Vi overvejer at skifte fra andet regnskabssystem til Dinero. Har oprettet en gratis konto, men er i tvivl om hvornår i forløbet man kan opdatere sin åbningsbalance på sine kontoer?
F.eks. er vores regnskab for 2015 ikke afsluttet/lukket endnu - og normalt gør vi også først det omkring april-maj med revisor. Men i den mellemliggende periode skal alt for 2016 selvfølgelig bogføres.
Kan vi blot begynde at gøre det i Dinero og så opdatere åbningsbalancerne i Dinero når regnskab for 2015 er afsluttet?
Håber i kan hjælpe - Pft.
Mvh. Jannik
Køb FDM vinterdæk test 2015 vinder hos DaekSkifte. Billigste dæk online!
Hvis du køber et abb. på Dinero, så flytter vi helt gratis dit regnskab for dig. Vi kan sikkert når det i denne uge, hvis du skriver dig op i dag. Se mere her:
Min udfordring er desværre, at vores 2015 bøger ikke er helt lukket endnu (som er en af forudsætninger i jeres tilbud). Min erfaring er at når vores revisor laver det sidste arbejde så kommer der altid et par ekstra posteringer - så vi er først henne ved marts-april før vi er helt færdige med 2015.
Det var derfor jeg håbede at der måske var nogle herinde der kunne guide om vi kan opdatere åbningsbalancerne i konto planen senere således vi kan begynde at bogfører i Dinero allerede nu.
Jeg forventer vi rykker over på Dinero pro da i giver os en besparelse i omegn af 350kr om måneden i forhold til nuværende løsningen, hvor vi betaler 497kr/mdr ex. moms.
Mvh. Jannik
Køb FDM vinterdæk test 2015 vinder hos DaekSkifte. Billigste dæk online!
bare tag ultimo balancen 2015 og brug som primo i dinero. Når revisor er færdig opstår der efterposteringer som I så må korrigere for i status til den tid - det er som ikke så vanskeligt - slet ikke hvis revisor lige vil medvirke til den tid
vh John H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Jeg håber at John besvarede dit spørgsmål, ellers må du sige til. Vi skal nok få dig sikkert i havn under alle omstændigheder, for du skal da spare de penge :-)
Hjælp mig lige her. I det firma jeg som konsulent laver regnskab for, kan jeg køre flere årsafslutninger til revisor er færdig med evt. efterposteringer, så det endelige regnskab er færdig og regnskabsåret låses. Dette er rigtigt godt, da man så på enhver given dato kan afstemme konti for det nye år. Jeg troede faktisk man kunne det samme i andre systemer f.eks Dinero - Billy - E-conomic. Det lyser her som om man ikke kan det, er det rigtigt forstået
En lille opklaring i forhold til at flytte over til Dinero. Når vi flytter dit regnskab over til Dinero, så opretter vi både regnskabsårene 2015 og 2016. Vi indtaster en slutbalance i 2015 (baseret på tal fra dit gamle regnskabsprogram eller revisor), så udregner Dinero automatisk et åbningsbalance (primoposteringer) for 2016. Når revisoren så kommer med nogle efterposteringer til 2015, så er det ikke noget problem, da du blot kan indtaste dem i regnskabsåret 2015. Når de er indtastet, så opdaterer Dinero igen primoposteringerne for 2016.
Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår spørgsmålet omkring flere årsafslutninger, men det er muligt at have flere regnskabsår åbne på samme tid og det er også muligt at afslutte et regnskabsår, så man ikke længere kan komme til at bogføre i det ved en fejl.
Sig til, hvis jeg ikke svarer på alle jeres spørgsmål.
Dbh. David
Dinero - Danmarks nemmeste regnskabsprogram - Få en gratis konto på dinero.dk