Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konkurs - bundet af lejekontrakt på ejendom

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Feb 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, jeg har undersøgt meget om hvordan en konkurs foregår. Nogle svar har jeg desværre ikke kunnet finde mig frem til, så jeg håber måske at jeg kan få hjælp herinde. Nedenstående vil jeg lige opsummere vores/min situation og til sidst vil jeg opsamle med lidt spørgsmål således det er nemmere at svare konkret.

Min far ejer en enkeltmandsvirksomhed, dvs. at han hæfter solidarisk. Dette er en restaurant, hvor han lejer lejemålet som koster ca. mdr. husleje på omkring de 25.000 kr. eksklusiv. moms. Da han startede restauranten skrev han under på en lejekontrakt i 10 år (meget dumt) hvorved der nu er gået 5 år. dvs. at han at bundet i 5 år yderligere. Lige nu hænger restauranten i en meget tynd tråd hvorved gælden langsomt hober sig yderligere op. Vi har sat lejemålet til afståelse hos Nybolig således at vi kan slippe for at han skal gå konkurs og at han kan gå fra restauranten kun ved at have den gæld som han har stiftet på nuværende tidspunkt. Det er dog sværere at komme af med lejemålet end forventet og tankerne om at gå konkurs presser på. Mine spørgsmål lyder derfor på: 

1. Hvis han melder sig konkurs. Hvordan kommer de 5 års resterende lejekontrakt så til at foregå? 

- Skal han så hæfte for 25.000 * 12 * 5 (år) = 1.5 mio. 

- Skal han kun hæfte for 25.000 pr. mdr. indtil udlejer har fundet en som vil overtage lejemålet? 

2. Hvis vi antager at han skal hæfte for de 1.5 mio. eller indtil udlejer finder ny lejer. Min far har ingenting af værdi, kun en bil som måske er 10.000 kr. værd i scrapværdi. Ellers ejer han intet, da han bor til leje. 

- Bliver hans kone ramt af hans gæld, skal hun også hæfte for den? (Hun står ikke til navn på noget som har med restauranten at gøre) 

- Hvis han søger gældsanering, så har jeg læst noget om at man kun har et vidst rådighedsbeløb og resten skal gå til kreditorer. Bliver hans kone ramt af det og hvis hun har værdier i form af penge på bankkonti skal hun så hæfte for hans gæld på nogen måder? 

Med venlig hilsen

Den bekymrede datter. 

Fra London
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 1351
Fra  Jannik Hansen Ltd. Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Kontrakten kan godt gå hen og blive problematisk - og vise sig ikke at være mulig at komme ud af. 

Dog, så er der et par cowboy tricks som jeg vil gøre; 

Kontakte en lokal advokat og sammen rette henvendelse til udlejer - forklarer situations alvor og prøve sammen at finde en løsning. 

Juridisk, så tror jeg ikke du har en chance. I praksis, kan udlejer måske godt se at det ikke hænger sammen - og vil nok nødig ud i at skulle kører ham inkasso sager, hvis man kan finde en formilende mulighed. 

Men få professionel hjælp - så i ikke står alene. 

Tilmeldt 23. Feb 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, tak for svar :).

Vi ved godt at kontrakten ikke er til at komme ud af (umuligt når udlejeren er advokat :o)). Jeg tænker at jeg tager op og får en samtale med udlejeren snart, for at høre om han kan være samarbejdsvillig og måske forkorte lejekontrakten til 3 år. således at denne er mere eftertragtet for de kommende lejer. Det er nemlig den lange lejekontrakt som har skræmt nye potentielle lejere væk. 

Men jeg er egentlig interesseret i konsekvenserne for en eventuel konkurs. Som sagt, så antager vi at min far kommer til at hæfte personligt for de 5 års manglende husleje 1,5 mio. Men hvis han ikke har råd til at betale beløbet, kommer der vel et tidspunkt hvor han skal søge gældsanering? Hvordan vil det påvirke hans ægteskab økonomisk. Vil gælden stadig kun være hans, eller skal ægtefællen så også påtage sig en del af kagen? Grunden til at jeg spørger om dette, er at han er syg. Ikke dødelig men kan blive / udvikle sig til at være dødeligt og det vil ikke være så fedt for min stedmor hvis hun skal stå tilbage med en gæld på baggrund af dette. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg håber selvfølgelig at du finder en løsning med udlejer.

Vedrørende din fars gæld, så forbliver den gæld din fars. Det er kun gæld til Skat, som ægtefæller kan komme til at hæfte for. Jeg vil umiddelbart tro, at din fars mulighed for at få en gældsanering i konkurs er ret gode.

MVH

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)