Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ultrasimpelt setup til mikrolån lidt i stil med kiva

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Jul 10
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kære Amino.

Ligesom andre organismer må menneskesamfundene blive voksne, og når dette sker stopper væksten, og afløses af andre aktiviteter.

Derfor vil jeg forsøge at starte en afvækst-virksomhed efter følgende format: Økonomien kommer til at gå i nul, mens der vil opbygges rigdomme af mange andre former. Disse "andre rigdomme" formidles af virksomhedens aktivitete. Udgifterne holdes nede pga. 0%-lån fra private, ingen markedsføring oma.

Markedsføring og salg spares væk, fordi det drejer sig om skovdrigt i Sverige. Eftersom det ene gran- eller fyrretræ kan være lige så godt som det andet, er afsætning et spørgsmål om at ringe til skovfirmaet tilsat papirnusseri. Imens skoven sørger for at økonomien går i nul, kan virksomheden udføre sit arbejde uforstyret.

Disse aktiviteter vil da dreje sig om biodiversitet, bæredygtig skovdrift og dyrkning, samt produktion af biochar - en teknik til lagring af CO2 i jorden ved hjælp af kompost og trækul, der også udgør en ret vild jordforbedring til økologisk dyrkning.

Finansieringen må udgøres af "gratis" lån fra private personer eller virksomheder. Det lyder optimistisk at låne til 0% - men hvis der kun skal skaffes et par hundrede tusind eller noget, samt hvis virksomhedens formål er at levere bæredygtige løsninger uden høj udnyttelse eller profit, til fordel for naturen og lokalsamfundet, tror jeg på at det er tilstrækkeligt altruistisk til, at folk måske syns det er meget fedt og gerne vil bidrage med en skærv her og der.

Og nu til spørgsmålene:

Det drejer sig om at etablere dette "mikrolån" til projektet. Fiktivt: Der skal findes 200.000,- eller 500.000,- kr. og jeg har lavet en webside med info, samt en tracker til lånemængden osv. Præcis som www.kiva.org hvis du kender det(?), men til folk her i norden (nærmere bestemt mig:-) ). Lad os forestille os, at en person vælger at bidrage med et lån på 5.000 kr. til projektet, og indbetaler pengene på en låst bankkonto. I tilfælde af at projektet ikke finansieres, tilbagebetales pengene fra denne konto. Pengene bliver frigivet fra kontoen og tildelt anvendelse af projektets budget.

- Hvordan etablerer man dette setup? Skal der være en revisor/kasserer indvolveret, eller kan banken ordne det med at låse kontoen og tildele til et budget?

Bemærk at jeg ikke orker noget med Dankort, og der er heller ingen sikkerhed for lånene - udover at pengene går til det der er budgetteret, og eksisterer i konteksten af en tilbagebetalingsplan. Altså ingen vilde projekter - igen præcis som hos kiva.

- Hvad med skattereglerne, både for opbevaringen af pengene på denne låste konto, samt beskatning af 0% lånene?

NOTER: Svar på et par spørgsmål, 1) kreditor vælger en repræsentant med fuldmagt til at genforhandle lånene, i tilfælde af at dette skulle blive nødvendigt, 2) evt. forrentning af lånet må gå til finansieringsomkostningerne, 3) nej der er ingen sikkerhed, lånene bygger på tillid til lånetager. Endelig 4) nej der er ingen profit - hverken for kreditor eller lånetager, men projektet bidrager til afvækst (slækkelse af forrentnings-belastning på jord) og opbygger lokale og regionale ikke-monetære værdier (non-profit vilkår), men sekundære økonomiske aktiviteter (ikke-standark-skovvækst) kan yde profit, denne skal hovedsagelig geninvesteres, ol. Men fremtiden er ikke klar, og der kan ikke være mange tunge og lange juridiske dokumenter indvolveret - det køres meget light og baseret på tillid.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)