset herfra er det ikke nødvendigvis kompliceret stof. Du behøver derfor ikke gå til et dyrt big4 for at få et bindende svar. 

Håber det giver mening - ellers må du sende en PB. 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)