Min mand har en lille virksomhed uden ansatte, hvor han derfor sidder med alle de opgaver, som han ikke betaler sig fra. Pt har han kun en revisor til at ordne regnskabet. Virksomheden beskæftiger sig med sundhedsløsninger i virksomheder, bestående af massage, coaching, livsstilomlægning, kostvejledning og træningsrådgivning. Sideløbende har han private kunder til Personlig træning samt ovenstående ydelser. Han er udpræget god til sit arbejde - men ikke til salg! Han har en barriere i forhold til kanvas-salg, og selv når han sidder med potentielle kunder er han ikke god til at få lukket aftaler eller fulgt op på begyndt salgsarbejde. Han har en del rigtig gode referencer, og mange gode private kunder. Men hans indtjening er mere ustabil med de private kunder, ligesom det er svært at kunne fakturere effektivt, da dagen ofte kan være "hullet". Han ønsker derfor én eller to virksomheder mere, hvor han typisk ville komme 1 gang om ugen. Vi har talt om muligheden for at lave en aftale med en sælger, der på provisionsbasis kan skaffe ham nogle nye kunder. Hvad tænker I - er det realistisk? hvad vil en sådan provision typisk ligge på? Konstruktive indlæg og idéer er velkomne! Tak! |
Hej Camilla,
Et rigtig stort problem for mange, at de ikke tør spørge efter salget.. Om det er frygten for et nej eller tanker man gør sig om hvad de nu tænker om ham, ved jeg ikke, men det er i hvert fald 100% sikkert at svaret altid er nej, når man ikke spørger. :-)
Hvorhenne i landet befinder I Jer?
Hvor stor skal aftalen/aftalerne være før det er relevant?
Du er meget velkommen til at sende en PM, hvis det er da jeg ikke er så meget på herinde, som jeg gerne ville. :-)