Jeg har rigtigt gode erfaringer med at benytte udenlandske udviklere på mine projekter.
Men det er også min erfaring er at der er rigtigt mange der "brænder fingrene", og det skyldes ofte:
1. En meget høj fokus på prisen - og det gælder i udlandet som i herhjemme, at du får hvad du betaler for - og dygtige folk der selv kan tage ansvar for du ikke for 10 $ i timen, heller ikke i Indien. Men hvis du er villig til at give en fornuftig pris, så kan du sagtens få rigtigt dygtige programmører til væsentligt lavere priser end du skal give for en dygtig udvikler i Danmark.
2. Manglende opfølgning/projektledelse - man kan ikke blot lave en aftale med en udvikler også vente på den endelige leverance måneder senere. Projekter kræver projektledelse for at blive succesfulde, hvis man tror at man bare kan sende en opgave til en udvikler og så få et fint resultat retur et par måneder senere, så tager man fejl. Det betyder, som Mr A skriver, at du enten selv skal agere projektleder eller du skal finde end der kan hjælpe dig her.
Derudover er der en lng række ting som jeg ligger vægt på når jeg hyrer udenlanske udviklere.
1. De skal kunne kommunikere med mig mundtligt over Skype, på Engelsk
2. De skal være proaktive, have en holdning og kunne komme med forslag og sige nej - jeg kan ikke bruge nikkedukker til noget
3. De skal være fra min tidszone +/- et par timer
4. Det skal være deres primære indtægtskilde, jeg arbejder ikke med studerende eller folk der freelancer lidt om aftenen
5. De skal være dygtige til det de laver
Min erfaring er at det sjældent er noget problem med en højere timepris - det kommer som regel af den selvsikkerhed det giver at have styr på sit fag. Og udvikler til 40 $ er ofte væsentlig 4 gange bedre/hurtigere end udviklere til 10 $ pr rime
//Morten