Hjælp til tolkning af skatte regel for medarbejdere

Hej John. 

Jeg vil blot sikre mig, at dette bindende svar fra skat, ikke har nogen indflydelses på den måde vi har tænkt os at gøre det?

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1897048 

Cookie - John Hannover:

schua123:

Medarbejderen får 30.000 i løn pr mdr. og i forbindelse med en kontant lønnedgang på 800 kr bliver der lavet et bilag til ansættelsesaftalen hvori man binder de 800 kr til en fast leverandør. Når det bliver den 1/1 betaler virksomheden en regning på 800 kr på EN regning.

Dette giver medarbejderen mulighed for at hente middagsmad hos EN leverandør i hele månedsperioden.

Muligvis men jeg ved ikke hvor vild jeg er med, at der indgås aftale om en kontant lønnedgang - for det ligner en bruttoløns ordning - så umiddelbart ville jeg som før beskrevet ikke kombinere det. 

Jeg ville godt tro der kunne laves løsning med EN regning der dækkede antal måltider med dato for hvert måltid (ellers kan man jo ikke se det sker på xx midlertidig arbejdsplads) Det nytter jo ikke noget med bare 800 kr - med mindre det er helt samme antal dage hver måned som medarbejderen er på midlertidig arbejdsplads - men hvis det var tilfældet og maden blev leveret ved den midlertidige arbejdsplads i f.eks 20 dage hver måned a 40 kr per måltid, så kunne det sikkert laves. Det skal være klart, at det er på midlertidig arbejdsplads og ikke noget der indtages alle mulige andre steder og det skal være konkret måltid på det sted, som jeg ser det.

Rent forretningsmæssigt ville jeg som medarbejder dog klart foretrække at kunne spise hvor jeg ville - specielt da de vel kan være ude mange forskellige steder og i baghovedet skal vide, at de selv betaler 43% af måltidet med lønnen (ikke som del af aftale) - frem for EN fast leverandør med et fast beløb osv - men det må I jo selv se hvor langt I kan komme med.

vh John Hannover

Hej John 

Først og fremmest glædelig jul til dig. 

Jeg prøver lige at lave en case her til sidst, for at høre om denne kan lagde sig gøre? 

Virksomhed A indgår en aftale med virksomhed (Internetportal C)

Virksomhed A har 10 medarbejdere der hver især får 30.000 i løn før skat

Virksomhed A tilbyder deres medarbejdere en ordning, hvor de kan købe med for eks. 800 kr. om mdr igennem en internetportal C, hvor de bestiller deres mad og henter det ved Leverandør X,Y, Eller Z. Leverandørvalget afhænger af hvor medarbejderen arbejder. Dvs. medarbejderen får nu 29.200 før skat i løn

Virksomhed A, vil i samarbejde med Internetportal C, lave en kontrakt som Medarbejderen i virksomhed A skal underskrive. Denne kontrakt skal være at de godkender deres lønnedgang, men også samtidig at de opretter sig på en frokost abbonoment, hvor de hver mdr. har 800 kr. de kan købe mad for. Medarbejderen underskriver aftalen og bliver oprettet i Internetportal C

Internetportal C sender en samlet regning til Virksomhed A, hvor det tydeligt fremgår: Medarbejdernavn, Dato for køb, Beløb for dato, Samlet beløb i alt for medarbejder. 

Ovenstående case vil den kunne give flg. fordele:

Medarbejderen: 
- Han får 800 kr om mdr. han kan købe mad for, hvor han reelt set før ville skulle have tjent 1600 for at kunne købe frokost for dette 

Virksomheden: 
- kvart moms

Hvis der er nogle fordele som du mener jeg mangler at sætte på under hvert punkt, så må du meget gerne skrive dem. 

