Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bestyrelse

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg vil gerne starte en lille debat omkring opstart af et firma (ApS) hvor man fra starten etablere en bestyrelse af 2-3 medlemmer. Jeg tænker ikke på de såkaldte "tante-bestyrelser" (far, mor og onkel), men et par erhvervsfolk. De fleste kender en eller flere personer som har en rimelig uddannelsesmæssig baggrund eller jobsfunktion, hvor man ville kunne benytte sig af deres erfaringer. Jeg mener ikke at man behøver at skulle betale ret store summer for at få nogle relevanmte personer til at bruge lidt af deres sparsom fritid på at guide ens virksomhed på rette spor, men hvad mener I ?

 

P.s. jeg ved godt, at der ikke er et krav til en bestyrelse i et ApS, men man kan jo få mange uvurdelige råd af en bestyrelse, også i opstartsperioden.

 

Med venlig hilsen

Soelberg

 

Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Soelberg,

Det er en rigtig god idé at få nogen erfarne folk med i driften af virsomheden. Der findes et koncept der hedder "Sparring med Erfaring" som handler om dette. Man kan sagtens bruge Sparring med Erfaring som en slags indledning til en professionel bestyrelse. Arbejdsmetoden i sparringsforløbet ligner meget bestyrelsesmøder. Der er faktisk temmelig mange, der benytter denne indfaldsvinkel til sparring. Om man ender med at indsætte sin sparringspartner i bestyrelsen eller ikke, er en anden sag.
Sparringspartneren kan give kvalificeret med- og modspil i alle forhold omkring såvel daglig som langsigtet drift af virksomheden. Over 400 virksomheder har hidtil benyttet sig af muligheden.

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 02:40
Hvor mange stjerner giver du? :
>Jeg mener ikke at man behøver at skulle betale ret store
>summer for at få nogle relevanmte personer til at bruge lidt
>af deres sparsom fritid på at guide ens virksomhed på rette
>spor, men hvad mener I ?

Ideen er rigtig god og vi/jeg har selv benyttet den i mange tilfælde. Der er dog en vigtig ting man skal huske på, som du faktisk selv kommer ind på.

Kodeordet er "sparsom fritid".

Som iværksætter og idemager brander man som en sindssyg for ens idé. Man er villig til at bruge alle døgnets 24 timer plus lidt mere for at få den til at lykkes. Det er bare vigtigt at huske på, når man fører dette videre til 3. part, så skal der være noget i det for dem. Det er ikke deres ide, så de risikerer hurtigt at løbe træt i det.

Når man sparrer med andre skal man pinedød huske på ikke at pumpe dem til den sidste blodsdråbe fordi de har rakt en hånd i første omgang. Det er vigtig at det er tovejs og man hele tiden husker på det.

Når man får en større erhvervsmand ind og hjælpe en for lidt billige penge, eller 12 flasker god vin i starten, bør man huske på at hans fritid ofte er mere dyrebar for ham, hans familie, og omgangskreds, end arbejdstiden er. Derfor skal man passe gevaldig på med hvordan man tilgår projektet, og sit ordvalg. Det er sjældent at det "bare er lidt fridtid" der skal bruges på det, hvis det skal gøres ordenligt.

Man skal huske på at man nok ikke er den eneste der har fået ideen til at spørge personen, da der nok er en årsag til at man spørger vedkommende i første omgang. Derfor er det vigtigt at finde ud af hvad det er præcist man kan gøre for hinanden. Det kan godt være det slet ikke er et symbolsk beløb der er interessant at udveksle, men måske viden, hjælp i andre henseender eller lignende.

Så hvis du vil have fat I de rigtig gode sparringskanoner, bør du prøve at regne ud hvad du kan bidrage med tilbage, som ikke nødvendigvis er penge. Dem har de rigtig dygtige folk ofte ganske godt styr på i forvejen.

En anden indgangsvinkel til projektet er, at hvis det eneste der kan drive en erhvervsmand til at sparre med dig, er udsigten til en stor pengegevinst, så skal du nok overveje om han kan risikere at blive et dyrt bekendtskab i det lange løb.

Som min kære broder engang fortalte mig: "Oscar, der er en grund til at manden i fjernsynet fortæller dig hvilke aktier der er gode at investere i, og det er ikke fordi han synes du er et dejligt menneske".
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er en superidé. Jeg har selv deltaget som bestyrelsesmedlem på den måde et par steder, og det har helt sikkert været til stor glæde og gavn. Vælg et par folk du kender, med specialer indenfor økonomi, marketing og måske jura. Specialer behøver ikke betyde uddannelse, men faktisk hellere praktisk erfaring.

Mht. pris, så har du ret i at det ikke behøver koste så forfærdelig meget. Selv tager jeg den beskedne sum af kr. 10.000 pr. år i opstarten, som dækker løbende dialog og 4 bestyrelsesmøder.

