Jeg har snart igennem mange år gået og tænkt at jeg vil starte en virksomhed som bi beskæftigelse ved siden af mit 8-16 job. Og nu da jeg har fået de første kunder i hus, begynder der nu at melde sig en masse praktiske spørgsmål, da jeg gerne vil have lidt betaling for den ydelse jeg har leveret :) Så, jeg har været ved at læse en del af de allerede oprettede indlæg, men jeg er stadig lidt forvirret omkring opstarten og SKAT. 1. Jeg forventer ikke at tjene over 50.000 kr. det første år, men chancen foreligger. Da jeg er ved at få hul igennem til flere kunder. Hvis jeg registrere virksomheden som PMV, er det da korrekt forstået at jeg ikke skal opkræve moms på fakturaen og at jeg ej heller må trække momsen fra på udstyr købt til virksomheden? Jeg beskattes vel af hele virksomhedens overskud, uagtet hvis jeg lader nogle midler blive i virksomheden til vækst mv? Jeg bliver vel beskattet af det hele? 2. Hvis jeg lader mig moms registrere og får et CVR nummer (enkeltmands virksomhed), skal jeg opkræve moms på min faktura, samt jeg kan trække moms fra på udstyr købt til virksomheden? Hvordan skal jeg i så fald håndtere "løn" - udbetaler jeg blot en del af overskuddet og angiver det på min selvangivelse som B-indkomst? 3. Kan jeg blot bede min bank om at oprette endnu en konto, og lade mine kunders betalinger gå ind på denne konto, samt købe udstyr til brug i virksomheden for de penge? Min tanke er at bruge Dinero og lade alle betalinger gå ind på en ny oprettet bank konto og lade eventuelle køb blive hævet på denne konto. På den måde er ”virksomhedens” penge adskilt fra min privat økonomi. 4. Er det korrekt forstået at jeg ikke har pligt til at lade en revisor gennemgå mit regnskab – selvom det måske kan være en god idé? 5. Uanset hvad jeg vælger (PMV eller Enkeltmands virksomhed) – skal jeg vel have en udvidet selvangivelse, eller hvordan håndtere jeg SKAT? Det var bare nogen af de spørgsmål som går og rumler i hovedet – og der kommer sikkert flere hen ad vejen. Hilsen nybegynderen :) |
CookieMonster:1. Jeg forventer ikke at tjene over 50.000 kr. det første år, men chancen foreligger. Da jeg er ved at få hul igennem til flere kunder.
Hvis jeg registrere virksomheden som PMV, er det da korrekt forstået at jeg ikke skal opkræve moms på fakturaen og at jeg ej heller må trække momsen fra på udstyr købt til virksomheden?
Jeg beskattes vel af hele virksomhedens overskud, uagtet hvis jeg lader nogle midler blive i virksomheden til vækst mv? Jeg bliver vel beskattet af det hele?
Det er helt korrekt, en PMV skal ikke har moms på sine fakturaer og kan heller ikke fradrage noget moms af sine indkøb. Du skal dog som PMV løbende holde øje med din omsætning (ikke indtjening), for momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr. er i forhold til din momspligtige omsætning på et rulende år (ikke 1/1 - 31/12).
Husk du kan godt oprette en PMV også på et senere tidspunkt konvertere til en enkeltmandsvirk, når du ser din omsætning nærmer sig 50.000 kr.
Beskatningen af overskud kører efter samme regler uanset om du har en PMV eller enkeltmandsvirksomhed. Du bliver beskattet af virksomhedens overskud, hvordan du anvender overskuddet er din sag.
CookieMonster:2. Hvis jeg lader mig moms registrere og får et CVR nummer (enkeltmands virksomhed), skal jeg opkræve moms på min faktura, samt jeg kan trække moms fra på udstyr købt til virksomheden?
Hvordan skal jeg i så fald håndtere "løn" - udbetaler jeg blot en del af overskuddet og angiver det på min selvangivelse som B-indkomst?
Hvis du er momsregistreret skal du ligge moms på alle de fakturaer hvor du sælger en ydelse eller vare som ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1.
Hvad sælger du?
CookieMonster:3. Kan jeg blot bede min bank om at oprette endnu en konto, og lade mine kunders betalinger gå ind på denne konto, samt købe udstyr til brug i virksomheden for de penge?
Det er en snak du skal tage med banken! Der er ligeså mange svar som der er banker på hvordan man opretter erhvervskontoer og til hvilke gebyrpriser. Tag en dialog med din bank om hvad de foreslår.
Men umiddelbart synes jeg da det er fornuftigt at holde privat og virksomhed adskilt.
CookieMonster:4. Er det korrekt forstået at jeg ikke har pligt til at lade en revisor gennemgå mit regnskab – selvom det måske kan være en god idé?
Det er korrekt, der er ingen juridiske krav om at en revisor gennemgår regnskab/skatteregnskab.
Men som du selv er inde på, skal du stille dig selv spørgsmålet om du selv er i stand til at håndtere bogføring, indberetninger m.m.
CookieMonster:5. Uanset hvad jeg vælger (PMV eller Enkeltmands virksomhed) – skal jeg vel have en udvidet selvangivelse, eller hvordan håndtere jeg SKAT?
Det er korrekt, ellers kommer ud til at mangle nogle felter på selvangivelsen.