Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Andet navn på faktura fra enkeltmandsvirksomhed eller PMV

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Søborg
Tilmeldt 2. Dec 14
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 20:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Godaften,

Først... Så ved jeg godt at ingen af de nævnte virksomhedsformer kan have "binavne", men at der derimod kan oprettes et SE-nummer.
Præcist hvordan SE-nummeret foregår, ved jeg dog ikke. (Men vil jeg læse op på!)

Men jeg vil høre om det er tilladt at benytte teksten "en del af", ved udskrivning af faktura?
Eksempel:
SIDE-A.dk har et CVR-nr. og tilbyder web-løsninger/services som eksempelvis et regnskabsprogram.
SIDE-B.dk er hvor regnskabsprogrammet ligger.

En kunde køber adgang/abonnement på/til SIDE-B.dk og det navn ønsker jeg vist på fakturaen.
Må man det uden at registrere SIDE-B.dk, ved blot at tilføje "SIDE-B.dk er en del af SIDE-A.dk" et bestemt (eller vilkårligt) sted?

Nu virker dette eksempel måske dumt, da jeg nok bare burde have registreret SIDE-B.dk i stedet.
Men lad os så antage at der måske er 10 forskellige services.
Derfor ønsker jeg én virksomhed, som benytter sig af flere navne/domæner.
(Jeg tænker mest på regnskabet.)

Og tro mig... Jeg har brugt timer og dage på at læse op på dette, uden at finde et konkret svar.
Ikke engang herinde, da de fleste tråde er minimum 5 år gamle!
Så jeg stoler ikke på om det fortsat er gældende.

Jeg vil på forhånd sige tak og jeg håber at jeg har forklaret mig godt nok.
Vh. Simon.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Så længe dit navn og CVR fremgår - kan jeg ikke se der er noget i vejen for - Webside xxx - en del af Simon P CVR xxxxxx og regnskab xxx en del af Simon P CVR xxxxxx

Jeg ville nok finde det let fjollet i et PMV som vel er så småt som det kan blive - og ville overordnet bruge helt samme navn - som er det man skal finde ved søgning som det første - Simon P  Cvr xxxxxx og så nedenunder regkskab - webwhatever osv - eller slet og ret - Simon P CVR xxxxx og nedenunder - regnskab - webyyyyy osv for at vise funktionerne i Simon P

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Søborg
Tilmeldt 2. Dec 14
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 21:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John,

Tusinde tak for dit hurtige svar! (:

Om det bliver et PMV eller en enkeltmandsvirksomhed, ved jeg ikke endnu.
Det er noget jeg skal have fundet ud af.
Derfor ville jeg først høre om det evt. gjorde en forskel, hvis jeg ønskede at køre det sådan her.

Årsagen til at jeg ønsker at adskille det, skyldes at ydelserne vil være meget brede.
Jeg finder det også lettere at SIDE-B.dk er regnskab og senere kunne SIDE-C.dk måske være en webshop og SIDE-D.dk noget i en helt anden branche.

Ved branche skift, ved jeg godt at man skal passe lidt på.
Men som jeg har forstået det, må man godt udføre andet arbejde end ens branchekode, så længe det ikke er hovedaktiviteten.


Men når alt det er skrevet, skal jeg lige nævne at ALT kun er på tegnebrættet, da jeg ønsker ALT undersøgt, inden jeg giver mig i kast med noget.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)