Hejsa |
Jeg ville finde en anden leverandør. Jeg har aldrig set et checkout flow med så mange skridt. Flere af dem kunne nemt skæres fra, men hvis systemet ikke giver dig mulighed for det skal du skifte.
Designet virker også forældet og ikke særligt indbydende.
Dine produktbilleder er ikke skarpe.
TDCs certifikat bruger en forældet kryptering så når jeg når til betaling fortæller min browser mig at det ikke er en sikker forbindelse.
Ang. SEO er der mange mangler. på "Om os" er din meta description "Giv en kort beskrivelse af din virksomhed på denne side." og urlen ser sådan ud: http://marosa.dk/epages/11472_1033230.sf/secff4c449421/?ObjectPath=/Shops/11472_1033230/Categories/AboutUs
Når jeg laver en site søgning kan jeg se at forsiden også mangler en meta description. Det ser også ud til at du har duplikerede meta descriptions.
I stedet for bare at skrive farven i meta title på produktsiderne, skal du skrive hvad et er for et produkt. Hvis en bruger finder dig et søgeresultat og der står "Fuchsia/grå - Marosa" ville hun aldrig klikke for hun aner ikke hvad det er. Skriv i stedet f.eks. "Fuchsia/grå nederdel. Nederdelen er vendbar"
Hvis du gerne vil sælge på nettet findes der mange alternativer til det du har. Shopify kunne være en mulighed.
Håber du kan bruge det.