Du må meget undskylde, hvis jeg er for direkte her, men du ved skræmmende lidt om området i betragtning af, at du sælger webløsninger.
For det første: Når du sætter en URL til disallow i robots.txt, kommer googlebot IKKE ind og læser det, du skriver i et meta robots tag! Naturligvis - for du har jo netop blokeret deres adgang til at crawle indholdet og dermed også meta robots. Det er således en markant brøler at disallow og samtidig sætte et robots meta tag.
For det andet har du jo fået forklaret, at fordelen ved KUN at benytte meta robots "noindex" er, at den pågældende URL så ikke kan optræde i Googles indeks, MEN at googlebot stadig følger de interne links, der er på den URL.
Når du skriver:
"I sidste ende er den optimale løsning at gøre som vi har gjort det, altså at både lave korrekt angivelse i robot.txt samt tilføje meta-tagget på de ønskede sider, og så til sidst gå i Google Search Console og lave de fornødne indstillinger."
- så er det simpelthen så galt, som det kan være. Egentlig havde jeg besluttet at tie stille, men det er da synd og skam, at du arbejder videre i din vildfarelse, som dine kunder ikke kan gøre for. Derfor dette sidste forsøg på at lære dig at forstå, hvad og hvordan der arbejdes med robots.txt kontra meta robots tag.
https://www.concept-i.dk/blog/sadan-bruger-du-robotstxt.html