Tager jeg meget fejl hvis min lommeanalyse siger mig at det er de lavt lønnede job og de "dårlige" job der bliver svære at besætte og at det derfor bliver svære og dyre at få gjort rent feks.? Er det helt ude i hampen hvis jeg tror at det er muligt at få succes med et rengørings selvskab der måske tager 10% mere for tjenesterne men så til gengæld tiltrækker og fastholder nogle folk der rent faktisk KAN gøre rent og som "gider" stå op for at gøre det. Er det en lyserød drøm hvis jeg tror på at det er i den ende af arbejdsstyrken der er mest udviklingspotentiale,hvem har sidst hørt om en rengørings assistent der har følt sig værdsat og som har fået tilbudt et kursusophold i feks. kommunikation!? Er jeg snot dum hvis jeg tror at det er i den tunge ende der er mulighed for at udvikle arbejdsmarkede og ikke på de bonede gulve hvor det eneste der er tilbage at lære er respekt for dem man har trådte på for at nå målene.. Jeg ved ikke om mit Indlæg er i den rette kasse, men mit spørgsmål går egentligt bare på om i vil betale mere for en god service feks. på rengøring, vinduespolering, kantinedrift viceværtservice osv. eller acceptere man bare en dårlig service fordi prisen er lav!? |
Molholt-> Uha, det er en svær en at spå om. Jeg tror, at selv meget erfarne og dygtige samfundsanalytikere og økonomer vil spille fallit med en entydig dom på det område, du er inde på her. Og med den usikkerhed i baglandet, vil jeg da godt forsøge at vove mig selv ud på dybt vand og give mit besyv:
"Bobler" og "lommer" opstår jo som oftest på grund af opskruede forventninger til vækst som ikke indfries. Sammen med god økonomi følger en omrokering af vægtene på vægtskålen, der muliggør højere priser for bedre kvalitet. I de seneste år, tror jeg, er den generelle holdning ændret en væsentlig del hen imod at det kan betale sig at betale andre for at gøre det, de er bedst til. Det handler ikke så meget mere om at få alting til den billigste pris, fordi folk har lært at det koster penge at købe for billigt. Og man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at "jage tilbud".
At jeg tror det hænger sådan sammen i dag, skyldes bl.a. at jeg i mit eget virke kan mærke at mine kunder er blevet større. Det handler ikke så meget om, hvad produktet koster, men om at det lever op til kundens krav om kvalitet, rettidighed og service. Men dels baserer jeg det også på mene egne erfaringer udi indkøb: Jeg tjener (målbart) langt flere penge på de maskiner, jeg har købt for mange penge, end de jeg i tidens løb har kunne tiltuske mig til meget små priser.
Servicebranchen er en helt unik branche (som jeg selv er en del af på mange områder), hvor det ikke kan lade sig gøre at finde nøjagtigt det samme produkt billigere andetsteds. Uanset, hvor længe du leder, så får du ikke samme "produkt", selvom du går til to beslægtede virksomheder. Det handler altså om at føle sig tryg.
Skal du have bonet dit gulv, så er det mange spillere på markedet. Og markedet er delt op i groft sagt 2 sektioner: De, der fokuserer på at være billige for at holde markedet, og de, der fokuserer på "bløde værdier". Fælles for "de billige" er, at det kræver stort gennemløb af kunder for at overleve. Fælles for "de bløde værdier" er, at de skal holde samme gode niveau for at overleve. Forskellen på de to sektioner er så, at de billige ofte laver et godt resultat, men måske ikke er stabile, hvad angår kvalitet, deadlines og service, hvorimod de "bløde" gerne koster en del mere - og holder længere, skaber større tryghed og giver kvalificeret rådgivning.
Ovenstående er en meget grov generalisering.
Med det i baghovedet, så vil det give god mening at satse på sidste sektor. Hvis kunderne i forvejen er vænnet til at betale sig fra de dårlige oplevelser, så må denne gruppe af kunder jo alt andet lige være den mest stabile. De må forventes at have en sund økonomi, betaler til tiden, kommer igen og endelig - stiller de rigtige krav.
En hurtig søgning på nettet vil vise dig et utal af "dårlige oplevelser", men kun et fåtal af rosende omtale. Det skyldes, at folk ikke finder sig i hvad som helst. Man accepterer så at sige ikke dårlig service, selvom det var billigt.
Min oplevelse er, at det tager tid at forstå, at risikoen for dårlig service (desværre) er omvendt proportionel med prisen for ydelsen. Men når først man er sluset indi den ene gode oplevelse efter den anden, så vil man aldrig vende tilbage til en øget risiko for at få en dårlig oplevelse.
Kom jeg bredt nok omkring?
Vh
Peter
EDIT: Jeg skal lige sige, at ovenstående er taget med afsæt i b2b. Almindelige forbrugere er stadig, i min oplevelse, bundet af ønsket om lave priser. Og til dels også de virksomheder, der i en opstartsfase bliver nødt til at tænke som forbruger på grund af de mange opstartsomkostninger.