Hej Jeg overvejer at starte en ekstra webshop, men døjer lidt med at finde det rigtige tema. Da denne shop bliver en prøveballon er kravene til selve systemet at de løbende udgifter skal være minimale. Kigger derfor primært på wordpress, men andre forslag er velkomne. Selve temaet skal bygges op om en forside hvor primær fokus er på at kunden guides fra valg til valg. Enten ved at hele nederste del af siden skifter, eller ved at produkterne kører på et vandret hjul. fx. kunden vælger model 2 -> næste hjul viser kun tilbehør til model 2 osv og denne vælges -> tilbehør 2 vises som er kompatible med de 2 foregående valg. Efter valg af hovedprodukt og op til 4 tilbehør guides kunden til kurv eller til at tilføje en ekstra = starte forfra med de gemte produkter i kurven. Perfekt (men ikke et krav) ville være hvis valgene af hovedprodukt og tilbehør gik igen i kurven. Fx. ved at kurven afspejler den rækkefølge varen er valgt i, så hvis man ender med 2 hovedprodukter så står tilbehøret til hver under det rigtige hovedprodukt. Der skal her ud over også kunne vælges direkte til den ønskede type tilbehør i et, forestiller jeg mig, mere klassisk shop system til de kunder som allerede har købt, men som gerne vil have mere / nyt tilbehør. Som sagt er det en test af et nyt forretnings ben for mig og håber derfor at finde en billig løsning som opfylder en del af mine krav som test, så kan det færdigudvikles med manglende funktioner / detaljer senere, hvis det bliver en succes. Den primære funktionalitet som ønskes er guiden på forsiden. Håber det giver mening og på forhånd tak for hjælpen. Lars |
Hej Lars
Jeg tror du skal kigge imod at finde en tema som giver god mulighed for integration af diverse tilføjelsesplugins. Tror ikke at direkte du finder et tema som supportere netop de funktioner som du i dit indlæg opstiller. Jeg tror derimod at du skal kigge imod et plugin der tilgodeser de funktioner du ønsker.
I forhold til selve udarbejdelsen har vi en webshop-pakke som du måske kan overveje: www.erhvervshjemmesider.dk/webshop - Jeg ved dog ikke hvorvidt dette matcher dine ambitioner - du flere steder i dit indlæg angiver at du søger en "test-løsning"
Uanset hvad, så håber jeg at du finder hvad du søger :)