Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er jeg på røven?!

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)
Fra Rødovre
Tilmeldt 31. Aug 15
Indlæg ialt: 15
Fra  Accounda Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ansat i en virksomhed som åbner egne restauranter, cocktailbarer og natklubber. I den virksomhed er jeg ansat som regnskabsansvarlig.

Nu er sagen den at jeg har oprettet egen virksomhed. Personlig ejet mindre virksomhed, som bogfører og laver regnskab for mindre virksomheder såsom enkeltmandsejet.

Denne virksomhed oprettede jeg igår, og i dag har min chef så bedt mig lukke den ned igen.

Har han ret til det? Jeg frygter det jo virkelig, men inden jeg gør noget drastisk ville jeg spørge jer til råds. 


Nedenfor er et udpluk af den kontrakt der er udarbejdet mellem min arbejdsgiver og jeg selv. Det skal dog siges at der på kontrakten stadig kun står Britt og så står der xxxxx ved alt andet information om mig inkl. mit cpr. Det skyldes at der i et halvt år nu, ikke har været "tid" til at få den printet og underskrevet, så den eneste jeg har er en mail med en et udkast til en kontrakt, som er blevet ændret lidt siden. Den ændrede version har aldrig været mailet eller printer og underskrevet. Ved ikke om dette har indvirkning på noget?


Den sidste kontrakt jeg skrev under på og som jeg selv har kopi af, er den jeg fik ved ansættelse som regnskabsmedarbejder tilbage i 2012. Min stilling har ændret sig to gange siden.

Håber I kan gøre mig klogere og besvare mit spørgsmål i overskriften...Hmm

7. Konkurrenceklausul

 

RA er uberettiget til, under ansættelsen samt ved ansættelsens ophør - i en periode på 12 måneder efter fratræden - direkte eller indirekte at påbegynde eller blive økonomisk interesseret i nogen virksomhed beliggende i København og Frederiksberg Kommune, der helt eller delvis konkurrerer med den virksomhed, Selskabet driver på det pågældende tidspunkt. Tilsvarende er RAn uberettiget til at tage ansættelse i eller arbejde for en sådan virksomhed, herunder som bestyrelsesmedlem, kommitteret eller konsulent.

 

På RA skriftlige forespørgsel - indeholdende nødvendige oplysninger om påtænkt ny virksomhed - skal Selskabet inden 14 dage skriftligt oplyse, hvorvidt aktiviteten anses at være omfattet af konkurrenceklausulen, og hvorvidt samtykke i så fald kan meddeles.

 

Konkurrenceklausulen finder ikke anvendelse, hvis RA opsiges uden at have givet rimelig anledning dertil, eller hvor RA fratræder sin stilling som følge af Selskabets misligholdelse.

 

Som vederlag for konkurrenceklausulen for tiden efter fratræden betaler Selskabet et beløb svarende til 50 % af RAs seneste årlige vederlag inkl. pension og bonus indgår ikke i vederlaget. Opnår RA anden indtægt i den periode, konkurrenceklausulen er gældende, kan Selskabet modregne sådan indtægt i vederlaget.

 

Overtrædelse af konkurrenceklausulen kan imødegås ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse, og overtrædelse forpligter til betaling af en konventionalbod på kr. 200.000,00 for hver gang, overtrædelse måtte finde sted. Består overtrædelsen af opretholdelsen af en tilstand, der er i strid med konkurrenceklausulen, foreligger der én overtrædelse pr. påbegyndt kalendermåned, hvori overtrædelse finder sted. Betaling af konventionalbod bringer ikke konkurrenceklausulen til ophør. Såfremt Selskabets tab overstiger konventionalboden, er RA forpligtet til at erstatte tabet.

 

Ved fratræden forstås i henhold til denne konkurrenceklausul udløbet af det for ansættelsen gældende opsigelsesvarsel, uanset om RA ophører med at fungere på et tidligere tidspunkt.

 

Selskabet kan bringe denne konkurrenceklausul, og dermed pligten til at betale vederlag til ophør ved skriftlig meddelelse til RA med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Er fratræden baseret på RAs opsigelse, er RA forpligtet til at oplyse Selskabet om eventuelle forhandlinger om RAs tilknytning, direkte eller indirekte, til andre virksomheder, til brug for Selskabets stillingtagen til, om konkurrenceklausulen skal ophøre.

