Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spørgsmål vedr. IVS vs. Aps som holdingselskab af IVS opstarts-projekt

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Mar 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg beklager den kryptiske overskrift, det er svært at pensle ned på kun én linje.

Men i alt sin "enkelthed", går mit spørgsmål ud på:

Sammen med 2 andre begyndte vi på et fritidsprojekt (ved siden af vores normale arbejde) for en 18-måneders tid siden. Vi er nu kommet så langt, at vi kan begynde at sælge det (det er et SaaS system).

Men, før vi gør det, så skal vi lige have styr på alt det økonomiske og praktiske.

Dette nye projekt, lad os kalde det for SAAS, har vi hverisær en aktie-andel på 25% af.
Det vil sige, vi er tre personer, hver 25%. Vi opretter SAAS som et IVS.

Jeg vil meget gerne have at min andel på 25% bliver optegnet og registreret i et firma (fremfor mig selv som privatperson). Jeg har lige nu en enkeltmandsvirksomhed, men her har jeg fået anvist at det ikke er en fordel.

Jeg har så spurgt forskellige i min omgangskreds som har en del mere styr på de her ting end jeg, og der har jeg fået primært to forskellige udmeldinger:

- At jeg opretter et IVS og sætter min aktie andel på 25% ind i det
- At jeg opretter et Aps og sætter min aktie andel på 25% ind i det og får en revisor eller lignende til at vurdere min aktie andels værdi som en værdi på de minimum 50.000 selskabskapital (måske forkert forstået/formuleret?)

Det efterlader mig en del forvirret. Jeg ønsker jo ikke at det skal blive en udgift for mig at oprette hverken eller selskab, men jeg vil gerne have de bedste fordele for mig selv.

Det skal ikke nødvendigvis handle om hvor meget SAAS er værd, bliver værd, hvad og om jeg vil udbetale mig selv penge, etc. (selvfølgelig ved mindre det har en afgørende betydning for valget af hvilken type virksomhed), men mere hvilken type I vil anbefale, ud fra det scenarie, at det er et selskab som skal holde en aktie-andel af et IVS.

Hvis jeg ikke har forklaret mig ordentlig, så lad mig endelig vide det og jeg vil forsøge at uddybe.

De bedste hilsner

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad har din 25% andel af værdi pt?

Hvem ejer de sidste 25% (3x25% giver kun 75%)?

Tilmeldt 31. Mar 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige nu og her er firmaet intet værd, har ikke tjent noget eller har en værdi, konkret i hvert fald.
Jeg ved ikke om en vurdering af selskabet er anderledes eller hvorledes det evt. bliver beregnet.

De sidste 25% er reserveret til eventuelle partnere i fremtiden eller øvrige ansatte i opstartsfasen.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ikke du bare kan sige det ikke har en værdi - for det er jo det i nu forventer det har - opbygget værdi i viden og andet - og det er den du skal have en korrekt vurdering på når du vil gå fra enkeltmands til selskab. Det kan ske ved omdannelse hvis du vælger ApS og værdien er stor nok (nok vanskeligt) og ellers ved at du stifter nyt selskab IVS eller ApS og så overdrager - med skattekonsekvens. En revisor kan hjælpe med råd

Det er ikke så gratis at drive selskab som virksomhed faktisk, så når du skriver det intet må koste, så er det ikke nødvendigvis muligt - se http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/personlig-virksomhed-is-eller-starte-i.html som forklarer forskelle og http://johnhannover.blogspot.dk/2015/09/hvadkosterfirma.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 13:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

De ting du lister op som det, det ikke skal handle om, er netop nogle af de tungtvejende faktorer for hvilken løsning der skal vælges.

Du vil helst undgå meromkostninger, men hvilke fordele er det du gerne vil have. Jeg spørger fordi at det er mit indtryk fra din måde at skrive på, at du ikke selv heller har helt overblik over dette, og så er det svært at komme med råd :)

Dit valg må bl.a være afhængigt af projektets aktuelle status, økonomien i projektet i de kommende år og hvordan du agter at anvende et eventuelt udbytte fra projektet

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 23:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

modore:
De sidste 25% er reserveret

Dét kan man så ikke liii. Selskabet skal være 100% ejet.  I kapitalhaveroverenskomsten (som I for jeres guds skyld SKAL lave) kan I så angive jeres pligt til at sælge hver en andel, så en ny kapitalhaver kan komme ind med 25%. Der er forskellige måder at beregne prisen på disse anparter, så det er også vigtigt! Ditto skal prisen for at "komme ud af selskabet" også defineres. Jeg ved, at advokater ikke siger tillykke, hvis man fortæller, at man skal giftes, men sikrer sig, at skilsmissen er på plads! Tilsvarende skal I hver især let og smertefrit kunne forlade selskabet, altså sælge til de andre. I skal også tage stilling til spørgsmål som "Skal man kunne 'tvangskøbes ud', f.eks. hvis de to andre er sure?" - også aftaler omkring lukning bør nedfældes. Har alle lige stemmeret? Hvad skal godkendes med 2/3 osv.

Jeg vil klart anbefale, at I laver hver jeres 100% ejet Holdingselskab, som så køber de anparter, som I er blevet enige om, altså 1/3 hver. Dette betyder, at I ikke bliver personligt involveret, f.eks. skattemæssigt, når I gennem jeres Holding handler anparterne.

modore:
Lige nu og her er firmaet intet værd
Som også er skrevet, det ville være ret usandsynligt, at det ikke er noget værd. I må jo have en vis forventing, siden I fortsætter - dén er noget værd og ja, det skal vurderes af en revisor og vil så indgå som "goodwill". Husk også at gemme kvitteringer på udgifter, I har haft inden opstarten. De kan indgå i regnskabet indenfor en "rimelig" periode før opstart, vel 4-6 måneder.

Iøvrigt god vind!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:04
Hvor mange stjerner giver du? :

modore:
De sidste 25% er reserveret til eventuelle partnere i fremtiden eller øvrige ansatte i opstartsfasen.

Den går jo ikke - nogen skal jo eje det hele tiden -. man kan jo ikke have et selskab med 75% ejerskab og kapital - men I kan naturligvis godt INDEN i stifter, have aftalt at i 3 kun skal have 25% hver - og at de sidste 25% så skal findes INDEN stiftelsen

Pas nu på med at komplicerer - og regn med omkostninger som du skriver I ikke vil have. Alene 3 eller 4 holding betyder lovpligtige forsikringer til sikkert 1800 kr per selskab + nok erhvervskonto. Det er jo småpenge hvis I regner med succes, men harmonerer ikke med, ikke at ville have faste omk

vh John H 

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)