Igen glædelig jul til dig.  

du laver en type bruttoløn ud af det og der må ikke kombineres lønnedgang med at arbejdsgiver betaler måltid for medarbejder på midlertidigt arbejdssted - det er kun efter regning konkret på den udsendte dag og ingen kombination med lønnedgang

vh John H

jeg kan ikke se en løsning. Kun at medarbejderen kan købe sin mad hos dig hvis du kan levere den på den midlertidige arbejdsplads, og du giver ham en regning der viser sted for levering og dato 

Så kan medarbejderen give den til sin arbejdsgiver (eller betale den med arbejdsgiver kreditkort hvis han har et sådan) og arbejdsgiveren kan trække den fra da han betaler den - med kvart momsfradrag og uden medarbejder sættes i skat

Metode med sammenkobling til nedsat løn og fast beløb og alle de andre ideer kan jeg ikke se fungere lovligt

vh John H

Okey.. lad os så sige at medarbejderen kan logge ind på portalen og bestille for max. 40 kr. om dagen, men dette er koblet op på arbejdsgivers kreditkort, men medarbejderen henter det selv hos f.eks. en bager? Regningen vil jo på den måde når der er igennem en portal automatisk sende en regning til virksomheden. 

Jeg kan godt følge dig i at han ikke må gå ned i løn hvor det er det fremgår af hans lønseddel, men hvis vi nu siger at han falder i løn fra 30.000 til 29.200 også de 800 han er faldet er det han får til at handle for igennem portalen. Så er det jo det sammen som hvis han havde en fast løn på 29.200 og arbejdsgiver gav ham muligheden for at købe for 800 kr. om mdr. ude. 

Eller er ovenstående helt forkert?

Cookie - John Hannover:

det er klart gråzone som minimum - tilfældigvis faldt han 800 kr i løn og tilfældigvis må han bestille for 40 kr om dagen fra arbejdsgiver, men det er jo så den risiko arbejdsgiver tager for, at det forkastes eller arbejdstager for, at det beskattes.

Selve det, at han må købe mad for max xx kr i en lokal butik der hvor han har midlertidigt arbejdssted, og penge trækkes via arbejdsgiver - kunne sikkert bygges op, forudsat medarbejderen virkeligt med midlertidigt arbejdssted var 20 gange per måned udsendt et sted hvor der lige præcis var en leverandør der kunne levere ham maden til 40 kr.

For mig lyder det som en besværlig ting - midlertidigt er jo ofte netop nye steder og rundt omkring og forventning om at kunne få maden "rundt om hjørnet og lidt forskelligt"  og måske heller ikke netop altid 20 dage om måneden for at matche de 800 kr - og hvis maden så ikke passede gutten - eller han var syg eller havde ferie - tja - 

vh John Hannover

Jeg kan kun give dig ret i at der er tale om et gårzone område, men jeg tænker bare at Skat kan vel ikke bestemme om en medarbejder må gå ned i løn. Et argument overfor Skat kunne vel være: Vi ønsker at udnytte denne mulighed for at betale vores medarbejderes frokost, men det vil være for stor en finansiel omkostning hvis vi skal give ham 30.000 om mdr. i Løn og betale 800 kr. om mdr. til de måltider han køber. Men virksomheden ser det som en fordel at vi kan gøre det nemmere for medarbejderen og vi har muligheden for at løfte en andel af momsen. 

Jeg tænker hvis man giver dem ovenstående svar, så er det vel svært for dem at modargumentere. 

Mht. hvordan det rent praktisk skulle foregå, så har vi stort set et set-up der vil kunne håndtere det. Også selvom at medarbejderen skifter arbejdsplads hverdag. 

Cookie - John Hannover:

det er klart gråzone som minimum - tilfældigvis faldt han 800 kr i løn og tilfældigvis må han bestille for 40 kr om dagen fra arbejdsgiver, men det er jo så den risiko arbejdsgiver tager for, at det forkastes eller arbejdstager for, at det beskattes.

Det at "mad" og lønnedgangen er så tæt forbundne gør at SKAT efter min opfattelse vil betragte det som lønomlægning. Vi er dermed ovre i princippet for bruttolønsordninger. Selv hvis de formelle  regler for bruttolønsordninger overholdes har jeg svært ved at se at dette kan være en fordel for virksomheden i forhold til administrationen og eventuel risiko. 

Udgangspunkt vil være en nedgang i beskatningen af kontantlønnen modsvares af en tilsvarende stigning svarende til værdien af madordningen. Den reelle besparelse vil dermed alene være i arbejdsmarkedsbidraget (svarende til 31 kr årligt).....

I tråden er tidligere korrekt blevet nævnt, at virksomheden - efter regning - kan refundere frokost i forbindelse med en medarbejders ophold på et midlertidigt arbejdssted. De regler er vi udover her. Her er ikke længere tale om at virksomheden refunderer efter regning. Det er medarbejderen selv som betaler via sin lønnedgang.