 

8. Jobklausul

 

RA forpligter sig til under sin ansættelse og i 12 måneder efter fratræden hverken direkte eller indirekte at udvirke, at de af Selskabets medarbejdere, som på tidspunktet for RAs fratræden eller indenfor de seneste 12 måneder forud herfor, var ansat hos Selskabet, og som i henhold til lov om jobklausuler gyldigt er omfattet af denne jobklausul, tager ansættelse i eller i øvrigt bliver tilknyttet en virksomhed, hvor RA direkte eller indirekte, gennem ansættelse, ejerskab eller på anden måde kan øve indflydelse på virksomhedens ansættelse af medarbejdere. Selskabet er forpligtet til at udlevere, og løbende opdatere, en liste til RA over de personer, som i henhold til gyldigt er omfattet af denne jobklausul.

 

Overtrædelse af jobklausulen kan imødegås ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse, og overtrædelse forpligter til betaling af en konventionalbod på kr. 100.000,00 for hver gang, overtrædelse måtte finde sted. Består overtrædelsen af opretholdelsen af en tilstand, der er i strid med jobklausulen, foreligger der én overtrædelse pr. påbegyndt kalendermåned, hvori overtrædelse finder sted. Betaling af konventionalbod bringer ikke jobklausulen til ophør. Såfremt Selskabets tab overstiger konventionalboden, er RA forpligtet til at erstatte tabet.

 

Ved fratræden forstås i henhold til denne jobklausul udløbet af det for ansættelsen gældende opsigelsesvarsel, uanset om RA ophører med at fungere på et tidligere tidspunkt.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

hvis du har startet dit PMV inden for noget der på nogen måde konkurrer med dit nuværende job så ja - så duer det ikke. Jeg har ikke nærlæst men skimmet din kontrakt, (og ofte kan en god advokat pille sådanne en del fra hinanden) men helt generelt vil det ofte være nok, at der står man skal bruge sin fulde arbejdstid på jobbet, hvis det er et job af en vis betydning, og så får man ikke ok til at blive selvstændig samtidigt -  heller ikke med PMV som jo kan være med moms og stort på få dage

Er det så noget der kan konkurrere, så er det helt klart den ikke går i mine øjne - Om det at du er regnskabs"chef" hvor du er -og så laver regnskaber for andre er konkurrence er ikke lige oplagt, men det må din chef jo forklare - måske tror han du kan tage kunder blandt dem du nu fører regnskab for

Du får næppe et meningsfuldt forhold ud af det med nuværende arbejde hvis du vil forsætte - så som minimum beslut, om du vil være der - eller ikke.

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Rødovre
Tilmeldt 31. Aug 15
Indlæg ialt: 15
Fra  Accounda Skrevet kl. 18:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Dette stykke af kontrakten giver måske svar på det hele?

men det skal stadig siges at jeg ikke har undskrevet noget eller set den endelig kontrakt hverken på mail eller i udprint. Det eneste jeg har er et udkast hvor jeg er skrevet ind således:

Kan den overhovede bruges til noget så?

Britt Poulsen

xxx

xxx

Cpr.nr.

(herefter kaldet "RA")

5. RAs funktion m.v.

 

RA er forpligtet til, at anvende sin fulde arbejdskraft og alle sine kundskaber i Selskabets tjeneste og varetage Selskabets tarv på bedste måde. Ansættelsen sker på fuld tid, og RA er gjort opmærksom på, at stillingen kan kræve en væsentlig arbejdsindsats udenfor sædvanlig arbejdstid, og at arbejdet i øvrigt må indrettes efter Selskabets behov. Overarbejde som følge heraf ydes der ikke særskilt betaling for, hverken i form af direkte betaling eller i form af afspadsering, da der er taget højde herfor ved lønfastsættelsen.

 

RA er uberettiget til, så længe han beklæder stillingen som Regnskabsansvarlig i Selskabet, uden skriftligt samtykke fra bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, at være aktiv eller passiv deltager i nogen anden virksomhed eller at have anden lønnet eller ulønnet beskæftigelse eller at påtage sig lønnede hverv. Tilsvarende gælder ulønnede hverv, der i større grad lægger beslag på hans arbejdskraft.

Tilmeldt 6. Sep 12
Indlæg ialt: 317
Skrevet kl. 19:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Den er stram!

Du kan ikke starte virksomhed uden virksomheden accept - og aftalen definerer ingen afgrænsninger af virksomheder.

Du kan omgå klausulen ved at du får en kæreste/mand/familiemedlem til at stifte en ny virksomhed i vedkommendes navn, hvor der dog for alt i verden ikke ansættes personale fra din arbejdsgiver.

Klasulen foreskriver intet om nærtstående.

Jeg vil dog alligevel råde dig til at passe på, og måske vurdere din fremtid.

Om end din nuværende arbejdsgiver ikke vil vinde, så kan de jo stadig forsøge fogedforbud mod dig, hvis noget opdages.

