Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp og gode råd ønskes: Hvad er 300.000 sidevisninger pr. måned værd?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 1. Mar 16
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg håber, der er folk på Amino, som har mere forstand på det her emne end jeg har.

Lad mig springe ud i det.

Via egne sider på Facebook (med fokus på sportsnyheder) ligger jeg dagligt 3-6 opslag op, hvor jeg i opslaget linker til en bestemt sportsnyhed på eksempelvis bt.dk, eb.dk eller tv3sport.dk.

Trafikken bliver altså sendt direkte videre til disse sportsnyhedsmedier.

Ved hjælp af en bit.ly-URL kan jeg se, hvor mange der klikker sig videre til det pågældende nyhedsmedie, og statistikkerne viser, at jeg samlet genererer mellem 6.000 - 10.000 sidevisninger dagligt hos bt.dk, eb.dk m.fl.

De sidevisninger jeg videresender har en værdi, og her kommer jeg så til de spørgsmål, som jeg håber, du kan være behjælpelig med.

Hvor stor værdi har 300.000 sidevisninger pr. måned?

Vil det være interessant for et dansk sportsnyhedsmedie at indgå i et samarbejde med mig, eller skal vi op på mange flere sidevisninger før det har interesse?

En anden mulighed kunne være at lave eget website, selv skrive nyhederne og sende trafikken videre til egen side.

Hvis der er fremtidsmuligheder i den ene eller anden løsning, er jeg også villig til at investere penge, så jeg kan komme ud til et endnu større publikum, hvilket vil medføre et højere antal sidevisninger.

Jeg har forsøgt at tage kontakt til nogle af de lidt større aktører i branchen, men er hidtil blevet ignoreret, hvilket får mig til at tænke at 300k sidevisninger måske alligevel ikke har den store værdi.

Kan du hjælpe mig på vej med et godt råd?

Med venlig hilsen

Hr Olsen

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)