Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En undrende investor...

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 8. Dec 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 10 person

Kære iværksættere,

Jeg er relativt ny investor her på Amino (allerede aktiv investor udenfor dette forum). Jeg undrer mig over den form for emails og beskeder jeg modtager fra iværksættere som mangler kapital. De første 10 henvendelser jeg har modtaget, er iværksættere som skyder med spredehagl og sender den samme (lidt ligegyldige) email om, at man er præcist den investor de søger og om man vil mødes til en kop kaffe.

Jeg forstår udmærket, at iværksættere ikke ønsker at dele detaljer om deres ide og risikere den bliver stjålet, men hvis man skal vække interessen ved en investor og siger man skal bruge mellem 500tkr og 1 mill - så kræver det altså lidt mere end blot "skal vi mødes til kaffe".

Der findes flere måder man kan præsentere sin ide eller virksomhed på. Til inspiration er nedenfor hvad vi normalt beder om inden vi mødes:

Beskriv lidt om dig/jer selv - position, erfaring, alder etc

Beskriv projektet mere detaljeret

Beskriv i hvilken virksomhedsform I kører projektet (Ivs, Aps, A/S etc)

Beskriv hvor i landet/verden I er

Beskriv hvor længe I har arbejdet på det og præcist hvor langt I er nået

Beskriv Jeres egen investering

Beskriv Investors penge (drift, udvikling, løn etc)

Beskriv om det er fuldtid for Jer eller et deltids projekt

Beskriv anden belåning og eksisterende investorer

Beskriv om I tænker tilbagebetaling som ren rente/afdrag - overskudsdeling – delejerskab… eller en kombination

Beskriv investors forventede deltagelse - indflydelse eller ikke – medejer eller ikke

Beskriv kort om du tidligere har lavet noget lignende og hvis med succes

Andet...

Det kan godt lade sig gøre uden at afsløre den hemmelige ide. Vi er mange som brænder efter at være med til at udvikle gode virksomheder og gode ideer.

En sidste kommentar - hvis vi skriver tilbage og beder om mere information inden et evt møde - så svar indenfor rimelig tid. En iværksætter som ønsker en halv million, men som er flere uger om at vende tilbage, sender et dårligt signal.

Bedste hilsner og god vind

Simon

Fra Bramming
Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 155
Fra  B-WEB Skrevet kl. 14:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Simon.

Super godt indlæg. Det er samme problematik vi ser, når folk søger en udvikler til "partnerskab".
Jeg håber mange læser dit indlæg og kan se idéen i det du har skrevet.

/Kim

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 14:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Kanont indlæg - rart at høre fra en investor også !

//Morten

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du har så ret, det er super frustrerende, at så mange er useriøse i deres kapitalsøgning.
Gid flere folk ville gøre deres arbejde ordentligt og tage sig den tid den slags ting tager.
Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

Martin

Fra Herning
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 692
Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan også være at de bare er totalt grønne og er bange for at melde forkert ud ;) Investorerne har jo været ret passive i mange år med at fortælle hvad de kigger på og det har svinget frem og tilbage en del gange i de sidste 10 år.

Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2077
Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har ret.

Men det er jo muligt, via Væksthusene, at downloade skabeloner til: forretningsplan, budget, likviditetsbudget osv. Så kan der copy/paste.

MHT den sidste kommentar:

Det er rigtigt, at det et dårligt signal. Det samme gælder omvendt. Jeg har i flere måneder arbejdet på en Vækstkaution. Forretningsplan, budgetter betalende prøveordrer er i hus. Men banken svarer ikke. Så jeg mistede mulighed for at starte med en oms. på xx mio. på en 4-års kontrakt.

Fra Vejle
Tilmeldt 30. Jul 10
Indlæg ialt: 1451
Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

hmmm, der kunne jo næsten være en forretningside' i dette her, at udvikle et website eller en app, hvor man blev guidet gennem disse processer....måske værd at kigge på.

Det kan ikke blive værre end det er åbenbart :(

//wphosting

Tilmeldt 8. Dec 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Kære alle,

Tak for god respons.

Jeg mener, at man skal se det at finde en investor som værende en opgave på linje med at udvikle sin virksomhed. Tingene hænger sammen. Og så skal man huske, at investorer i de fleste tilfælde, ikke blot afleverer en pose penge og håber det lykkes. Vi forventer (de fleste af os) at blive løbende orienteret om virksomhedens udvikling, om behov for yderligere kapital, om forventninger på kort/lang sigt osv. Vi bliver iværksætterens kreditor eller medejer - og det forpligter. Og er investeringen stor vil mange også kræve en plads i bestyrelsen.

Omkring kommentaren om, at iværksætteren er for grøn og bange for at melde forkert ud. Uden at blive definitiv - jeg vil nok være nervøs for, at investere i en iværksætter som ikke tør møde en investor eller en iværksætter som er bange for at dumme sig. Tvært imod forventer jeg ikke, at finansiering er iværksætterens spidskompetence. De fleste investorer er jo godsindede og kun interesseret i at se en virksomhed skyde frem og det kræver ofte, at de finansielle forhold er i orden - og det er ofte her vi kan stille vores kompetence til rådighed.

Til Pythonrap - alt god korrespondance og rettidige svar gælder naturligvis begge veje. Men jeg tror du skal passe på med at sammenligne investorer og banker. Vi forventer meget forskellige ting og ser meget forskelligt på risiko. Hvor en bank typisk yder lån og kræver markant sikkerhed for lånet, er investorer mere risikovillige og forventer derfor også et højere afkast. Desuden er beslutningsvejen i banken meget lang og skal typisk gennem en kreditkomité.

Bedste hilsner og fortsat god WE

Simon

Tilmeldt 18. Jan 16
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Yes

Tilmeldt 17. Jun 15
Indlæg ialt: 142
Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 6 person

Naturligvis er der mange der griber det lidt fjollet an det med at skaffe en investor, men det skyldes vel at der er mange  ”grønne” iværksættere der har en god ide, som måske ikke lige kender til den del der handler om at skaffe kapital.

Som investor skal man vel så stikke næsen i sporet efter den gode investering, spørge ind til de manglende oplysninger, og ikke kun sidde selvfed tilbage og forvente at det hele bliver serveret. Risikoen er i hvert fald at andre kommer først til mølle.

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)