Men vi kan hurtigt blive enige om, at der intet konkurrencestridigt er i din virksomhed.

Tilmeldt 6. Sep 12
Indlæg ialt: 317
Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Og så er fuld tid jo 37 timer i DK, så du vil jo sagtens kunne have kunder efter arbejde.

Men punkter om din arbejdsgiver accept af virksomhedsetablering begrænser dig alene!

Alternativt kunne du også tage en snak med din fagforening.

Jeg synes kontrakten er MEGET stram - og jeg går ikke ud fra, at du er en
del af ledelsen - altså direktion.

Alene bodsbeløbene er voldsomme.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Britt Poulsen:
men det skal stadig siges at jeg ikke har undskrevet noget eller set den endelig kontrakt hverken på mail eller i udprint. Det eneste jeg har er et udkast hvor jeg er skrevet ind således:

Kort og godt så er der jo ingen glydig kontrakt.  Du skal nok overveje hvor glad du er for dit nuværende arbejde inden du lægger dig ud med din chef. 

Hvorfor tager du ikke springet og bliver fuldtids selvstændig?

 

Held og lykke

Ravn

Tilmeldt 6. Sep 12
Indlæg ialt: 317
Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Ravn,

Det har Johns og mit skimtlæsning ikke observeret:-) Det ændrer jo faktisk sagen en del.

Herunder er det ikke helt på sin plads fra arbejdsgiver side at afvente så længe.

Jeg kan i hvert fald ikke anbefale at kontrakten underskrives.

Det skal dog siges, at der er (med et halvt års ansættelse) etableret et ansættelsesforhold - dog uden kontrakt og skarp klausul. Således vil det være usaglig opsigelse at afskede med baggrund i en hobbyvirksomhed, der ikke er i konkurrence med selskabet og sagtens kan udøves efter arbejde.

Fra Rødovre
Tilmeldt 31. Aug 15
Indlæg ialt: 15
Fra  Accounda Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :

OKay - så alt i alt bryder jeg ikke loven med mit firma, da jeg ikke laver noget som kan konkurrere mod min nuværende arbejdsplads. Korrekt?

Men det at jeg fortager mig andet end at varetage min arbejdsplads 24/7 kan give mig problemer da jeg ikke har fået deres accept. måske enda iform af en bøde på 100.000,- Korrekt?

Men alt i alt er jeg faktisk slet ikke under nogen kontrakt da vi aldrig er kommet videre end til et udkast (som blev lavet i januar) og på den måde kan de faktisk intet gøre og jeg kan opsige min stilling dags dato uden at få problemer efterfølgende. Korrekt?

Jeg har dog læst at en kontrakt kan være gyldig selv om den ikke er underskrevet. Men når der ikke står mit cpr nummer på, så er den vel heller ikke gyldig uanset underskrift eller ej?

Jeg ville enormt gerne gå fuldtid i mit firma, men det er stadig så lille så der er slet ikke indtjening endnu. Det er ren hobby.

Tusind tak for jeres hjælp! :)

Fra Rødovre
Tilmeldt 31. Aug 15
Indlæg ialt: 15
Fra  Accounda Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Og forresten - jeg har jo kørt på min første kontrakt siden jeg startede som regnskabs medarbejder  i 2012 - der er dog ikke alle de strikse krav og sindsyge beløb. Er den gældende når den nye endnu ikke er underskrevet?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

enig i at du skal undlade at underskrive når der er xxx i stedet for OG enig i den er meget stram, men det ændrer intet i, at du næppe vinder i form af, at du driver din PMV forretning og holder jobbet sammen med din chef (du var vist chef for regnskabet) Det vil efter min erfaring ikke holde lige meget hvad - I vil jo være hund og kat, hvis du siger han kan rende og hoppe. 

Det er slet ikke umuligt du kan vinde sag om usaglig afsked, men så er det nemmest hvis du har en fagforening i ryggen, ellers er det tid og kamp fører ikke nødvendigvis til det store.

Du må bestemme dig - vil du tage kampen, så gør det, men vær klar på, at du har risiko for, at ende uden det faste arbejde - måske -måske med en lille kompensation og næppe med en bod i alle fald, og så må du tage den derfra

En uenighed/skænderi - mellem regnskabsansvarlig i et firma og dennes chef er ikke noget der virker fremadrettet, og chefen vil ofte ha bedre råd til kampen. Det kan jo være han faktisk er så glad for dig, at han ikke vil bytte dig ud, og så går det måske, men mit gæt er, at du må vælge - job eller selvstændig

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (17 indlæg)