Jeg har et ApS med en ansat, nemlig mig. I år (2015) kommer jeg til at have et overskud på 100.000. Dem skal jeg betale 25% skat af altså 25.000 kr. Januar og Februar 2016 har jeg ikke noget at lave og må så tage løn af de 75.000 der står tilbage fra overskuddet i 2015. De 75.000 skal jeg betale 50% i skat af altså 37.500. Det vil sige jeg kommer til at betale 37.500 + 25.000 = 62.500 i skat ialt. Hvis jeg vælger at give mig selv en ekstraordinær lønforhøjelse i slutningen af 2015 istedet, kommer jeg til at betale A-skat af de 100.000 = 50.000 kr. Som jeg ser det kan det altså ikke rigtig betale sig at have overskud i mit ApS. Det virker da som en lidt spøjs konstruktion at jeg skal betale skat 2 gange for at have et overskud og opføre mig pænt :-)
Forstår jeg det rigtigt, eller er der andre smarte måder at overføre et overskud på så jeg undgår denne problematik?
Du har ret og ikke ret - Ved først at selskabsbeskatte så kommer du af med selskabsskat OG alm skat hvis du hæver løn året efter. På den led er personlig virksomhed inkl. VSO bedre, for der får man acontoskat retur
Du skal helst ikke drive selskab ved i virkeligheden at fakturere noget som burde være lønmodtager, det giver skatterisiko men det er kun gæt ud fra, at du ved du ikke har noget at lave i xxxx
Hvis du ikke har topskat så hæv lønnen i år
Du skal dog ha med, at du kan hæve udbytte i stedet for løn, op til ca 50.000 kr for dig selv og samme for hustru hvis du er gift er lig små 100.000 kr, til udbytteskat 27% og det svarer så sammen med selskabsskat, til alm bundskat
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
@John - jeg laver software for 3-4 firmaer og lukker nogle lidt større projekter i 2015 så der tjener jeg lidt ekstra, der gerne skulle dække ubelagt tid i starten af 2016. Oprindeligt havde jeg et enkeltmandsfirma, men blev rådet til at omdanne det til et ApS. Det er stadig i startup fasen, og derfor ville det være rart hvis det var en mekanisme som i enkeltmandsfirma til at spare op her i opstartsfasen hvor pengene ikke strømmer jævnt ind endnu.
fino - det er der så kun som nævnt med udbyttet op til de 27% som for enkelt person er lidt under 50000 og ægtepar lidt under 100.000. Du kan, hvis du ikke betaler topskat jo også bare hæve lønnen i år så du har til starten af 2016, så er der ikke selskabsskat, men VSO hvor du får selskabsskat modregnet, kan du kun bruge i personlig virksomhed. Der er en del andre forskelle - for din egen skyld se lige skemaet i dette http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/personlig-virksomhed-is-eller-starte-i.html så du ikke glemmer udgifter i dit ApS og andre forskelle
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER