Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Import: Hjælp til spedition fra lufthavn

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 3
Fra  Gharma Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt ny i branchen og har ledt herinde, men kan ikke umiddelbart finde nogle svar, så nu spørger jeg her:

Jeg befinder mig pt. i Nepal, hvor jeg sender mine indkøbte varer (3 pakker, 100 kilo i alt) med en lokal speditør. De bliver sendt med cargo, og jeg skal derfor have fundet ud af afhentning i lufthavnen (Billund eller København og til Århus). Jeg skal vel have fat i en dansk speditør, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvordan/hvem/hvor meget osv. Er der nogen, der har nogle anbefalinger/gode råd osv.? Jeg er som sagt helt grøn, så alle råd modtages med kyshånd. Jeg har også mulighed for selv at afhente, men hvor svært er det i forhold til fortoldning mv.? Er der nogen, der kan beskrive, hvordan det foregår? På forhånd tak. 

Vh
Line

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Line

Husk at du skal være importør registreret for at kunne importerer vare. 

Du kan for så vidt god få en i speditør  i Nepal til at sende godset til Københavns lufthavn, hvor du selv kan hente det (mod opkrævning af dev. gebyrer)  det kræver bare at varen er indfortoldet før afhentning, det kan du få enhver speditør til at forstå eller f.eks www.fortoldningsbutikken.dk

En anden mulighed er at du får en dansk speditør til at hjemtage godset for dig.  Jeg kan klar anbefale dig at prøve hos Primecargo , Geodis Wilson eller DSV. Kontakt deres luftfragt import afdeling, så vil de hurtigt kunne give dig en pris inkl. indfortoldning og levering.

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 3
Fra  Gharma Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ravn.

Tusind tak for dit hurtige svar. Jeg er importørregistreret, så den del er der heldigvis styr på :-)

Mit gods er allerede pakket hos en speditør her, så selv om det måske ville være mere hensigtsmæssigt at få en dansk speditør til at stå for den del også, så må det vist blive sådan her i denne omgang. Man må jo lære af sine erfaringer ;-) Skal jeg have aftalt fortoldning med en dansk speditør, inden godset ankommer, eller kan jeg vente med den del, til jeg får besked om, at det er kommet? Og lige for at have det helt på det rene, så kan jeg godt få en speditør til at stå for alt, der har med told at gøre, og så selv hente varerne efterfølgende?

Hvis jeg vil have en speditør til at stå for både fortoldning og transport til min adresse, har du så (andre) anbefalinger? Jeg synes, det er meget svært at gennemskue, hvad det ene hhv. det andet komme til at have af omkostninger.

Endnu engang, tak for hjælpen!

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 00:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Line

Start med at finde ud af hvordan speditøren sender godset, som konsolideret gods eller ej (på engelsk hedder det Consolidatet air shipment) få ligeledes oplyst hvilket luftfragtsselskab der anvendes til Danmarl. Når du har de oplysninger kan vi finde ud af hvad du skal bør gører.

Detn smarteste er at få godset sendt til København (lufthavs kode CPH) og derefter med bil til din adresse.

 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Line

Ikke meget vi hørte fra dig, fik du løst opgaven?

Fra Aarhus
Tilmeldt 24. Sep 11
Indlæg ialt: 3
Fra  Gharma Skrevet kl. 07:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Nej, ved du hvad, jeg havde så travlt med at få styr på det hele, inden jeg tog fra Nepal, så jeg slet ikke fik meldt tilbage herinde. Men jeg kontaktede en speditør og Rikke fra Fortoldningsbutikken, og sidstnævnte er sat på opgaven. Fantastisk service, hjælpsomhed og tålmodighed! Det var noget af en jungle, men nu stoler jeg trygt på, mine varer kommer sikkert gennem tolden ;-)

Tak for hjælpen herinde!

Line

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)