Jeg er sikker på, at du kan finde andre "specialister" / gode praktikere til den pris.

 
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:54
Hvor mange stjerner giver du? :

I den ene af de virksomheder som jeg har med at gøre, har vi en bestyrelse bestående af 4 personer:


2 "frivillige" som i det daglige er ansatte i virksomheden og ejer nogle anparter i den. Disse får ikke noget for deres bestyrelsesarbejde, bortset fra en indsigt i hvorledes virksomheden kører.

 

2 "rigtige" bestyrelsesmedlemmer som intet har at gøre med virksomheden, bortset fra at de sidder i bestyrelsen. Disse medlemmer bliver betalt for deres deltagelse.

 

Hvor meget man betaler bestyrelsesmedlemmer har bl.a. noget at gøre med den risici de løber og hvor meget der kræves af arbejde fra deres side af. Husk på at sidder man i en bestyrelse i en virksomhed, så bærer man også en del af det retslige ansvar hvis virksomheden f.eks. går konkurs.

 

Hvis man sidder i en virksomhed, som har en forsikring som dækker bestyrelsen hvad angår ansvar, og bestyrelsen afholder 6-8 møder om året, så er en gennemsnitlig "årsløn" for et bestyrelsesmedlem omkring 20-30.000 kr. Men hvis det f,eks. kun er ét møde i kvartalet, så snakker vi en løn nede omkring 9-15.000 kr. afhængigt af hvor meget "hjemmearbejde" det kræver foruden møderne.

 

Men som jeg skrev tidligere, så kan det varigere meget, da mange faktore spiller ind - nogen vil ligefrem sidde i en bestyrelse gratis - blot for at kunne skrive "bestyrelsesmedlem" på deres visitkort og CV...

 

/Jesper

 
Fra København
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Min erfaring siger at hvis det er sparring du søger så er det ikke en bestyrelse du skal etablere - men gode relationer.
Der går hurtig meget tid med at få rammerne for bestyrelsens virke på plads - tid der kunne være brugt på gode snakke og rellevante dialoger :-)


Gå efter de gode relationer til at starte med - så kan du også se om de folk du omgiver dig med i den henseende giver pote på bundlinjen - FØR du begynder at forder dem med ansvar og penge som de måske, måske ikker er værdige til :-)

En anden betragtning omkring en bestyrelse er, at de i høj grad ''tegner'' firmaet over for verden udenfor.
Så når/hvis der skal hentes investor kapital er grå hår og name-dropping godt at have med ;-)

 

Men indtil da er det værdien af de indput du får der er vigtig :-)

 

 
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Soelberg,



Min erfaring siger mig at for 10.000 får man det man betaler for!


 Jeg synes det er en god ide at få et kommende bestyrelses medlem i en ny opstartet virksomhed til at arbejde på "samme vilkår" som en selv, "no cure no pay" altså hvis ikke bestyrelses medlemmet leverer "varen" så er der intet honorar, jeg sidder selv med en proffesionel bestyrelse som accepterede dette ud fra at når så der var noget "rov at dele" jamen så skulle de også have en bid af kagen.

 

Kunsten i at starte en virksomhed op må være at passe så godt på likviditeten som overhovedet muligt og især til udgifter som disse!


 


Hilsen til jer alle.


 


Jens...


 
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Interessant debat du har valgt at starte. Jeg er selv den heldige ejer af virksomheden Make Sense ApS og er bestyrelsesformand for et A/S. Jeg overvejer selv i øjeblikket om jeg skal have en bestyrelse, men er egentlig kommet til den konklusion at jeg vil foretrække et Advisory Board. Fordelen herved er at jeg slipper for alle de mere formelle forhold, der gør sig gældende ved at have en bestyrrelse.


Advisory Boardet kommer til at have en rådgivende funktion hvor jeg mødes med dem nogle gange om året og diskuterer min virksomheds fremtid, nye ideer osv. Boardet kommer til at bestå af erhvervsfolk fra mit eget netværk samt nogle udvalgte eksterne erhvervsfolk, som jeg mener kan bidrage til min virksomheds vækst og udvikling. Det helt afgørende for mig er at få nogle eksterne øjne og nogle gode diskutioner om virksomhedens fremtid, så jeg kan basere mine beslutninger på det.

 

De bedste hilsner

Pia
Tilmeldt 5. Apr 07
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er jeg naturligvis klar over at denne tråd er starter for snart længe siden. men jeg vil alligevel gerne ha' lov til at give en melding om at jeg helt klart kan anbefale at selv en mindre virksomhed har en bestyrelse bestående af kompetente personer der kan være med til at give værdifuld input. Jeg har selv netop etableret en bestyrelse og har oplevet hvordan tingene bliver sat meget mere i system og fokus vokser.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)