Jeg er ikke enig. Uden at have boget den, synes jeg lige præcis denne situation falder ind under markedsføringslovens § 19, stk. 2. Spørgeren har fået oplysninger om kundekartoteket som led i spørgerens opfyldelse af opgaver for ejeren af kundekartoteket. Dette er en erhvervshemmelighed og ikke offentligt kendte informationer. Hvis vi skal holde os inde for den juridiske linje, så skal vi holde os for at køre på kundens kunde i denne situation. Hvis man kun vil bevæge sig ud på gråzonen, kan man lave generel markedsføring overfor kunde beliggende i samme område eller branche som kundens kunder, men altså uden konkret at køre ud fra de erhvervshemmeligheder, som man har fået fingrene.
|
Kære Rikke Sørensen
Vi kan hurtigt blive enige om MFL §19' ordlyd - dog er retspraksis, som tidligere skrevet, noget ganske andet.
Herunder falder kendelser blandt andet på, at det sjælendt kan bevisliggøres, at kunden er fremskaffet gennem tidligere arbejdsgivers kundekartotek frem for almindelig søgning i offentlige værker.
Desuden vurderes ofte, hvilke kundeemner det drejer sig om.
Det er derfor meget sjældent at "almindelige" virksomheder med "almindelig" kunder opnår medhold i retssystemet, når en tidligere ansat/leverandør løber med kunderne.
Kunder i meget videnstunge virksomheder eller virksomheder med et meget dyrt produktsalg er dog en anden sag.
Mit råd er derfor en kundeklausul i ansættelsebeviset eller samhandelsaftalen!